Frynsegoder skaber øget ulighed på arbejdsmarkedet

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Offentligt ansatte sakker agterud, når det gælder frynsegoder, og FOA-formand kalder det en urimelig skævhed, der øger uligheden i samfundet. Ny undersøgelse viser ellers, at det kan betale sig at forkæle medarbejdere. Ansatte bliver mere motiverede, hvis de udover lønnen begaves med fryns og fester.

GAVEBOD Ingeniører, it-konsulenter, arkitekter og andre højtuddannede på det private arbejdsmarked forkæles som aldrig før med frynsegoder. Fri mobiltelefon, gratis bærbar computer, lækker kantinemad, kaffe, kildevand, frugt og julegave, massage-ordning, firmaudflugter og sundhedsforsikringer til en årlig værdi af mange tusinde kroner er blevet en selvfølge for mange privatansatte.

Helt anderledes ser det ud for rengøringsassistenter, sygeplejersker og pædagoger. Ud af egen lomme må de spæde til kaffekassen på den offentlige arbejdsplads, tage madpakken med hjemmefra og kigge langt efter fri telefon og bredbånd, gratis frugt og sundhedsfor­sikringer.

En ny undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 viser, at frynsegoderne på det danske arbejdsmarked skaber øget ulighed mellem ansatte i den private og offentlige sektor. Ifølge undersøgelsen slukker flere end 9 ud af 10 lønmodtagere på det private arbejdsmarked deres kaffetørst på arbejdsgiverens regning, mens det kun gælder knap halvdelen på det offentlige arbejdsmarked.

3 ud af 10 privatansatte har fri mobiltelefon. Det samme har kun knap hver ottende offentligt ansatte. Endnu mere grelt er billedet, hvis man ser på sundhedsforsikringer. Næsten 6 ud af 10 privatansatte har en firmabetalt sundhedsforsikring, mens kun 6 ud af 100 på det offentlige arbejdsmarked nyder gavn af det medarbejdergode.

Ugebrevet A4’s kortlægning af frynsegoder viser, at kun når det gælder motions- og fitness-faciliteter samt rådgivning fra fysioterapeuter, får offentligt ansatte frynsegoder i lidt større omfang end privatansatte. 4 ud af 10 offentligt ansatte har således fri adgang til motions- og fitnessfaciliteter, mens det gælder for 3 ud af 10 privatansatte.

Fryns stiger i takt med løn

For fem år siden gennemførte LO en stor undersøgelse »Frihed i arbejdslivet – fordelingen af ikke-løngoder i arbejdslivet«, og sammenligner man resultaterne fra dengang med nu, viser det sig, at de offentligt ansatte stort set ikke har halet ind på de privat ansattes personalegoder. Godt nok har lidt flere offentligt ansatte i dag adgang til kantineordning, fitness og andre frynsegoder end for fem år siden, men i samme periode er både omfanget og paletten af frynsegoder vokset endnu mere blandt de privatansatte.

Arbejdsmarkedsforsker på Syddansk Universitet, professor Steen Scheuer fastslår, at fordelingen af frynsegoderne øger uligheden i samfundet.

»Frynsegoderne bidrager til større ulighed mellem forskellige grupper i samfundet. Den rent indkomstmæssige ulighed er en minimums­- ulighed, som man skal lægge fryns og personale­- goder oven i,« siger Steen Scheuer og henviser til, at undersøgelsen også dokumenterer, at jo højere indkomst lønmodtagerne har, desto flere frynsegoder tildeles de.

Lønmodtagere med årsindkomster over 500.000 kroner har langt hyppigere hjemme-pc, internetopkobling i eget hjem, fri telefon, mobil og sundhedsforsikring end folk med en årsindkomst under 300.000 kroner. På det danske arbejdsmarked bliver uligheden mellem høj- og lavindkomstgrupper endnu større, hvis man regner frynsegoder med, viser undersøgelsen.

- Kun 12 procent af lønmodtagere, der tjener under 300.000 kroner om året, har fri hjemme-pc, mens det gælder 45 procent af dem, der tjener over en halv million kroner.

- Blandt lønmodtagere med en indkomst under 300.000 kroner har syv procent adgang til fri mobiltelefon, mens det for folk, der tjener mere end en halv million, kroner gælder 39 procent.

- Og hvor hver anden lønmodtager med en indkomst over en halv million kroner har arbejdsgiverbetalt forsikring mod kritisk sygdom og en sundhedsforsikring, gælder det kun omkring hver femte med en indkomst under 300.000 kroner.

Endelig viser undersøgelsen, at omfanget af frynsegoder stiger i takt med arbejdspladsens størrelse. Er man privatansat på en virksomhed med over 100 ansatte, er sandsynligheden for at få frynsegoder langt større, end hvis man er ansat på en mindre offentlig arbejdsplads.

»Der er ikke sket nogen nævneværdig udjævning i fordelingen af frynsegoder. Tværtimod er der kommet ny fryns til på det private arbejdsmarked, hvor især forsikringer mod kritisk sygdom og sundhedsforsikringer breder sig,« siger Steen Scheuer.

Dermed scorer de privatansatte ud over lønnen stadigt flere skattefrie frynsegoder, og det har forbundsformand for Fag og Arbejde (FOA) Dennis Kristensen det rigtig skidt med.

»Vi har forsøgt at råbe op omkring den urimelige skævhed i frynsegoder meget længe. FOA’s medlemmer bliver ramt dobbelt, fordi de ud over en lav løn heller ikke får skattebegunstigede frynsegoder,« siger Dennis Kristensen.

Fryns er for mænd

Ifølge undersøgelsen er der heller ingen tvivl om, at de offentligt ansatte føler sig snydt for fryns. Kun godt hver fjerde ansatte i kommuner, regioner eller stat erklærer sig tilfredse med omfanget af fryns og medarbejdergoder på arbejdspladsen, mens det for privat ansatte er 6 ud af 10.

Godt halvdelen af kvinderne er ifølge undersøgelsen utilfredse med manglen på fryns, mens det kun gælder 4 ud af 10 mænd. Kvindernes utilfredshed hænger sammen med, at de i højere grad end mænd arbejder i den offentlige sektor, hvor man ikke ligefrem slynger om sig med fryns.

Jo højere indkomst, jo mere tilfreds er man med omfanget af frynsegoder. Kun 35 procent af lønmodtagere med indkomster op til 300.000 kroner er alt i alt tilfredse med omfanget af medarbejdergoder, mens det for de højtlønnede med en årsindkomst over en halv million kroner gælder 64 procent.

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser også, at et flertal på 67 procent af lønmodtagerne oplever frynsegoder som en anerkendelse af deres arbejdsindsats. Og næsten hver anden lønmodtager erklærer, at fryns motiverer dem til at yde en større arbejdsindsats, end de ellers ville have præsteret.

Det er med andre ord en god forretning for en arbejdsgiver at bruge penge på frynsegoder. Motivationen kommer ifølge FOA-formand Dennis Kristensen i højsædet, når man føler sig anerkendt, og derfor vurderer han, at de offentlige arbejdsgivere før eller siden er nødt til at komme med på frynsevognen.

»De kommunale arbejdsgivere går døde som arbejdsgivere, hvis de ikke bliver bedre til personalepleje. Konsekvensen bliver, at det offentlige taber kapløbet om arbejdskraften,« advarer Dennis Kristensen.

Kommuner ønsker fryns

Formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester på Frederiksberg Mads Lebech (K) lægger ikke skjul på, at han gerne havde set, at kommunerne kunne anvende flere midler til frynsegoder.

»I forbindelse med trepartsforhandlingerne lagde vi pres på regeringen for at få den samme værktøjskasse med personalegoder som de private arbejdsgivere. Men finansministeren har været imod at give os de samme muligheder,« beklager Mads Lebech.

Han erkender, at manglen på frynsegoder hos offentlige arbejdsgivere kan gøre det endnu sværere at rekruttere arbejdskraft i fremtiden.

»Det vil være gunstigt for os at have flere muligheder for at tilbyde medarbejdergoder. Til nogle job er frynsegoder et konkurrenceparameter, hvor vi ikke kan matche de private arbejdsgivere,« siger Mads Lebech.

Professor Steen Scheuer mener, at det har lange udsigter for de offentlige arbejdspladser, før de kan tilbyde frynsegoder, der bare kommer op i nærheden af de private:

»Der er en større frihed og en mindre stram økonomi i den private sektor, mens den offentlige sektor er underlagt stram økonomi, der tvinger arbejdsgivere til at være påholdende. Det, tror jeg, fortsat de vil være. I det offentlige skal du spørge flere om lov for at kunne give fryns, og det økonomiske råderum er lille.«

Fryns vinder kamp om hænder

Steen Scheuer lægger ikke skjul på, at manglen på fryns kan være skadeligt i forhold til at tiltrække og bevare arbejdskraften i omsorgs- og sundhedssektoren fremover. Steen Scheuer vurderer, at frynsegoder betyder mere for at fastholde end for at rekruttere arbejdskraft:

»Fryns forsøder tilværelsen, og det gør det lidt mere besværligt for den lønmodtager, der har fri mobil, avis og meget andet, at flytte sig, hvis han skal aflevere det hele, når han siger op.«

Steen Scheuer fremhæver, at netop når frynsegoder er med til at fastholde folk i et job, kan den store ulighed i frynsegoder skade mobiliteten på et ellers fleksibelt dansk arbejdsmarked. Når det er en stor beslutning at udskifte en arbejdsplads med meget fryns til en arbejdsplads med lidt fryns, vil det gå ud over søgningen til det offentlige arbejdsmarked, anfører han.

»Det bliver stadigt sværere at flytte folk fra det private til det offentlige arbejdsmarked, og der skulle helst være en trafik begge veje,« siger han.

Nogle kommuner som Hedensted og Skanderborg har ifølge en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening læst skriften på væggen og er begyndt at prioritere personalegoder på budgettet for at holde på arbejdskraften. Og på Aarhus Universitet fortæller fællestillidsrepræsentant for 4.500 i det teknisk-administrative personale Aase Pedersen, at selv om det står sløjt til med omfanget af fryns, er der sket noget:

»Tidligere skulle vi selv betale for at deltage i årsfesten på Aarhus Universitet. Nu er det gratis for personalet,« siger Aase Pedersen og tilføjer, at julefesten stadig er på egen regning.

»Vi har ikke tradition for eller er forvænt med frynsegoder, men når vi endelig får dem, bliver vi rigtig glade og føler det som en stor anerkendelse af vores arbejde,« siger hun og lægger ikke skjul på, at de chefer rundt om på fakulteterne, der på eget initiativ punger ud med forskelligt fryns for at påskønne medarbejderne, har en stor stjerne hos personalet.