Fulde ældre chikanerer hjemmeplejens medarbejdere

Af

Ny undersøgelse med flere end 800 plejere fra den kommunale plejesektor viser, at halvdelen oplever borgere, som drikker for meget – og blandt dem har fire ud af ti fået overskredet deres personlige grænser på grund af fulde klienter. Alkoholbehandling får flere henvendelser fra ældre med misbrugsproblemer. Eksperter og fagforbund opfordrer til at bryde tabu om ældres druk.

Foto: Illustration: Simon Knudsen, Scanpix

OLDEDRUK Et frækt tilbud fra en plakatfuld ældre mand iført ble fyldt med tis. Afføring på gulvet. En verbal overfusning eller deciderede trusler.

Sådan lyder flere social- og sundhedsassistenters beskrivelser af dagligdagen i hjemmeplejen i Danmark. Alkoholiserede ældres voldsomme drukvaner forstyrrer i mange tilfælde den plejeservice, som det offentlige tilbyder.

Det viser en undersøgelse, som FOA og Ugebrevet A4 har foretaget blandt 816 FOA-medlemmer, der arbejder i hjemmeplejen, på plejehjem og på landets plejecentre.

Det fremgår, at knap halvdelen af plejerne er i kontakt med borgere, som de vurderer drikker for meget – defineret som mere end Sundhedsstyrelsens grænser på 14 genstande ugentligt for kvinder og 21 genstande for mænd.

Og blandt de plejere, som har haft kontakt med berusede klienter - langt størstedelen er sosu-assistenter og social- og sundhedshjælpere - har fire ud af ti i undersøgelsen været i situationer, som de finder personligt grænseoverskridende på grund af ældres alkoholforbrug.

»Borgere, der ikke vil i rent tøj, selv om der er afføring og urin i det. Ikke vil have skiftet sengetøj selv om sengen sejler i urin og afføring,« betegner en som grænseoverskridende, mens en anden skriver:

»Tørre bræk op - blive befamlet - sextilbud – fuldemandssnak.«

Stigende problem

Tina Christensen, der har kørt 25 år i hjemmeplejen i Odense, vurderer, at ældres alkoholmisbrug er stigende. I et boligkvarter omkring Odenses Rosengårdscenter, hvor Tina Christensens hjemmeplejegruppe har kontakt med 175 klienter, vurderer hun, at 5-10 procent af klienterne drikker for meget.

»Vi kan komme ud til en drønende fuld mand, som ikke vil have, vi hjælper ham og ikke kan se, det er forfærdeligt, han ligger der i sin egen afføring. Han vil ikke have, vi rører ham og vil ikke have, vi hjælper ham,« fortæller hun.

Hjemmeplejegruppen har lige haft en mand i tre år, hvor den flere gange om ugen måtte lade ham ligge, fordi hjemmeplejerne ikke kunne få lov til at hjælpe.

»Han blev rasende og hysterisk, og vi måtte ikke røre ham. Det er generelt ikke, fordi de ældre ikke ønsker hjælp, de kan bare ikke selv se, de har brug for hjælp. Og det er alkoholen, der gør det,« siger hun.

Næsten dagligt

Fire ud af ti af de plejere, som har kontakt med berusede borgere, angiver, at de dagligt eller næsten dagligt møder fulde ældre. Og yderligere en tredjedel svarer, at det sker ’flere gange om ugen’. To ud af tre vurderer, at klientens alkoholmisbrug i ’høj’ eller i ’nogen grad’ gør plejearbejdet sværere.

Det kan Linda Andersen, der på 20. år kører for hjemmeplejen i Svendborg Kommune, skrive under på. Borgernes alkoholmisbrug koster kommunen mange ressourcer, vurderer hun.

»Det sker jævnligt, når vi er på aftenvagt, at folk har fået alkohol det meste af dagen og så er faldet.  Vi ved, at det er de samme, som falder, og så er det os, der skal samle dem op. Det er frustrerende,« siger hun.

For nylig har kommunens plejere været på alkohol-demens kursus, så der i dag er klare retningslinjer, der blandt andet forbyder hjemmehjælpen at hjælpe med at servere eller hente alkohol. Men reglerne betyder også, at stærkt berusede ældre bliver efterladt i timevis på gulvet, hvis de falder.

»Den berusede laver ofte et nødkald, og så ligger de dér, hvor de er faldet, når vi kommer frem. Og hvis de er meget fulde, samler vi dem ikke op. Så lejrer vi dem med en dyne eller et tæppe under hovedet lader dem ligge. Hvis vi rejser dem op, risikerer vi, at de falder igen. Så tjekker vi op på dem hver anden time, så vi ved, at de ikke ligger og kommer til skade,« fortæller hun.

70-årige alkoholikere

I Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil 2010, hvor danskerne selv angiver deres helbredstilstand, vurderer 18 procent af danskerne mellem 65 og 74 år, at de har et ’problematisk’ forhold til alkohol.

Og i gruppen af borgere på vej mod pension – mellem 55 og 64 år - er det mere end hver femte, som vurderer, at de drikker for meget. Problematisk’ er her defineret som summen af seks spørgsmål om alkoholvaner, blandt andet om man drikker som det første om morgenen, om nogen har ’brokket’ sig over alkoholforbruget det seneste år og om man selv har overvejet, om man drikker for meget.

Ifølge leder af alkoholbehandlingen i Odense Kommune, Anette Søgaard Nielsen, sker der et skred i ældres alkoholmisbrug i de her år. En undersøgelse i den fynske alkoholbehandling sidste år viste, at 15 procent af de henvendelser, centret fik, kom fra mennesker over 60 år, og det var en ny tendens, fortæller hun.

»Vi oplever også hyppigere og hyppigere henvendelser fra mennesker over 70 år. Det gjorde vi altså ikke for 15-20 år siden. Så der sker noget,« siger Anette Søgaard Nielsen og fortsætter:

»Der bliver alt for sjældent talt om, at alkohol er et problem mange steder i samfundet og selvfølgelig også for social- og sundhedshjælperens arbejde.«

Hun planlægger endnu en undersøgelse af ældres alkoholvaner, der skal afdække, om ældre alkoholikere kan hjælpes i kortere behandlingsforløb end andre borgere, fordi nutidens ældre alkoholikere ofte kun har alkoholproblemer at døje med.

Spritten slår hårdere på ældre

Alkoholforsker og overlæge på Hvidovre Hospital, Ulrik Becker, der tidligere var leder af hovedstadens alkoholenhed, vurderer også, at ældres alkoholmisbrug er for tabuiseret i dag. Han peger på, at alkohol slår hårdere, jo ældre vi bliver, fordi hjernen ændrer sig.

Desuden har ældre mennesker ofte et medicinforbrug, som krydret med alkohol, kan forstærke effekten af alkohol, og derfor falder mange ældre også ofte.

Ulrik Becker advarer om, at der er nogle problemfyldte årgange på vej til ældreplejesystemet, de såkaldte ’våde’ årgange: Mennesker, der er født mellem 1940 og 1960, har ofte et for afslappet forhold til alkohol, vurderer han.

»Derfor dukker problemet op efterhånden i både ældreplejen, men også i den kommunale alkoholbehandling. Og det er et problem, som man er nødt til at forholde sig til i plejesektoren. Jeg mener, man har svært ved at tage den svære samtale omkring alkohol. Det er på en eller anden måde langt lettere at tale om rygning, men når det kommer til alkohol føler mange, at de træder for tæt på folks liv. Men det gør også, at plejepersonalet ikke har tilstrækkelige redskaber til at håndtere alkohol hos ældre,« siger han.

Ulrik Becker peger samtidig på det dilemma, plejepersonalet står i: Må det sige nej til at købe alkohol til en borger, når det skal ned og købe købmandsvarer?

»Lovgivningsmæssigt må man givetvis ikke, men derfor kan det godt være, man kunne råde hjemmehjælperen til at købe en halv flaske snaps i stedet for en hel. Eller nøjes med at købe en enkelt øl i stedet for at købe en hel ramme øl. Man kan gøre mange ting inden for ’sandheden’. Det er også et holdningsspørgsmål,« siger mener han.

Klare regler efterlyses

Mange medarbejdere i plejesektoren savner da også klarere regler, viser FOA/A4-undersøgelsen.

Mere end hver tredje plejer ved ikke præcist, hvor servicegrænsen går mellem eksempelvis at købe alkohol og fjerne tomme flasker for ældre, fulde klienter.

Flere end hver tredje svarer da også ’ja’ til, at vedkommende savner klarere retningslinjer end i dag for arbejdet med ældre borgere med et stort alkoholforbrug.

En plejer beskriver det sådan her:

»De udtrykker vrede, når vi ikke vil servere alkohol, og synes, det er mig, der er forkert på den.«

En anden beskriver et problem således:

»Hvis der er for mange uuddannede afløsere, ’køber’ de (ældre, red.) dem til at hente varer til dem, selv om de har fået at vide, at vi ikke må det.«

Linda Andersen, hjemmehjælpen i Svendborg, illustrerer problemet således:

»Nogle ældre plejer at få alkohol serveret, og det insisterer de på. Men der siger jeg så: »Det er muligt, du plejer at få det serveret, men det får du ikke i aften«. Så får man skæld ud: »Du er kraftedme også en møgkælling«. Men det er en ny kultur i hjemmeplejen, og borgerne skal lære noget nyt. Mange pårørende siger også tit: »Hvorfor kan I ikke bare servere det glas øl?« Jamen, det kan vi også sagtens. Men er det rimeligt, at vi skal gøre det? Borgerne bliver mere stygge verbalt, og vi får tungere løft ved at skulle samle dem op,« påpeger hun.

Det er utroligt hårdt at passe fulde mennesker, understreger Linda Andersen.

»Der er tusind ting, der spiller ind i det, og de er langt nemmere at passe, når de ikke drikker,« fastslår hun.

Fandes stort tabu

Tina Christensen, hjemmehjælpen i Odense, kunne på en eller anden måde ønske sig, at systemet kunne gøre mere for ældre med alkoholproblemer. I hvert fald bliver hun af og til påvirket af det, når hun må efterlade en stærkt beruset borger i sit eget bræk og afføring.

»Som regel bliver jeg lidt skidt til mode over det. Det er jo sørgeligt, at nogen skal ende deres dage sådan. Men de har jo et eller andet sted selv valgt det,« siger hun.

Hos de ældres talerør, Ældre Sagen, er sagen dog helt klar.

Ifølge seniorkonsulent og jurist, Margrethe Kähler, er et til to glas vin om dagen inden for det acceptable. Det bør kommunen ikke blande sig i.

»Men går man helt over i den anden grøft, som mange af de her mennesker gør, synes vi, at man som offentlig myndighed har lov at sige nej til vedkommende. Sige, at man ikke vil hente 15 elefantøl, eksempelvis. Og det ligger heller ikke i jobbet, at man skal finde sig i at blive overfuset, eller at nogle bliver korporlige over for hjemmehjælpen. Dér må man som offentlig myndighed sige fra,« siger Margrethe Kähler.

Karen Stæhr, formand for FOA’s Social- og Sundhedssektor, kalder ældres drukvaner for »et fandens stort tabu, som – uha – man endelig ikke må tale om«.

»Men der er sådan set nogle, der bliver udsat for overgreb, som de ikke bør udsættes for, bare fordi de passer deres arbejde. Det er helt uacceptabelt, at ledelsen lader medarbejderne stå alene i de her situationer, og det er et enormt ledelsessvigt, når ledelsen samtidig er bekendt med, at der er ældre, som har et alkoholproblem - og man sender medarbejdere ud uden at sikre meget klare retningslinjer for, hvad der skal ske. Det er dybt forkasteligt,« siger Karen Stæhr.

Behov for klare aftaler

Formanden for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsudvalg, Anny Winther (V), opfordrer i en skriftlig kommentar kommunerne til i stigende grad at benytte de kommunale misbrugskonsulenter for at hjælpe ældre ud af alkoholmisbruget:

»Kommunerne er opmærksomme på problemet. Der kan dog være behov for ekstra kompetenceudvikling og klare aftaler med borgerne om, at medarbejderne kun kommer, hvis de bliver behandlet ordentligt – så længe det ikke indebærer en sundhedsrisiko for borgeren at udskyde besøget.«