FTF er afventende over for LO-udfordring

Af | @MichaelBraemer

Alle er enige om behovet for én samlet hovedorganisation i Danmark i stedet for de nuværende tre. Men en fusion mellem LO og FTF står ikke lige for. FTF’erne er generelt skeptiske over for LO’s løsrivelse fra Socialdemokraterne og mener, at deres interesser varetages bedre sammen med andre med mellemlang uddannelse.

10Tre uger efter, at LO fremlagde sin plan for en historisk reform af Danmarks største hovedorganisation, er der vildrede og afventende forundring i FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) over, hvad det er for et projekt, som LO er i gang med.

»Danmark er for lille til tre hovedorganisationer for lønmodtagere,« sagde LO-formand Hans Jensen, da han i Ugebrevet A4 for tre uger siden præsenterede sin ambitiøse reformplan, der blandt andet skal være med til at løse nogle af strukturproblemerne på lønmodtagersiden og fjerne nogle af barriererne for en samling af lønmodtagernes organisationer.

Afvikling af partistøtten til Socialdemokraterne er blandt de tiltag, der skal gøre LO attraktiv over for i første omgang FTF. Dertil kommer det åbenbart logiske i ambitionerne om at skabe nogle offentlige forbund, som går på tværs af faggrænserne, i eksempelvis sundhedssektoren.

Ingen i FTF eller i de FTF-forbund, som Ugebrevet A4 har talt med, er uenig i det synspunkt, at en samling af hovedorganisationerne både kan spare ressourcer og skabe større gennemslagskraft. Flere gør oven i købet en dyd ud af, at de selv har fremført synspunktet. Alligevel er der ingen, der umiddelbart bliver bløde i knæene af LO’s bejlen, som mest af alt mødes med en afventende og let skeptisk holdning. 

Ønsker personlig henvendelse

Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, er den mest kritiske, og hun er langt fra imponeret over LO-formandens præsentation af forslaget. Hun mener, at man bør se folk i øjnene, når man frier. Og hun kender kun Hans Jensens og LO’s hensigter fra pressen. 

»Det ville være klædeligt at møde op personligt, så man kunne snakke om det,« siger Connie Kruchow, som dog næppe vil være mildere stemt ved en personlig henvendelse:

»LO mister jo medlemmer i modsætning til FTF, så LO tænker vel først og fremmest på sin egen fremtid,« siger sygeplejerskernes formand, som ikke har den største tillid til harmonien og ligestillingen i et eventuelt fremtidigt ægteskab mellem LO og FTF.

Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, ser netop et afgørende argument for LO’s ønske om at skabe en større samling af lønmodtagere i den forskydning, der er sket på arbejdsmarkedet de seneste årtier. En forskydning, der har reduceret LO’s relative andel af de organiserede lønmodtagere, mens FTF’s og AC’s andel har været stigende. Tendensen er de seneste år blevet så kraftig, at der på LO-området endda er tale om et absolut fald i medlemstallet.

Han vil ikke byde på, om det ender med bryllup, og oplever heller ikke, at der har været tale om frieri.

»Foreløbig har vi kun hørt Hans Jensen sige, at han er ledig. Nu skal han til at bevæge sig hen over dansegulvet og inklinere,« siger Jesper Due.

Han konstaterer dog, at hvis to forbund fra hver sin lejr fremover vil samarbejde, som det var tilfældet, da PMF og BUPL for nylig forsøgte at fusionere, så er den historiske begrundelse imod samarbejdet bortfaldet, hvis LO afvikler partistøtten.

»Det vil også blive sværere og sværere at begrunde de forskellige hovedorganisationer og tilhørsforhold med forskellige uddannelsesniveauer. Alle har en eller anden grunduddannelse i dag. Det er for eksempel også symptomatisk, at AC åbner for bachelorer, der har mindre uddannelse end mange FTF’ere. Den opblødning og udvikling vil tage til over de næste år,« siger Jesper Due.

Frygter at blive opslugt

FTF’s formand, Anker Christoffersen, er fortsat i vildrede med hensyn til, hvad LO’s planer skal føre til. Han frygter, at LO har sat sig for at opsluge FTF, og den tanke huer ham ikke. En sammenlægning mellem de to hovedorganisationer er for FTF-formanden at se ikke aktuel. Men skulle den endelig komme på tale, ville det for ham være en helt afgørende forudsætning, at den fandt sted på fælles præmisser.

Ved at aftrappe partitilskuddet til Socialdemokraterne mener LO og flere arbejdsmarkedsforskere, at den væsentligste begrundelse for oprettelsen af FTF som et selvstændigt hovedforbund i 1952 er faldet bort. Men det er formand Anker Christoffersen ikke enig i. Han hæfter sig ved, at forbundene under LO fortsat har mulighed for at yde politiske bidrag. 

»Nu lægger man det ud til de enkelte forbund i stedet for. Men det er der jo heller ikke noget galt i. LO og Socialdemokraterne har været med til at bære hinanden frem,« siger Anker Christoffersen, der finder det helt naturligt med to hovedorganisationer al den stund, de repræsenterer forskellige lønmodtagergrupper med forskellige uddannelsesniveauer og ofte modstridende interesser.

«Hvorfor skulle vi ellers gang på gang komme op at skændes ved overenskomstforhandlingerne,« spørger FTF-formanden. 

Anker Christoffersen er dog enig med LO-formanden i, at ressourcerne i lønmodtagerorganisationerne kan bruges mere effektivt og hensigtsmæssigt ved i mange sammenhænge at stå sammen. Det gælder ikke mindst i forhold til EU.

»Men det er de færreste, der gifter sig lige med det samme. Jeg synes, vi skal lade dét, vi har sammen, udvikle sig lige så stille. Første betingelse for at komme videre er forståelse for hinanden,« siger han.

BUPL: Positivt signal

Mest positiv i FTF-kredsen over for LO-fornyelsen er pædagogernes formand, Bente Sorgenfrey, der for halvandet år siden kæmpede for, at hendes forbund, BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund), skulle gå sammen med de uuddannede kolleger fra LO-forbundet PMF (Pædagogisk Medhjælper Forbund) i et fælles forbund under LO. Sammenlægningen faldt imidlertid til jorden med et brag på grund af modstand i BUPL’s medlemskreds.

»Vores medlemmer reagerede mod LO’s tætte binding til Socialdemokraterne – interessant nok, i øvrigt, eftersom en undersøgelse har vist, at 29 procent af vore medlemmer stemmer socialdemokratisk,« siger BUPL-formanden.

For hende var det heller ikke LO som sådan, der trak, men fællesskabet med nærtbeslægtede faggrupper – ikke bare i PMF, men også de to øvrige LO-forbund SL (Socialpædagogernes Landsforening) og FOA (Forbundet af Offentlig Ansatte), der organiserer københavnske pædagoger.

»Jeg synes også selv, at LO har haft en ind imellem provokerende tæt forbindelse til Socialdemokraterne. Derfor opfatter jeg det positivt, at LO nu arbejder med sit værdigrundlag. Det gør LO mere interessant i forhold til et samarbejde. Derfor synes jeg også, at FTF som sådan kunne have taget mere positivt imod planerne,« siger BUPL-formanden, der i første omgang kun tror på et tættere samarbejde.

citationstegnJeg synes også selv, at LO har haft en ind imellem provokerende tæt forbindelse til Socialdemokraterne. Derfor opfatter jeg det positivt, at LO nu arbejder med sit værdigrundlag. Det gør LO mere interessant i forhold til et samarbejde. BENTE SORGENFREY, formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

»Jeg kan ikke se en sammenlægning inden for en lang årrække. Jeg har selv på en FTF-kongres sagt, at Danmark er for lille til tre hovedorganisationer, men det var for at rejse en debat om tættere samarbejde. Vi må for eksempel kunne finde ud af, hvordan vi i fællesskab håndterer den borgerlige regering, som med sin politik presser os alle sammen,« siger hun.

Hvis LO for alvor vil gøre sig interessant for FTF, mener Bente Sorgenfrey, at organisationen skal styrke sin rolle i den velfærdspolitiske debat og i højere grad varetage offentligt ansattes interesser – noget, hun ikke synes står højt nok på LO’s dagsorden.

På bedre bølgelængde med AC

Allan Bang, formand for Finansforbundet og næstformand i FTF, afviser LO/FTF-fællesskabet med henvisning til, at de to hovedforbund appellerer til og varetager interesser for grupper, der både med hensyn til holdninger og behov er væsentlig forskellige.

»Arbejdsmarkedspolitisk er vi langt mere i harmoni med Akademikernes Centralorganisation. Det viser sig for eksempel i LO’s holden fast i aktivering, hvor vi andre har arbejdet for en individuel indsats over for ledige,« siger Allan Bang, der mener, at det er FTF’s og ikke LO’s tilgang og holdninger til arbejdsmarkedspolitikken, der vil blive efterspurgt i årene fremover.

»Fremtiden tilhører FTF og AC. Der sker i disse år en udvikling, hvor uddannelsesniveauet bliver hævet på alle arbejdsmarkedets områder. Det ser man jo afspejlet i medlemstallene, der er for nedadgående i LO, men i vækst i både FTF og AC. Syerskerne forsvinder for eksempel – til gengæld får vi flere designere,« påpeger han. 

Tommy Agerskov Thomsen, formand for Politiforbundet i Danmark, hører også til dem, der har fremført synspunktet »Danmark er for lille til tre hovedorganisationer«, tilsyneladende uden at drage den uundgåelige konklusion: At en eller to er i overskud. I hvert fald har han svært ved at se sig hjemme andre steder end i FTF-familien.

Tommy Agerskov Thomsen kan sagtens se berøringsflader, hvor samarbejdet mellem de to store lønmodtagerorganisationer kan udbygges og forbedres, men hæfter sig også ved store forskelle, ikke mindst kulturelle.

»Der er forskel på, hvordan man tackler problemerne. Min fornemmelse er, at der i LO er en stærkere topstyring, hvor vi som forbund i FTF er mere selvstyrende og lettere kan sætte vores egne fingeraftryk,« siger Politiforbundets formand. 

LO har ikke friet

LO’s formand, Hans Jensen, er ked af, at hans præsentation af reformplanen er blevet udlagt som et frieri over for FTF.

»Frieri forudsætter, at man er klar til at blive gift, og det er vi først, når vi har gennemgået reformprocessen og fået vores nye værdigrundlag på plads. Derefter skal vi se på, om vi kan skabe et fornuftigt fællesskab med andre.«

Hans Jensen peger blandt andet på, at det ikke nytter at indgå i en større organisering, så længe man ikke kan håndtere allerede eksisterende grænsestridigheder mellem forbund. Grænsestridigheder som ikke kun karakteriserer forholdet mellem nogle af LO’s forbund, men i høj grad også kendes i FTF.

»Det er vigtigt, at vi tager initiativer til at løse de grænse- og strukturproblemer, der er, på en positiv måde. Det har vi som den største hovedorganisation en forpligtelse til,« siger Hans Jensen.

Viser de fornyelsesprocesser, som både LO og FTF har taget hul på, at der er brugbare fællesnævnere, så finder LO-formanden det hensigtsmæssigt at samle kræfterne med henblik på at skabe en så effektiv overbygning på fagforbundene som muligt. De traditionelle grænser, der har bestemt den nuværende opsplitning er i opløsning. Blandt andet rummer LO-familien i dag flere medlemsgrupper med mellemlange uddannelser, tilføjer han.