FLØDESKUM

Fryns er for de privatansatte

Af | @GitteRedder

Private arbejdsgivere giver ansatte langt flere middage og billetter til shows eller fodbold, end offentlige arbejdsgivere gør. Forsker mener, at vi kun har set begyndelsen til en ny bølge af kulturfryns.

En koncert med Rasmus Seebach eller en middag på en god restaurant gør en arbejdsplads mere attraktiv. Især private firmaer giver kulturelle frynsegoder til medarbejderne. 

En koncert med Rasmus Seebach eller en middag på en god restaurant gør en arbejdsplads mere attraktiv. Især private firmaer giver kulturelle frynsegoder til medarbejderne. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Et show med den lune vendelbo Niels Hausgaard eller med standupkomikeren Frank Hvam. Måske en koncert med Rasmus Seebach eller middag på en gourmetrestaurant.

To ud af tre ansatte i en privat virksomhed er inden for det seneste år belønnet med den slags kulturelle frynsegoder. Men det hører til sjældenhederne, at kommunaldirektøren eller departementschefen inviterer de ansatte til koncert eller middag. Seks ud af ti offentligt ansatte har ikke set skyggen af kulturfryns inden for det seneste år.

Det viser en ny omfattende undersøgelse, som YouGov har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.305 danskere i beskæftigelse.

Private arbejdsgivere rutter med kulturen Har din arbejdsgiver indenfor det seneste år inviteret medarbejderne med til og betalt for en eller flere af nedenstående oplevelser?
Kilde: YouGov for Ugebrevet A4. Et repræsentativt udsnit på 1.305 respondenter mellem 18 – 65 år i beskæftigelse har deltaget i den internetbaserede undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i perioden 31. januar – 5. februar 2014.

Ifølge undersøgelsen er private arbejdsgivere langt mere rundhåndede end offentlige med gratis kultur- og sportsoplevelser til de ansatte.

Skattekroner må ikke frynses bort

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet professor Flemming Ibsen hænger finansministerens nærighed over for de offentligt ansatte nøje sammen med lovgivningen.

»Det kan godt være Corydon er fedtet, men han må heller ikke være andet,« siger han.

»Mens Novo Nordisk, Danske Bank og andre private virksomheder uden problemer kan bruge deres penge på frynsegoder som teater og fodboldture, har en kommune eller en styrelse ikke adgang til at bruge skatteborgernes penge til noget, der er mere eller mindre privat. Det går simpelthen ikke at tage medarbejderne i børnehaven med i teatret. De offentlige skattepenge skal ikke gå til private arrangementer,« siger Flemming Ibsen.

Når man ikke kan friste med teaterbilletter, må det offentlige bruge andre personalepolitiske midler til at fastholde og rekruttere arbejdskraft. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Professoren noterer, at hans arbejdsgiver, Aalborg Universitet, aldrig nogensinde har inviteret til noget som helst. Men selv om han – på linje med seks ud af ti offentligt ansatte – er frynseløs, kan han glæde sig over andre goder.

»Når man ikke kan friste med teaterbilletter, må det offentlige bruge andre personalepolitiske midler til at fastholde og rekruttere arbejdskraft. Det gør de så med efter- og videreuddannelse, bedre barselsordninger, omsorgsdage og andre goder, som man ikke har i samme omfang i den private sektor,« siger Flemming Ibsen.

Påskeæg skal gives med omtanke

Chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv Rikke Ørum glæder sig over, at så mange private arbejdsgivere anerkender medarbejderne og understøtter medarbejdernes sociale fællesskab ved at invitere dem ud til forskellige begivenheder.

»Dybest set er det jo en gave fra arbejdsgiverne til personalet, og det sætter mange pris på. Også fordi der ligger en anerkendelse i at blive inviteret til show eller på restaurant,« siger Rikke Ørum.

Hvis de ansatte er vant til at få et påskeæg hvert år, så forventer de påskeægget, og så får man som arbejdsgiver ikke særlig meget ud af den gave. Rikke Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv

Middagsinvitationer og billetter til en superliga-kamp er på linje med massageordninger og julefrokoster et personalegode, som arbejdsgiverne skal være meget bevidste om, hvordan de bruger, understreger hun.

»Hvis de ansatte er vant til at få et påskeæg hvert år, så forventer de påskeægget, og som arbejdsgiver får man måske ikke særlig meget ud af den gave, fordi den er blevet almindelig. Derfor skal man som arbejdsgiver overveje, hvilke instrumenter man sætter i værk, for den dag man fjerner dem eller nedsætter værdien af dem, kommer der en negativ effekt,« siger hun.

Derfor anbefaler Dansk Erhverv sine medlemsorganisationer at overveje, hvad personalegoderne skal understøtte, og om de skal være enkeltstående eller tilbagevendende begivenheder.

»Der er pokker til forskel på, om man med en permanent massageordning vil understøtte arbejdets udførelse, eller om man siger: ’Værsgo, her er et gode til dig’ som for eksempel en teaterbillet eller medlemskort til kunstmuseet Louisiana,« siger hun.

Med kniv og gaffel

Ifølge undersøgelsen ynder arbejdsgiverne især at invitere medarbejderne på restaurant.  Næsten fire ud af ti ansatte i den private sektor har fire ud af ti – 38 procent – inden for det seneste år været på restaurant på firmaets regning. Blandt statsligt ansatte er det halvt så mange – 19 procent og blandt kommunalt ansatte lidt færre, nemlig 16 procent. I regionerne er det kun hver tiende, der har fornøjelse af en middag med alt betalt.

Arbejdsgiverne er også flittige til at invitere medarbejderne med til en sportsbegivenhed. I den private sektor har 15 procent af medarbejderne fået billet til en håndboldkamp eller fodboldkamp inden for det seneste år, mens det i kommunerne kun er 4 procent.

Teaterbilletter er også populære. Hver ottende lønmodtager på en privat virksomhed har inden for det seneste år fået billet til et teaterstykke eller biograf af chefen, mens hver femte privatansatte har fået koncertbilletter eller andre kulturoplevelser.

Rift om standup

I Aalborg Kongres og Kultur Center oplever marketingskoordinator Hanne Møller en stigende interesse fra jyske firmaer, der ønsker at invitere medarbejdere til en kulturbegivenhed. Sidste år etablerede det nordjyske kongrescenter Klub Harlekin som en service til de virksomheder, der efterspørger særlige arrangementer til ansatte.

I dag er 120 virksomheder medlemmer af klubben, og Hanne Møller forventer, at endnu flere virksomheder fra Hjørring til Hobro melder sig ind.

»Arbejdsgivernes interesse for at tilbyde deres medarbejdere et unikt arrangement har slet ikke toppet endnu. Min oplevelse er, at firmaerne rigtig, rigtig gerne vil give deres ansatte en aften med noget populær underholdning, siger Hanne Møller.

Hun oplyser, at der lige nu især er rift om standup og musikalske shows.

Sunde virksomheder skruer op for flødeskummet

Rikke Ørum fra Dansk Erhverv vurderer også, at virksomheder med en sund økonomi i tiltagende grad vil prioritere at gøre noget ekstra for medarbejderne.

»Under krisen sparede nogle virksomheder personalegoderne – eller flødeskummet – væk for at fokusere på kerneopgaverne. Andre virksomheder fastholdt dem. Men nu skruer mange virksomheder lidt op for det ekstra ting, der ikke er en del af overenskomsten eller de årlige lønsamtaler,« siger hun.

Rikke Ørum tilføjer, at det kan være mindre omkostningsfuldt for en arbejdsgiver at give et gode. Og samtidig kan der bliver sat større pris på en gave, der kommer uventet.

For arbejdsgiverne kan det også handle om at fastholde og tiltrække arbejdskraften.

»Uanset om personalegoder er varige eller for en enkelt gang, så er de med til at skabe en attraktiv arbejdsplads. Og i en tid med knaphed har relativt billige goder været et middel til at tiltrække arbejdskraft og sende et signal til omgivelserne om, hvilken type virksomhed man er,« konstaterer Rikke Ørum.

Kan ikke betale i Bilka med en biografbillet

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener ligeledes, at vi kun har set begyndelsen af en række kulturelle events til privatansatte.

»For nogle år siden var et frynsegode måske, at du fik rabat i fitnesscenteret eller på dit avisabonnement. Det nye fænomen er at forære medarbejderne ind til en biografpremiere eller til koncert med en berømt stjerne i Parken. Og de kulturelle personalegoder vil vinde frem,« spår han.

Flemming Ibsen understreger dog, at arbejdsgiverne ikke skal regne med, at de kan frynse sig udenom at give de ansatte mere i løn.

»Jeg tror ikke på, at billetter til biografen og koncerter kan konverteres til lavere lønstigninger. Du kan jo ikke betale regninger i Brugsen eller Bilka med en biografbillet fra i går. Du sparer nogle penge på biografbilletten, men der skal jo lønkroner ind til de udgifter, du har,« siger han og konkluderer:

»Men der er ingen tvivl om, at det kan betale sig at give frynsegoder, og der er store gevinster for arbejdsmiljøet i det,« siger Flemming Ibsen.