DAGPENGEFORSLAG

FTF-formand til politikerne: Smertegrænsen er nået

Politikerne bliver nødt til at finde flere penge på dagpengesystemet, hvor smertegrænsen er nået. Det mener formanden for FTF, Bente Sorgenfrey. Kommer der ikke flere penge på bordet, vil det undergrave fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, advarer hun.

Hvis ikke politikerne finder ekstra penge til dagpengesystemet, vil  fagbevægelsen begynde at stille krav via overenskomsterne om længere opsigelsesvarsler for at stille medlemmerne bedre ved ledighed, siger Bente Sorgenfrey.

Hvis ikke politikerne finder ekstra penge til dagpengesystemet, vil  fagbevægelsen begynde at stille krav via overenskomsterne om længere opsigelsesvarsler for at stille medlemmerne bedre ved ledighed, siger Bente Sorgenfrey.

Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Dagpengekommissionen kommer i dag med gode forslag til at forbedre lediges vilkår. Men forslagene koster. Og her må politikerne se at komme på banen med nye penge, for dagpengesystemet trænger i den grad til forbedringer.

Det giver ikke mening at barbere systemet yderligere. Sker der, så begynder vi at stille krav via overenskomsterne om længere opsigelsesvarsler for at stille vores medlemmer bedre ved ledighed. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Sådan lyder den klare opfordring fra Bente Sorgenfrey. Hun er med i dagpengekommissionen og er formand for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 primært offentlig ansatte lønmodtagere.

»Politikerne har været med til at forringe dagpengesystemet, og derfor må de også bidrage til at rette op på det. Der er jo bred konsensus i Folketinget om, at vi har fået skabt et problem med, at alt for mange falder ud dagpengesystemet,« siger Bente Sorgenfrey til Ugebrevet A4, og fortsætter:

»Staten har jo sparet en del penge, da man lavede dagpengereformen, så nu må politikerne putte nogle nye i systemet.«

Fakta: Her er kommisionens anbefalinger

Fagbevægelsens krav

Hovedorganisationerne FTF og LO mener, at Folketinget skal finde cirka 600 millioner kroner mere til dagpengesystemet. Det fremgår af en såkaldt mindretals-udtalelse, som fagbevægelsen kommer med i dagpengekommissionen.

»Politikerne bør imødekomme det forslag, som FTF og LO kommer med. Vi beder om, at politikerne stiller med 600 millioner kroner i nye penge til systemet, og det burde så absolut kunne lade sig gøre at finde de penge. Blandt andet fordi prognoserne viser, at samfundsøkonomien er bedre i 2017, hvor systemet træder i kraft, og man skal bruge de nye penge,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun sender samtidig en kraftig advarsel til politikerne:

»LO og FTF’s forslag er inden for fornuftens rammer. Det giver ikke mening at barbere systemet yderligere. Sker der, så begynder vi at stille krav via overenskomsterne om længere opsigelsesvarsler for at stille vores medlemmer bedre ved ledighed.«

Flexicurity i fare

Med den udmelding gør Bente Sorgenfrey det klart, at den lovpriste danske model for arbejdsmarkedet – flexicurity – kan komme i fare, hvis dagpengene forringes yderligere. Modellen gør det forholdsvis billigt for arbejdsgivere at fyre folk og sikrer dermed stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Ofte har det været et problem for vores medlemmer, at et arbejde kunne betyde en lavere ydelse, når de kom tilbage til dagpengesystemet. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Hun oplever, at man næsten ikke kan finde besparelser i systemet, uden at det vælter det.

»Vi er meget tæt på at nå smertegrænsen for besparelser i systemet. Det synes jeg, at man skal lytte kraftigt til blandt politikere, når man nu sidder og synes, at det koster forfærdelig mange penge at imødekomme lønmodtagernes ønsker.«

Overordnet tilfreds

Overordnet er Bente Sorgenfrey tilfreds med den model, som kommissionen har lagt frem i dag.

»Vi skaber en bedre genoptjening og er med til at sikre, at virksomhederne kan få folk  ud i korterevarende job,« siger hun.

En af de store forbedringer er ifølge Bente Sorgenfrey, at ledige får en langt større gevinst ved at tage vikariater og småjob, end de har gjort hidtil.

Den arbejdstid, de præsterer, afregnes nemlig time for time i deres forbrug af dagpengeret, så de ledige ikke som hidtil kan miste en hel uges dagpenge, bare fordi de har arbejdet i otte timer. I det nuværende system afregnes dagpengeretten nemlig på ugebasis.

Ingen straf for lav løn

Hun er også glad for, at der ikke længere opstår risiko for, at ledige bliver reguleret ned i dagpengesats, når de kommer tilbage i ledighed efter en periode med midlertidigt arbejde.

»Ofte har det været et problem for vores medlemmer, at et arbejde kunne betyde en lavere ydelse, når de kom tilbage til dagpengesystemet. Enten fordi det midlertidige arbejde var dårligere lønnet end det arbejde, de oprindelig blev arbejdsløse fra, eller fordi det var med lavere timetal. Det gav ikke incitament til at tage korterevarende arbejde, men det vil det nye system gøre,« siger hun.

De timer, som de ledige præsterer i vikariater og småjob, vil oven i købet kunne sættes ind på den lediges personlige beskæftigelseskonto og ganges med to. Resultatet kan herefter bruges til at forlænge dagpengeperioden med sammenlagt op til ét år ud over det nuværende loft på to år.

Jeg havde gerne set en kortere genoptjening af dagpengeretten. I det gamle system, som vi havde før dagpengereformen, var der jo et halvt års genoptjening mod et helt år i dag, og det var med til at forhindre det helt store udfald. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Nogle vil måske mene, at det bliver svært for politibetjente, lærere, sygeplejersker og andre FTF-medlemmer at gå ud og finde småjob, der vil kunne forlænge dagpengeperioden. Men det afviser Bente Sorgenfrey.

»Inden for vores områder er der ganske rigtigt steder, hvor man ikke må ansætte vikarer. Men der er stadig vikariater både inden for det private og det offentlige for FTF’ere. Så de ændringer, som kommissionen anbefaler, er vi glade for. De passer også bedre til det arbejdsmarked, vi har i dag, hvor der både er faste og korterevarende ansættelser,« siger FTF-formanden.

Uopfyldte ønsker

Der er også forbedringer, som hun gerne havde set, men som ikke er kommet med i dagpengekommissionens anbefalinger.

»Jeg havde gerne set en kortere genoptjening af dagpengeretten. I det gamle system, som vi havde før dagpengereformen, var der jo et halvt års genoptjening mod et helt år i dag, og det var med til at forhindre det helt store udfald. Men jeg har også fornemmet, at det ikke var politisk muligt at komme igennem med det ønske,« siger hun.

At den såkaldte dimittend-sats, som gives til nyuddannede, sættes ned fra 82 til 78 procent af maksimal dagpengesats havde hun også gerne været foruden.

Oplevelsen i kommissionen er, at man risikerer at gøre dimittend-satsen uattraktiv, hvis man piller mere ved den. Bente Sorgenfrey, formand for FTF

»Det har ikke vakt begejstring hos os, at vi har skullet ind og pille ved dimittend-satsen. Her har vi jo at gøre med fødekæden til hele dagpengesystemet. Og vi deler ikke den holdning, at det er en meget luksuriøs ordning,« siger hun.

Men, pointerer Bente Sorgenfrey, det kunne være gået endnu værre for dimittenderne. I dagpengekommissionen var det på tale både at skære i deres satser og indføre karensdage i starten af deres ledighedsperiode.

»Men vi har også kunnet se, at hvis vi gjorde det, så risikerede vi at sende de nyuddannede over i de sociale kasser. Det eneste, man ville opnå, var at flytte udgifterne. Men samtidig ville det betyde, at de nyuddannede ikke kom ind i dagpengesystemet. Derfor er det endt med den model, vi lægger frem,« forklarer hun.

Nu stopper vi

Reduktionen i dimittend-satsen er heller ikke større, end at Bente Sorgenfrey stadig finder ydelsen attraktiv. Men også kun lige.

»Oplevelsen i kommissionen er, at man risikerer at gøre dimittend-satsen uattraktiv, hvis man piller mere ved den. Åbner politikerne for yderligere forringelser, risikerer de, at studerende, når de er færdige med deres uddannelse, ikke finder dagpengesystemet attraktivt,« siger hun.