Fuld fart på nedtur

Af Poul Monggaard, formand for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund

Fagligt talt Den danske regering har under EU-formandskabet talt om socialt ansvar og social dialog. Men i virkeligheden har regeringen sat alt dette under afvikling, og mens den danske model vinder frem i udlandet, er vi selv ved at tabe den på gulvet.

Der er stigende beundring for den danske model i verden omkring os. Dialogen som vejen til fremskridt er svaret på frustrationer i mange lande omkring os. De vil gerne lære af den danske model for at få løst deres problemer med at få arbejdsmarkeder og samfund til at fungere.

Strejker, lockouter og golde konfrontationer, de korslagte armes politik: Det er man træt af i en verden, hvor alting er blevet så kompliceret, at løsninger kun kan skabes ved fælles anstrengelser. Derfor er det også udtryk for politisk umodenhed og politisk uvidenhed, når den danske regering søger at afmontere indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter. Selvfølgelig er det i tråd med Venstres ideologi, men erfaringen burde dog være en god læremester, så man af hensyn til samfundet kan samle det bedste op og bruge det som afsæt til nye forbedringer.

Sådan er det bare ikke. Tag for eksempel eksklusivaftalerne, som regeringen af ideologiske grunde vil afskaffe, selv om de har medvirket til at holde meget skidt fra dørene. De har bevist, at de kunne stabilisere arbejdsmarkedet, holde sort arbejde, økonomisk fusk og bagmandsvirksomhed i skak. Men når man som Venstre er på korstog, så tæller sådan noget tilsyneladende ikke. Organisationerne skal svækkes.

Det er hamrende paradoksalt, når vi samtidig oplever, at vi og vores model er efterspurgt. For nylig var jeg inviteret til Johannesburg af de officielle uddannelsesmyndigheder fra servicesektoren. Her er man helt klar over, at uden dialog mellem arbejdsmarkedets parter, går det ikke. Derfor skulle jeg til en forsamling på 600 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner med videre fortælle om den danske model og om, hvordan vi fører Social Dialog i Europa. I næste måned skal jeg til Warszawa for at fortælle de polske arbejdsgivere inden for frisørfaget om fagligt og organisatorisk demokrati, fordi de så gerne vil.

En ledende arbejdsgiverrepræsentant inden for vort fag i Storbritannien, hvor vort fag er dårligt organiseret, har sagt til mig, at jeg bliver nødt til at skaffe ham en stærk fagforening – ellers må han danne en selv.

24Hans erkendelse er, at uden en stærk partner, der kan være med til at sikre dialog og meningsbrydning, stagnerer faget.

Det er vigtigt at kunne skabe spilleregler, så arbejdsmarkedet kan fungere ud fra de forudsætninger, arbejdsmarkedet nu engang har. Forudsætninger, som parterne er de bedste til at forvalte og udvikle.

Regeringen har under det danske EU-formandskab haft noget i munden om socialt ansvar og social dialog. Men i virkeligheden har regeringen sat alt dette under afvikling. Så mens vores omverden drager nytte af det, vi har opbygget, fordi de finder det vigtigt, er vi ved at tabe det på gulvet. Det vil vi som ansvarlige organisationsfolk naturligvis gøre alt for at forhindre ad dialogens og fornuftens vej.