Fuld skrue på det indre marked

Af

Europa skal øge væksten, og det skal være nu, mener EU-kommissionen. I et internt udkast til udbygningen af det indre marked erkender kommissionen, at projektet ikke er særlig populært blandt borgerne. Alligevel tages der nu flere skridt til mere ensretning.

ELEFANTSKRIDT Finanskrisen kradser, og der skal sættes turbo på den europæiske økonomi, hvis ikke Europa skal køres agterud af USA og Asien. Derfor vil EU-kommissionen opruste og styrke det indre marked, fremgår det af det interne dokument fra EU-kommissionen, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af.

Kommissionens forslag kommer i anledning af 20-års jubilæet for det indre marked og indeholder 50 tiltag inden for alt fra infrastruktur og styrkede patientrettigheder til en fælles økologisk mærkningsordning og et harmoniseret patenteringssystem. Også skat og moms er blandt de områder, som EU vil ensrette yderligere fremover.

Formålet er lysende klart, vurderer flere EU-eksperter, efter de har gennemlæst dokumentet: Den Europæiske Union skal have ét velfungerende marked, hvor nationale forhindringer for den frie konkurrence skal ryddes af vejen for at opnå de fulde fordele.

»Her ser man konkrete tiltag, der har til formål at reducere de omkostninger, der for den enkelte virksomhed er forbundet med at have 27 forskellige myndigheder i stedet for én fælles myndighed,« forklarer Jesper Jespersen, økonom og professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet (RUC).

Samlet set er der tale om en rigtig fornuftig politisk pakke, vurderer professor i statskundskab fra Københavns Universitet (KU) Peter Nedergaard:

»Den her pakke giver et oprustet indre marked og vil føre til et Europa, der begynder at skabe vækst og flere job, og dermed også et Europa, som ikke længere er en taberregion. Hvis det hele bliver gennemført, så vil der komme vækst igen,« siger han.

For Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentets ’Indre markedsudvalg’, er pakken dog langt fra lutter lagkage.

»I det indre marked er grundtanken, at når vi samhandler, så kriges vi ikke. Det er jeg enig i, men vi må ikke få en situation, hvor vi sætter marked før borger. De her tiltag er en forlængelse af den tankegang, der er i dag, hvor det hele tiden er virksomhederne først – i stedet for, at man for eksempel vil gøre noget ved den løndumping, der foregår på tværs af grænserne i EU, og som jo ikke gavner borgerne.«

Tid til radikale forslag

Samlet set udgør EU-kommissionens mange forslag en radikal pakke, der ikke kan gennemføres uden sværdslag mellem de 27 medlemslande i EU. De mange medlemslande har indrettet sig på vidt forskellige måder, og hvad EU-kommissionen kalder ’forhindringer’, kan ligeså vel opfattes som nationale styrker. Som Jesper Jespersen fra RUC forklarer, er ensretning ikke udelukkende noget positivt.

»Der er ting, der bliver tabt, når man ensretter,« siger han og uddyber med et eksempel, som de fleste som udgangspunkt vil opleve som smart.

»Noget så fornuftigt, som at alle lande har samme tegn for nødudgang, kan også have en bagside. Det er jo smart, at alle kender tegnet for nødudgang på tværs af Europa, og for de lande, der allerede har det standardiserede tegn, er harmoniseringen en stor fordel. Men de lande, der skal skifte sine nødudgangstegn ud overalt, har bøvlet med at skulle vænne sig til det nye og den økonomiske omkostning med at skifte skiltene ud.«

Derfor vil de, der har de ikke-standard-korrekte skilte måske protestere over, at de skal ensrettes. På samme måde må man altså forudsige, at de mange forslag fra EU-kommissionen kan give reaktioner fra forskellige lande, der ikke nødvendigvis oplever oprustningen af det indre marked som en uproblematisk affære.

Derfor vil det fra EU-kommissionens side den kommende tid byde på masser af strategi, der handler om at få medlemslandene til at spise hele kagen, selv om der er dele af den, de ikke bryder sig om.

Ifølge Ove Kaj Pedersen, professor på Handelshøjskolen i København (CBS), viser det interne dokument, at EU-kommissionen godt er klar over, at der ligger et langt træk forude med at overbevise medlemslandene.

»Kommissionen forudsætter, det er en lang og hård proces, de skal ind i, hvor de skal overbevise regeringerne om, at det er vigtigt,« forklarer Ove Kaj Pedersen.

Slip fri af debatten

En anden måde at få nye – og kontroversielle – tiltag til at glide ind i fællesskabets lovkataloger er at forholde sig meget teknisk til forslagene frem for at skabe for megen politisk debat. Som Jesper Jespersen fra RUC siger:

»Det her er meget teknisk. Hvis det politiseres, så bliver det svært at få det gennemført. Tænk på, hvor meget der går igennem systemet, uden at vi opdager det. Det er et spørgsmål om offentlig bevågenhed.«

Også Peter Nedergaard forudser, at kommissionens forslag vil blive modtaget med masser af protester og særønsker fra de mange medlemslande. Han håber dog, at kommissionen vil sætte sig hårdt igennem, for han ser gerne, at pakken bliver vedtaget af medlemslandene.

»Kommissionen bør tage ved lære af Delors’ succes fra 80’erne, hvor han fik vedtaget det indre marked som en samlet pakke. Han sagde nemlig dengang til medlemslandene, at her er 280 forslag, og I må købe det hele, eller også må I smide det hele væk,« fortæller Peter Nedergaard og uddyber:

»På den måde satte man politikerne stolen for døren. De fleste kunne jo godt spise de 270 forslag, men havde hver især 10, de ikke ville spise. De endte dog med at indse, at de hellere ville købe hele pakken end at smide det hele væk på grund af 10 forslag, man ikke ønskede. Ved at være hård i filten, så kan man tvinge det igennem. Det er det samme, man skal gøre her,« siger han.