Frygt for nano-skandale

Af Illustration Knud Andersen
| @IHoumark

En ny undersøgelse tyder på, at det kan give alvorlige skader at bruge visse produkter bygget på nano-teknologi. Ifølge eksperter er der uhyre stor uvidenhed om risici ved de bittesmå nanopartikler. Flere frygter en skandale som den med asbest. LO-fagbevægelsen vil have oprettet et nationalt videncenter om risici ved nanoteknologi.

NANO-FARE Den 16. april forbød Miljøstyrelsen med omgående virkning al salg af en spray, der bruges til at gøre gulve smudsafvisende. Forbuddet skyldes, at en ny undersøgelse viser, at gulvsprayen fra firmaet NanoCover kan give alvorlige lungeskader. Én ting er, at man forbyder et enkelt produkt, men nok så interessant her er, at gulvsprayen bygger på nanoteknologi. Det gør et stigende antal produkter – eksempelvis visse typer af solcreme, byggematerialer og selvfølgelig den populære afspiller iPod Nano. Og fakta er, at der er uhyggelig lidt viden om, hvor farlige de nye nanoprodukter reelt er for mennesker og naturen.

I de senere år har der været en enorm interesse for at udvikle nano­produkter, for de rummer meget store muligheder. Eksempelvis superhurtige computere og bomstærke, meget lette byggematerialer. Men eksperter frygter, at det kan gå med visse typer af nanoprodukter, som det i sin tid gik med asbest:

Man bruger en teknologi og nogle partikelstørrelser med fantastiske egenskaber i mange år for så på et tidspunkt at konstatere, at det giver alvorlige helbredsskader. På verdensplan er titusindvis af mennesker døde efter at have arbejdet med materialer indeholdende asbest.

»Man kan godt på videnskabeligt grundlag drage en parallel mellem udbredelsen af nanoprodukter og asbest-skandalen. En undersøgelse af en type nanopartikler kaldet kulstof-nanorør viste, at forsøgsdyrene fik lungehindekræft under bestemte forudsætninger. Mange af asbest-arbejderne endte også med at dø af lungehindekræft,« siger forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Mus fik lungeskader

Netop NFA har udarbejdet undersøgelsen, som 16. april fik Miljøstyrelsen til at hive i nødbremsen over for gulvsprayen ’NanoCover gulvforsegling ikke-sugende.’ En af forskerne bag undersøgelsen er seniorforsker Søren Thor Larsen.

»Vi udsatte nogle forsøgsmus for spraytåge fra produktet og kunne konstatere, at de fik det meget dårligt. I løbet af et døgn mistede de ti procent af deres kropsvægt, og mange af dem døde,« fortæller Søren Thor Larsen.

Obduktionen af musene viste, at de havde meget alvorlige lungeskader.

En lang række andre nanoprodukter på markedet er ikke undersøgt til bunds, og derfor frygter Søren Thor Larsen, at flere produkter som gulvsprayen fra NanoCover kan være farlige.

»Det er nærliggende at antage, at der er problemer med produkter, der ligner det, vi har undersøgt. Mit råd er, at man som for eksempel håndværker eller forbruger skal være varsom med produkter som gulvsprayen, hvor nanopartikler kan komme ud i luften i små væskedråber eller støv. I de tilfælde kan man eksempelvis bruge åndedrætsværn eller sørge for kraftig udluftning,« siger Søren Thor Larsen.

Små partikler, stor uvidenhed

Generelt mener mange forskere, at nanopartikler er ufarlige, så længe de er indkapslet i andre partikler i fast form – eksempelvis i gulve, bordplader eller i en iPod Nano-afspiller. Men kommer nanopartiklerne først ud i luften, så kan de give alvorlige skader på luftvejene og måske kræft.

Fakta er, at de færreste nanoprodukter er fuldt ud testet for, hvordan de spiller sammen med mennesker og natur. På den baggrund siger forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen:

»Ser man bredt på forskningen internationalt i forhold til sikkerheden ved nanoteknologi, så er billedet, at der kun er blevet kigget på nogle små hjørner hist og her. Der er en meget stor uvidenhed på området. Der er ikke engang udviklet en gangbar, videnskabelig metode til at risikovurdere nanoprodukter.«

Professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og medlem af bestyrelsen for NFA mener, at man kun har set et lille hjørne af risikoen ved nanoteknologi.

»Jeg tror, risikoen for en ny skandale som med asbest er ret lille, for i dag er der stor opmærksomhed på eventuelle risici ved nye produkter i modsætning til dengang, asbest blev taget i brug for mange år siden. Men det er et problem, at vi er for længe om at udvikle de undersøgelses-metoder, der skal til, for at de ansvarlige virksomheder kan få testet deres produkter for risici,« siger Steffen Loft.

De manglende testmetoder og uvidenheden bryder Otto Melchior Poulsen sig ikke om. Især fordi nanoteknologien spredes med stor hast. I USA mener videncentret ’The Project on Emerging Nanotechnologies’, at antallet af nanoprodukter rettet mod forbrugerne bliver noget nær fordoblet år for år.

»Det er helt uforsvarligt for arbejdstagernes og forbrugernes sikkerhed, at der er så ringe viden om, hvordan nanoprodukter påvirker folks helbred og miljøet,« fastslår forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen.

I LO-fagbevægelsen er man langt fra trygge ved den store uvidenhed om risici forbundet med nanoprodukter. På den baggrund er nanoteknologi udvalgt som et fokuspunkt fra LO-fagbevægelsens side på den internationale arbejdsmiljødag, onsdag 28. april. Medlemsvalgt leder i LO, sekretær Ejner K. Holst siger:

»Jeg er hunderæd for, at vi gentager tidligere tiders fejltagelser som eksempelvis med asbest. Det var først, da der var lig på bordet, at man forbød brugen af asbest. Vi er nødt til at anlægge et forsigtigheds-princip i forhold til nanoprodukter, så vi ikke spiller hasard med for eksempel håndværkeres helbred.«

Forbundet 3F har kig på nanoprodukter. Næstformand Steen Andersen siger:

»Vi kender ikke konsekvenserne af de nye nanomidler, og det bekymrer os. Vi råder vores medlemmer til at følge de sikkerheds-anvisninger, som står på nogle nanomidler. Men samtidig må vi konstatere, at farerne ved nanomidler ikke altid fremgår af etiketterne.«

Ejner K. Holst efterlyser langt mere forskning i, hvilke farer der er ved nanoprodukter. Og forklarer:

»Vi har kun set overfladen af, hvilke konsekvenser brugen af nanoprodukter kan få. Det er meget utilfredsstillende, at man ikke kan give håndværkere bedre instruktioner om forholdsregler. Og det kan ikke passe, at håndværkere skal gå rundt og være pakket ind som ’månemænd’ for at arbejde med nanoprodukter.«

Nyt videncenter

Konkret ønsker Ejner K. Holst, som er medlem af bestyrelsen for NFA, at der hos NFA oprettes et videncenter, som skal forske og indsamle viden om risici ved nanoprodukter. Ifølge forskningsdirektøren ved NFA, skal sådan et center have et årligt budget på cirka 25 millioner kroner.

»Vi skal op på sådan et beløb for at kunne løfte opgaven med at vurdere sikkerheden ved nanoprodukter og deltage i internationalt forsknings-samarbejde på feltet,« vurderer Otto Melchior Poulsen.

Han afviser, at NFA med ønsket om et nyt videncenter bare er ude på at skaffe sig selv ekstra bevillinger.

»Nanoteknologi spreder sig ud på alle mulige områder, og derfor er der i høj grad brug for et sted, hvor man tænker på tværs. Det har vi ikke i dag. Og så skal man heller ikke glemme, at der er store kommercielle interesser i sikkerheds-aspektet. Hvis eksempelvis forbrugerne pludselig går i baglås i forhold til nanoteknologi, som de gjorde i en periode med gensplejsede fødevarer, så vil det være et stort tilbageskridt for industrien og udviklingen,« siger Otto Melchior Poulsen.

I Folketinget bakker Socialdemokraterne op om at etablere et nyt videncenter. Partiets arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen siger:

»Viden om nanoprodukter og sikkerhed er spredt ud på for mange forskellige interessenter: Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, NFA, Teknologirådet og i virksomheder. Men der mangler et sted, hvor man samler viden op om betydningen for sundhed og arbejdsmiljø. Lidt ligesom man har gjort med at samle viden om eksempelvis hormon-forstyrrende eller allergi-fremkaldende stoffer.«

Torben Hansen mener, at 25 millioner kroner årligt til et videncenter kan være givet godt ud.

»Beløbet afskrækker bestemt ikke mig, for her taler vi om menneskers sundhed og miljøet. Det kan vi ikke bare sidde og sjakre om. Og så skal man lige sammenholde beløbet med, hvad der ellers bliver brugt på forskning i nanoteknologi.«

Ifølge et notat udarbejdet af NFA går en forsvindende lille del af pengene inden for nanoforskning til at se på risici og sikkerhed. På baggrund af tal for de offentlige forskningsbevillinger anslår NFA, at der i 2008 blev givet cirka 15 millioner kroner til forskning i risici, mens der samme år blev givet i omegnen af 450 millioner kroner til udvikling af nanoprodukter og -teknologi. Med andre ord går cirka tre procent af forskningskronerne på nano-området til forskning i risici.

Ejner K. Holst oplyser, at bestyrelsen for NFA – i forbindelse med forhandlingerne i efteråret 2009 om finansloven for i år – forsøgte at få opbakning i Videnskabsministeriet til et nyt videncenter.

»Desværre fik vi ingen opbakning i Videnskabsministeriet. Ministeriet vil åbenbart hellere koncentrere forskningsmidlerne til at støtte produktudvikling, selv om det ene langt fra udelukker det andet,« siger Ejner K. Holst.

Den konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen understreger i et skriftligt svar til Ugebrevet A4 vigtigheden af forskning i nanosikkerhed. Men hun afviser ønsket om et nationalt videncenter hos NFA.

»NFA må selv være de rette til at vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at anvende de ressourcer, det råder over, til forskning i nanosikkerhed eller til andre af de forskningsområder, NFA beskæftiger sig med,« skriver Charlotte Sahl-Madsen.

Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen fra NFA mener, at det er en sandhed med »store modifikationer«, at NFA bare kan finde midler til forskning i nanosikkerhed inden for sit eget budget.

»Dels er vi som følge af handlingsplanen Rent Arbejdsmiljø 2010 bundet til at forske bredt i arbejdsmiljø og kan derfor ikke tage et stort beløb ud til forskning i nanosikkerhed. Dels er vores forskningsbevilling blevet beskåret de senere år, så vi reelt ikke har ret mange, frie midler,« siger Otto Melchior Poulsen.

Charlotte Sahl Madsen påpeger, at NFA har gode muligheder for at søge midler hos eksempelvis Det Strategiske Forskningsråd til forskning i nanosikkerhed. Men så nemt er det ikke ifølge Otto Melchior Poulsen, som siger:

»Der er ingen åbenbare steder for os at gå med ansøgninger om tværgående forskning i nanosikkerhed. Under de eksisterende fonde og råd er sikkerhedsforskning noget, man så at sige kun kan ’klistre’ på som en biting til projekter, som mest af alt handler om udvikling af nanoteknologi.«