Frygt for økonomisk nationalisme dæmper Kina-feber

Af Illustration: Rasmus Juul
Stephan Wedel Alsman

Kina har været virksomhedernes foretrukne destination for udflytning. Men kinesisk, økonomisk nationalisme får virksomheder til at frygte, at udflytningen af deres hjerteblod – forskning og udvikling – måske var forhastet.

KINAMANDS CHANCE Sindene er for alvor kommet i kog hos danske og andre udenlandske selskaber i Kina. De oplever netop nu, at kineserne er begyndt at indføre regler, der gør fremtiden usikker for virksomhedernes ellers lukrative udflytning af forskning og udvikling til Kina.

Usikkerheden drejer sig om alt fra myndighedernes illegale videresalg af industrihemmeligheder til regler, der kan gøre selskabers ejerskab til opfindelser usikre.

Det Europæiske Handelskammer i Kina foretog i juni i år en rundspørge blandt europæiske virksomheder og fandt frem til, at deres entusiasme omkring Kina for alvor er ved at være på retur.

»Optimismen i Kina er blevet dramatisk dæmpet på baggrund af bekymringer om lovlige indgreb og usikkerhed i markedet for udenlandske virksomheder,« lyder det fra Jacques de Boisséson, chef for Det Europæiske Handelskammer i Kina.

Handelskammeret har tidligere påpeget, at situationen er så grel for vestlige selskaber, at når en ny opfindelse bliver sendt til kinesiske patent- og godkendelsesmyndigheder, så er der fare for, at opfindelsen illegalt bliver videresolgt til lokale konkurrenter.

»Det er desværre ikke usædvanligt, at virksomheders fortrolige viden bliver lækket til kinesiske konkurrenter, og det skaber en stigende bekymring,« lyder det fra handelskammeret

Udviklingen kan føre til brat opbremsning af en udflytning, der tidligere baserede sig på billig produktion, men som i de senere år også har omfattet hjertet i videnstunge virksomheder: Forskning og udvikling.

I maj påviste en undersøgelse fra det amerikanske handelskammer, at 57 procent af alle selskaber regner med at miste indtægt på grund af de nye regler.

Danfoss er en af de virksomheder, der for alvor satser på Kina og ligefrem tidligere har meldt ud, at koncernen ser Kina som sit andet hjemmemarked. Danfoss har flere hundrede ansat i udviklingsafdelinger i Kina. På linje med andre udenlandske virksomheder har den aktivistiske holdning fra myndighederne vakt opsigt ved Danfoss.

»Det er et område, som virkelig har fået alle op på dupperne. Vi følger situationen nøje, men vores konklusion på nuværende tidspunkt er, at det ikke får os til at ændre planer,« siger Mogens Terp Paulsen, chef for Danfoss’ aktiviteter i Kina.

Han peger på, at de nye regler skal ses som et led i en større forandring, hvor Kina går fra at have åbne arme over for alle vestlige virksomheder til at være langt mere selektiv i forhold til, hvilken type virksomheder man byder velkommen til landet.

»De kinesiske myndigheder støtter kun op om virksomheder, som landet har brug for,« lyder det fra Mogens Terp Paulsen.

Krav om udvikling i Kina

De regler, der lige nu skaber debat på højeste niveau, drejer sig om krav til, at produkter, der sælges til Kina, skal være opfundet og udviklet i Kina. I et kommunistisk land, hvor den offentlige sektor står bag årlige indkøb for 82 milliarder dollars, og som netop har overhalet som Japan som verdens næststørste økonomi, er der meget på spil. Reglerne blev forfattet i 2006, men ved udgangen af sidste år blev der udfærdiget en decideret liste, hvor det fremgår, hvilke produktgrupper der nu har krav om hjemlig innovation. Listen indeholder emner inden for stort set alle højteknologiske områder med krav om, at produkterne skal være kinesiske og »totalt uafhængige af udenlandske organisationer eller individer«, lyder det i regelsættet. Det er den liste, som nu er ved at blive implementeret, og som skaber debat.

For udenlandske virksomheder er beskeden fra Kina lig med en pistol for panden: Hvis du vil sælge til os, verdens folkerigeste land, så skal forskningen og udviklingen foregå her i Kina.

Novo Nordisk var det første vestlige medicinalselskab, der etablerede en forskningsafdeling i Kina, og har dermed en lang stolt tradition for at være entusiastisk omkring udviklingen i Kina. Ansvarlig for patenter i Novo Nordisk Lars Kellberg mener, at selv om forskning og udvikling i Kina »netop nu indebærer en del udfordringer«, så er sagen, at Kina simpelthen er for stort et marked til helt at gå uden om.

»Det er sin sag at afskrive Kina med de enorme markedsmuligheder, som landet byder på,« siger Lars Kellberg.

Novo har nu taget kontakt til flere uafhængige advokatselskaber for at danne sig overblik over situationen.

På trods af de betragtelige usikkerheder, der dermed er ved at opstå for virksomheder i Kina, så er den generelle stemning ved de danske virksomheder, som A4 har talt med, at Kina fortsat vil være et centralt marked.

Men de fleste kæmper for at holde balancen mellem på den ene side en accept af, at det er nødvendigt at have forskning og udvikling i Kina for at bevare en tilstedeværelse på markedet. Og på den anden side en frygt for tab af forretningshemmeligheder og langsommelig bureaukratisk sagsbehandling, der gør situationen uholdbar.

Presser udenlandske firmaer

I 2004 indviede Kina verdens hurtigste tog, der med 431 kilometer i timen kører fra lufthavnen ind til Shanghai. Teknologien til det magnetiske Maglev-tog kom til landet gennem et tysk-kinesisk partnerskab. Ved indkørslen til Shanghai arbejdes der i dag på højtryk på en videreudbygning af Maglev-linjen fra Shanghai til millionbyen Hangzhou. Men de tyske partnere er blevet kappet af projektet. Kina havde kun brug for ét projekt til at lære sig teknologien.

Eksemplet viser, hvor meget der er på spil for udenlandske aktører, når de bringer deres ypperste teknologi og know-how til Kina.

I begyndelsen af august udgav det amerikanske handelskammer i Kina en rapport om emnet. Handelskamre, der ofte agerer som et diplomatisk binde­led mellem udenlandske virksomheder og værtslandet, er oftest høflige og underspillede, men rapporten fra USA’s handelskammer var udpræget kritisk.

Den påpeger, at Kina aggressivt bruger sit massive marked til at presse udenlandske virksomheder til at overføre deres teknologiske knowhow. »Det tvinger udenlandske virksomheder ud i et ubehageligt valg mellem profit og overlevelse på længere sigt,« var en af hovedkonklusionerne i rapporten, der var meget kritisk over for de nye regler. Rapporten påpeger, at reglerne »af mange internationale teknologivirksomheder bliver anset som en drejebog i industrispionage på et niveau, som verden aldrig har set før«, lyder det i rapporten fra det amerikanske handelskammer.

Hvem ejer forskningen

Et andet område, der har fået forskningsafdelingerne i udenlandske virksomheder i Kina op på mærkerne, er nye regler, der giver forskerne et delvist ejerskab til opfindelser, der kommer ud af forskningen. Det adskiller sig fra den praksis, som kendes i de fleste lande i Europa og i USA, hvor det er virksomheden, der ejer resultaterne af forskningen. Typisk løses den konflikt med en særskilt kontrakt, hvor forskeren får en mindre kompensation mod at overdrage ejerskabet af sit arbejde til arbejdsgiveren. Men det er tidligere sket, at virksomheder senere må forsvare sig mod søgsmål fra ansatte, der vil have en større kompensation for deres opfindelser. Her taler vi om en kompensation, der kan bevæge sig i klassen af tre-cifrede millionbeløb.

For mange virksomheder har det skabt frygt for, at ejerskabet af forskningen i Kina reelt bliver fjernet fra virksomhederne. Danisco-ejede Genencor har en forsknings-enhed i Shanghai. Også her er der skrevet ekstraordinære tilføjelser til kontrakterne med forskerne for at sikre sig mod fremtidige krav. Men på trods af de mange udfordringer, så peger Daniscos topmand i Kina, Yongjing Li, under et interview i Shanghai på, at det faktisk er led i en proces, hvor Kina er i gang med at omstille sig til, at viden bliver langt mere respekteret og værdsat i Kina.

»Det er gået op for kinesiske virksomheder, at det ikke er nok at producere, og nu er der et kapløb i gang om at sikre sig viden og know-how,« siger Yongjing Li.

Noget for noget

Men samtidig stilles der nu spørgsmål ved, om reglerne er et led i en større udvikling over mod økonomisk nationalisme i Kina.

Stanley Lubman er professor på Berkeley og ekspert i kinesisk lovgivning. Han har i årevis rådgivet amerikanske virksomheder om, hvordan de skal beskytte deres teknologi og know-how, når de flytter til Kina. Han har været ude for, at kinesiske partnere i forhandlinger spørger amerikanske partnere, om de ikke må se de skitser, som deres amerikanske kolleger har kasseret i udviklingsfasen. Et slet skjult forsøg på at få billig viden, men som samtidig illustrerer, hvor forhippede kinesiske virksomheder er på at skaffe sig ny viden.

Stanley Lubman mener, at tiden må vise, om reglerne er et skridt i retning af økonomisk nationalisme i Kina.

»Men der er ingen tvivl om, at Kina i dag er mere kritisk indstillet over for virksomheder, som blot kommer til landet og søger enorme profitter uden at lade landet få del i deres teknologi. På den måde kan man godt forstå Kinas modvilje mod bare at stille sit milliardstore marked og billige arbejdskraft til rådighed uden at få noget igen,« vurderer professoren.