FTF vil i tættere parløb med LO

Af | @GitteRedder

FTF lægger op til et hidtil uset tæt samarbejde med LO, men Bente Sorgenfrey afviser, at det er første skridt på vej mod en fusion. Faglige topfolk mener dog, at en fusion kommer i løbet af 10 år. LO-formand Harald Børsting lægger heller ikke skjul på, at en ny hovedorganisation er en mulighed. Arbejdsmarkedsforsker peger på, at fagbevægelsen halter efter erhvervslivet i politisk lobbyarbejde, og det vil et tættere samarbejde kunne rette op på.

Foto: Illustration: Keld Navntoft, Scanpix

FRIERI Sygeplejersker og pædagoger vil gerne stå skulder ved skulder med snedkere og lagerarbejdere i det faglige arbejde. Det skal være slut med dobbeltarbejde i fagbevægelsens top, og i stedet skal hovedorganisationerne LO og FTF styrke og effektivisere deres samarbejde.

Det er den tankegang, der danner klangbund, når FTF, der er faglig hovedorganisation for 450.000 folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger og politibetjente, holder kongres i denne uge. Her er der lagt op til at beslutte, at FTF skal udbygge samarbejdet med LO og Akademikernes Centralorganisation, AC, i fremtiden.

»Der er behov for et tættere samarbejde mellem hovedorganisationerne,« fastslås det adskillige gange i det papir, som de delegerede fra 80 forskellige faglige organisationer skal beslutte. En nærlæsning af papiret ’FTF’s politiske indsatsområder for 2012-2015’ lader ingen i tvivl om, at der lægges op til kinddans.  

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, betegner det også som helt afgørende, at hovedorganisationerne udbygger og forbedrer samarbejdet.

»Både som hovedorganisation men også som faglige organisationer er vi nødt til at se på, hvordan vi bruger pengene bedst muligt. Jeg tror ikke, at vi kan kræve mere op i kontingenter, så vi bliver nødt til hele tiden at se på, hvordan vi kan gøre arbejdet mere effektivt. Og det kan vi blandt andet ved ikke at lave dobbeltarbejde og ved at koordinere vores indsats mere,« siger hun.

Fælles kampagne

Sammen med LO-formand Harald Børsting har hun netop lanceret den største fælles kampagne mellem de to hovedorganisationer i nyere tid, nemlig »Er du OK?-kampagnen«.

Oplysningskampagnen skal løbe over tre år og fortælle danskerne, at løn, barsel, pension og efteruddannelse ikke kommer af sig selv, men er noget, de overenskomstbærende fagforeninger sikrer medlemmerne. Bente Sorgenfrey fremhæver OK-kampagnen som et eksempel på et tæt samarbejde, som hun gerne ser endnu mere af fremover.

»Vi mister ikke medlemmer, men det gør LO, og når fagbevægelsen samlet set mister medlemmer, går det ud over den samlede legitimitet. Derfor er OK-kampagnen et rigtig godt samarbejdsprojekt,« fastslår hun.

Spørgsmålet er så, hvorfor man ikke bare fusionerer, hvis man alligevel skal arbejde tæt sammen om stort set alt? Til det svarer Bente Sorgenfrey:

»Jeg tror mere på, at samarbejdsprojekter frem for fusioner er vejen frem. Men det er jo en diskussion. Harald frier til mig meget tit, og hver gang han gør det, tager jeg det op i vores forretningsudvalg og har en diskussion af det, men der er ikke nye toner. Så jeg har afvist ham indtil videre.« 

Ny hovedorganisation skal være skarp

LO-formand Harald Børsting lægger da heller ikke skjul på, at han har været på knæ.

»Det er rigtigt, at jeg flere gange har spurgt, om vi skal intensivere overvejelserne om, hvordan en ny stor hovedorganisation kan se ud. Om det er et frieri, ved jeg ikke,« siger han.

Harald Børsting fremhæver, at LO allerede på sin kongres i 2003 besluttede, at man ikke skulle være afvisende over for en eventuel fusion med FTF.

»Jeg har noteret mig, at FTF flere gange har sagt, at det kræver mere tid, og jeg tror også, at der er brug for tid. Hvis man skal videre med fusionstankegangen, hvilket, jeg tror, er muligt inden for en overskuelig periode, handler det om at finde et grundlag for en ny hovedorganisation, så den bliver interessant for de forskellige fagforbund at være medlem af,« siger han.

At lægge to huse og to sekretariater sammen er set med LO-formandens øjne uinteressant.

»Det helt centrale er, om man kan få skabt en ny hovedorganisation, som medlemsforbundene synes er interessant, fordi man ved, hvad man kan bruge den til,« siger han.

Harald Børsting glæder sig over de nye takter i FTF-oplægget, men han hører ikke de nye toner som et udtryk for, at LO og FTF er på vej til alters for at blive smedet endeligt sammen.

»Jeg er glad for signalerne, og vi tager nu nye skridt ud af en vej, som vi med stadig stigende iver har betrådt de seneste år.  At vi nu også har en fælles oplysningsindsats omkring overenskomsterne er overordentligt godt. Det er fint, at vi styrker samarbejdet i forhold til en række udfordringer, men det bidrager jo ikke til at formulere grundlaget for en ny stærk hovedorganisation,« mener Harald Børsting.

Vil ikke stå hindrende på vejen

I FTF’s bagland bakker en række toneangivende faglige topfolk op om et tættere samarbejde mellem hovedorganisationerne. Og flere peger på, at det ikke vil være dem, der forhindrer en fusion af FTF og LO.

Allerede da Anders Bondo Christensen for ti år siden blev valgt som formand for Danmarks Lærerforening og dermed fik fast plads i FTF’s forretningsudvalg, udtalte han, at Danmark er for lille til tre hovedorganisationer, og at man skulle prøve at lave en ny hovedorganisation.

»Men man bliver jo klogere af at komme ind i virkelighedens verden. Der er mange traditioner, og det er ikke sådan lige at gøre. Jeg tror ikke, at det ligger lige for, men det vil ikke være mig, der står hindrende i vejen for det,« siger Anders Bondo Christensen.

Når lærernes formand ser på de mange udfordringer, som både Danmark og fagbevægelsen står overfor, er han helt sikker på, at et forstærket samarbejde på tværs af både hovedorganisationer og faglige organisationer er afgørende, hvis man vil have et ben til jorden på Christiansborg og over for arbejdsgiverne.

Stakkels Metal fik hele aben

Da trepartsforhandlingerne faldt til jorden i begyndelsen af juni, havde Anders Bondo Christensen hellere end gerne set et tættere samarbejde mellem hovedorganisationerne, fremhæver han i dag.

»I forbindelse med de kuldsejlede trepartsforhandlinger kunne vi have haft gavn af, hvis vi havde haft modet og evnen til et tættere samarbejde hovedorganisationerne imellem,« siger han.

I samlet flok kunne fagbevægelsen måske have fået regeringen til at forstå, at det altså ikke var lige nu, at man skulle få danskerne til at arbejde en time mere, anfører han.

»Men der var vi ikke klare nok i fællesskab, og så ender det med, at stakkels Metal står med hele aben, da trepartsforhandlingerne bryder sammen. Jeg var ikke særlig uenig med Metals hovedbestyrelse i dens vurderinger, og det havde været mere elegant, at vi havde gjort det i fællesskab,« siger han.

Også i dagpengesagen mener Anders Bondo Christensen, at fagbevægelsen vil kunne få større politisk indflydelse med en fælles stemmeføring.  

»Vi har alle sammen medlemmer, der står i den fuldstændig håbløse situation, at de mister deres forsørgelsesgrundlag ved årsskiftet. Der må vi gøre noget i fællesskab og ikke hver især profilere os på, at vi gør noget. Det er langt vigtigere, at vi når nogle resultater for medlemmerne, end at vi som organisationer viser, at nu er det min organisation, der gør noget,« fastslår han.

Tredobbelt arbejde

Lærernes formand er ikke den eneste der mener, at forældede strukturer ikke må spærre for politisk indflydelse til gavn for medlemmerne.

Også Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, fremhæver, at jo tættere fagbevægelsen arbejder sammen om de forskellige mærkesager, jo stærkere står den.

»Vi skal alle sammen bestræbe os på at skabe organisationer, som er meget bevidste om, hvor mange omkostninger vi har i forhold til, hvad vi kan levere til medlemmerne. I det lys bliver vi også nødt til at se på, at vi i tre hovedorganisationer har sekretariater, der i mange situationer beskæftiger sig med det samme og dermed for mig at se laver dobbeltarbejde eller tredobbelt arbejde,« siger Grete Christensen.

Men sygeplejerskernes formand understreger, at hun ikke er klar til en egentlig fusion mellem LO og FTF.

»Jeg er ikke nået dertil, hvor jeg synes, at det er helt tydeligt, at man er klar til at fusionere. Men at man i hvert fald på mange områder kan have et tættere samarbejde end i dag,« siger hun og nævner det internationale område, EU-politikken samt beskæftigelses- og uddannelsespolitikken som oplagte steder at udbygge samarbejdet.

Et hestehoved foran de gule

Ligesom den tidligere formand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, er Grete Christensen ikke i tvivl om, at et forstærket samarbejde i en stor hovedorganisation kan dæmme op for de gule tværfaglige fagforeninger, der hver måned gør indhug i de overenskomstbærende fagforeningers medlemsskare.

»I de her tider er det vigtigt, at fagbevægelsen står skulder ved skulder, når vi har så mange fælles interesser. Jeg er helt klar på, at en hovedorganisation er en af vejene til at komme et hestehoved foran i forhold til de gule fagforeninger,« siger hun uden at ville sætte tid på, hvor hurtigt det skal gå.

Det vil formand for BUPL Henning Pedersen til gengæld gerne. Set med pædagogformandens øjne skal fagbevægelsen optræde langt mere samlet end i dag. Derfor bakker han helhjertet op omkring øget samarbejde mellem hovedorganisationerne.

»Om det på et tidspunkt fører til en anden måde at organisere sig på end de tre kendte hovedorganisationer kan ikke udelukkes. Det er ikke sådan, det formuleres i dag, men jeg havde ikke noget imod, at den mulighed blev drøftet undervejs. På længere sigt vil det være helt naturligt, at vi samler os noget mere end i dag,« siger han.

Allersenest om ti år ser Henning Pedersen gerne, at hovedorganisationerne har slået sig sammen.

»Det skal i hvert fald ikke tage længere tid end fem – ti år. Ved at lægge op til en højere grad af samarbejde, slår FTF måske også hurtigere ind på en vej, hvor vi kan gøre det på en anden måde end i dag. Lige i dag ville det ikke kunne lade sig gøre, men vi sætter nu en bevægelse i gang, hvor det kommer i løbet af nogle år. Om det bliver fem eller ti år, tør jeg ikke sige, men hvis det ikke kan lade sig gøre inden for de næste 10 år, er der ikke rigtig nogen mening i det,« siger Henning Pedersen.

Flere formål

Ligesom lærernes og sygeplejerskernes formand understreger også pædagogernes formand, at en ny hovedorganisation vil opfylde flere formål på én gang.

»Vi vil kunne optimere og få større politisk indflydelse, og samtidig vil vi kunne danne en større modvægt til de gule fagforeninger. Det vil være en understregning af, at de overenskomstbærende fagforeninger også er dem, der kan stå sammen for at kæmpe om medlemmernes interesser,« siger han.

Også Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, peger på en lang række sammenfaldende interesser i FTF og LO. Alligevel tror hun ikke, at en fusion ligger lige om hjørnet.

»For vores medlemmer betyder professionen og faget meget, og de ser sig selv som medlemmer af FTF. Nogle vil være bange for, at fagligheden i deres forbund går tabt med en anden struktur. Men jeg vil ikke afvise, at der på sigt kan være en anden hovedorganisationsstruktur, det er jeg helt åben over for. Det er bare ikke lige nu, det sker,« siger Hanne Pontoppidan.  

Arbejdsgiverne er dygtige lobbyister

Arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen kalder det en nødvendighed for hovedorganisationerne LO og FTF at arbejde tættere sammen.

»Men en egentlig fusion ligger ikke lige for. Der skal vi nok længere ud i fremtiden,« mener han og peger på store forskelle i strukturer, traditioner, interesser og medlemsskarer mellem hovedorganisationerne.

»Og så har LO mere brug for FTF, end FTF har brug for LO«, konstaterer han og henviser til, at LO har mistet langt flere medlemmer og dermed også mere magt, end FTF har.

Men arbejdsmarkedsforskeren fremhæver, at begge hovedorganisationer har en stor fælles interesse i at udbygge samarbejdet.

»Arbejdsgiverne er ekstremt dygtige til at køre lobbyvirksomhed på Christiansborg. Faktisk har arbejdsgiverne meget stor succes med at tænke langsigtet og strategisk og har virkelig sat en dagsorden. Det gælder lavere marginalskatter, at lette afgifterne på erhvervslivet, øge arbejdsudbuddet og angrebet på efterlønsordningen,« siger han.

Bedre lobbyarbejde i fællesskab

Ifølge Flemming Ibsen har en samlet fagbevægelse større mulighed for at gennemføre effektivt politisk lobbyarbejde i stil med DI og Dansk Erhverv.

»FTF’s største udfordring i dag er jo at få udviklet hele velfærdsstaten og være med til at skabe en mere innovativ offentlig sektor, hvor der er en mindre stram topstyring og mere plads til den enkelte medarbejder,« siger han og understreger, at en styrkelse af netop den offentlige sektor kræver en stærk, fælles stemme fra fagbevægelsen.

Det er FTF-formand Bente Sorgenfrey helt klar over. Hun påpeger selv, at den offentlige sektor og dermed kernetropperne i velfærdssamfundet – blandt andet sygeplejersker, folkeskolelærere og socialrådgivere – hele tiden udsættes for angreb og nedskæringer.  

»Jeg oplever i øjeblikket, at der er nogle modsætninger mellem den offentlige og private sektor, og at det meget er anført af DI, som synes, at den offentlige sektor er stor og tung. Vi ser anderledes på det og mener, at den offentlige sektor er et vigtigt rammevilkår for at sikre vækst og konkurrence i den private sektor og dermed hele samfundet,« siger hun.

Den offentlige sektor skal ifølge Bente Sorgenfrey ikke være stor bare for at være stor. Den skal være effektiv, understreger hun.

»Men jeg kan godt frygte, at de toner, der hele tiden kommer fra DI, er med til at skabe modsætninger, og det bekymrer os. Under trepartsforhandlingerne synes jeg ikke, at vi var gode nok til i fagbevægelsen at lave fælles oplæg og stå godt rustede overfor regeringen,« siger hun.

Ud over at fagbevægelsen udarbejdede et fælles oplæg omkring beskæftigelsespolitikken påpeger Bente Sorgenfrey, at hun dengang også ønskede, at LO, AC og FTF i fællesskab formulerede oplæg på en lang række andre områder. Blandt andet uddannelse, arbejdsmiljø og i forhold til at skabe mere tillid til de offentligt ansatte.

»Det lykkedes ikke, og den opgave går jo ikke væk. Vi står styrket, hvis vi står på et samlet fundament i forhold til netop at få politisk indflydelse og udvikle den offentlige sektor,« siger hun.