Frygt for blå reformer

Af
| @GitteRedder
| @jakkobb
Michael Bræmer og Iver Houmark Andersen

Drejer regeringen uden SF nu mod højre? Ja, vurderer store dele af fagbevægelsen og centrum-venstre-miljøet. LO og HK maner til ro, mens forsker mener, at regeringen uden SF vil tvinge Socialdemokraterne til at skærpe lønmodtagerprofilen. Venstres formand har dog svært ved at fjerne smilet og ser frem til mere blå politik.

Foto: Foto: Sisse Dupont, Polfoto

BLÅ BLINK SF’s dramatiske exit fra regeringen giver dybe panderynker i store dele af fagbevægelsen og centrum-venstre miljøet. Blandt andre FTF-formand Bente Sorgenfrey og FOA-formand Dennis Kristensen frygter, at regeringen uden SF vil have blikket stift rettet mod højre, når de i det næste halve års tid skal gennemføre vigtige reformer af beskæftigelsespolitikken og fremlægge nye vækstinitiativer.  

Til gengæld er både LO-formand Harald Børsting og HK-formand Kim Simonsen overbeviste om, at SF’s udtræden af regeringen ikke får den store betydning for lønmodtagere og fagbevægelsen.  

Men lige nu er de blå og meget bekymrede blink tændt i blandt andre lærernes, pædagogernes og politibetjentenes fælles interesseorganisation, FTF.

»Regeringen rykker mere til højre med SF’s exit, også når det kommer til arbejdsmarkedspolitikken. Man vil kunne se udspil, der trækker væk fra den retning, som vi i fagbevægelsen gerne vil gå,« siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.

Konkret nævner hun, at SF efter hendes opfattelse har trukket regeringen i den rigtige retning, hvad angår for eksempel social dumping og psykisk arbejdsmiljø. Hun bemærker også, at Radikale ”ikke har været kede af den forkortede dagpengeperiode”.

»Sporene til regeringens politik er allerede lagt, og jeg regner med, at de stadig vil blive fulgt. Men når SF går ud af regeringen, trækker den mere til højre,« siger Bente Sorgenfrey.

Hendes bange anelser for, hvad SF’s farvel til regeringskontorerne vil betyde for blandt andet den kommende reform af beskæftigelsessystemet, blev ikke mindre, da Venstres Lars Løkke Rasmussen i går hældte salt i såret med følgende udtalelse.

»Min vurdering er, at vi nu kommer vi til at sidde over for en regering, hvor de mest reform-angste venstrefløjspolitikere er sorteret fra. Og det vil selvfølgelig skærpe vores appetit.« 

Bekymret for offentlig sektor

FOA-formand Dennis Kristensen ser også dystert på muligheden for at blive hørt i en mindretalsregering bestående af S og R.  

»Jeg er bekymret for, at regeringen bliver trukket mere i retning af blå blok, og i resten af valgperioden kommer til at lave forlig med den blå blok. Jeg kan også overveje, om det her styrker regeringens muligheder for at blive genvalgt? Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror det modsatte,« konstaterer han.

SF’s udtræden gør især Dennis Kristensen bekymret for den offentlige sektor.

»Skattelettelser får en stærkere prioritering, og den offentlige sektor risikerer at skulle lægge ryg til yderligere skattelettelser og dermed færre offentligt ansatte og mindre velfærd,« siger FOA-formanden.

»Man kan sige, at SF vel har haft den rolle i regeringen, at den har prøvet at trække regeringen i lønmodtagervenlig retning, hvor Radikale har trukket den modsatte vej. Og nu er der kun nogle, der trækker Socialdemokraterne mod højre,« siger Dennis Kristensen. 

»Det fundamentale spørgsmål er, om regeringen skal beskæftige sig med velfærd og fælles ansvarlighed i resten af valgperioden, eller om de skal sparke nyt liv i regeringsgrundlaget med yderligere reformer, som har en barsk kant,« siger han.

Sosu-hjælpernes formand er bange for, at han kun har set begyndelsen af den radikale reformiver, og at den for alvor vil tage fart, når SF ikke er der til at dæmpe den.

»Hvad nu hvis Radikale føler, at de kun har kradset i overfladen indtil nu, og at der skal langt kraftigere spadestik til at for at få skabt det samfund, hvor eliten trives? Stort set alt det, de radikale vil, er der flertal for ovre på den anden side med den borgerlige fløj,« mener Dennis Kristensen.

Ingen gaver til fagbevægelsen

Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau gør sig heller ingen forestillinger om, at fagbevægelsens mål får det lettere med en ren S-R-regering.  Og det er vel at mærke ikke fordi, at regeringen med SF har behandlet de faglige organisationer ’mildt’, understreger hun.

»Hidtil har vi ikke ligefrem set en regering, der har uddelt gaver til fagbevægelsen. Ud fra det perspektiv ved jeg ikke om det gør den store forskel, at SF træder ud. De har ikke strøget fagbevægelsen med hårene,« siger hun og fremhæver blandt andet lockouten af folkeskolelærerne i foråret som noget hun aldrig havde forestillet sig, at en socialdemokratisk-ledet regering medvirkede til.

Socialrådgivernes formand peger på, at selvom det ikke var med deres gode vilje, så er det S-R-SF-regeringen der i praksis har gennemført forringelser af dagpengene, ligesom de har gennemført en kontanthjælpsreform, der betyder lavere ydelser for mange mennesker.

»Kort sagt tror vi ikke på de store ændringer i regeringens politik, men lige nu har Socialrådgiverforeningen fokus på hvem der bliver den nye socialminister.«

Børsting tror på brede forlig

Formanden for LO-fagbevægelsen, Harald Børsting, frygter til gengæld ikke nogen højredrejning af regeringens politik i de kommende måneder. Han håber og tror på, at der vil blive indgået brede forlig på de områder, som har stor betydning for danske lønmodtagere. Det gælder de forestående reformer af indsatsen for de ledige og erhvervsuddannelserne.

»Både når det gælder reform af beskæftigelsesindsatsen og erhvervsuddannelserne skal regeringen tage hensyn til, at der i forvejen er en bred forligskreds både til højre og venstre i Folketinget. Jeg forventer, at man på begge områder vil kunne indgå brede forlig igen,« siger Harald Børsting.

SF mister førstehånden

Når det gælder venstrefløjens muligheder for indflydelse i det daglige politiske arbejde, ærgrer Harald Børsting sig imidlertid lidt.

»Det, at SF er ude af regeringen, tror jeg ikke i selv jager regeringen længere til højre. Jeg tror bare, at det bliver sværere for venstrefløjen - defineret som Enhedslisten og SF - at være med i formuleringerne af politiske udspil. De to partier kommer nu til at sidde på anden hånd. Og det er jo altid rarest at være den, der sidder med udspillet, det ved enhver kortspiller. Muligheden for at sidde med på førstehånd, har SF spillet sig af hænde, og det kan vi som fagbevægelse godt ærgre os over,« siger Harald Børsting.

Når regeringen hen over foråret barsler med ny vækstplan og industripolitisk udspil har smede, elektrikere og industriarbejdere ifølge Harald Børsting størst interesse i, at det bliver brede forlig hen over midten til at sikre stabilitet og danske arbejdspladser.    

»Der er annonceret en vækstplan, og jeg tror, at det smelter sammen til en stor samling af initiativer blandt andet et industripolitisk udspil. Sådan en type plan vil uden tvivl have det bedst med at blive gennemført på baggrund af et bredt forlig hen over midten, og det tror jeg også, er regeringens ambition. Som lønmodtagere ved vi så også, hvad vi har at regne med,« siger han.  

Ingen slinger i valsen

HK-formand Kim Simonsen kalder det også ærgerligt, at SF forlader regeringen, men heller ikke han frygter, at Annette Vilhelmsens exit vil betyde nogen ændring i den politiske kurs.

»Jeg tror ikke, at det får nogen betydning for noget som helst. SF har erklæret, at partiet fortsat vil være regeringens parlamentariske grundlag. Så der bliver ingen slinger i valsen, og jeg tror ikke, at lønmodtagerne og fagbevægelsen vil mærke, at SF nu er trådt ud af regeringen,« siger han.

Kim Simonsen henviser også til, at statsministeren på et pressemøde i går slog fast, at »regeringens politik virker, og derfor ligger regeringens politik også fast«.

Også i forhold til de næste måneders store politiske dagsordener som en ny beskæftigelsespolitik, ny industristrategi, ny vækstplan samt de politiske initiativer, der kommer i kølvandet på Produktivitetskommissionen, sover Kim Simonsen roligt om natten. 

»Både en vækstpolitik og en industripolitik skal jo klares med brede flertal. Man skal kunne tælle til 90 mandater. Det, der vil ændre sig er selvfølgelig, at SF nu har plads til at markere deres synspunkter mere frit, fordi de ikke er bundet af regeringsloyaliteten, men grundlæggende vil det ikke ændre noget,« fastslår han.

NNF-formand stoler på SF

Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, er helt på linje med Kim Simonsen.

»Nu har SF så valgt at melde sig ud af regeringen, men de har jo ikke valgt at melde pas til de udfordringer, som Danmark står overfor. Jeg har hørt dem sige i dag, at det vil de fortsat påtage sig et ansvar for. Det er måske ikke så let, som det har været, men de har i hvert fald sagt, at de vil påtage sig et ansvar. Og ansvaret er også at sikre, at der er arbejde til vores medlemmer i morgen. Og det ansvar er jeg sikker på, at de påtager sig,« siger slagteriarbejdernes førstemand.  

Socialminister efterlyses

Men Socialpædagogernes formand Benny Andersen er knap så sikker på, at alt fortsætter som det plejer i en regering uden SF.  Han mener, at det bliver en mere besværlig parlamentarisk situation fremover, og derfor vil han også holde statsministeren op på, at hun lover en uforandret politisk linje.

»Det er vigtigt, at vi også i fremtiden ser en centrumvenstreregering, der gør en forskel på de felter, der er vigtige for os som lønmodtagere. Regeringen skal bevare sit vigtige fokus på at få flere i arbejde, at få et nyt beskæftigelsessystem og at udvikle den offentlige sektor,« siger Benny Andersen 

»Det er da vores håb, at regeringen stadig har vigtige emner som den danske model, social dumping og fagforeningsfradraget på deres dagsorden, også i den nye konstitution,« siger Benny Andersen, der samtidig opfordrer til at den kommende socialminister kun skal tage sig af socialpolitikken.

Blå vækstpakke

I centrum-venstre tænketanke Cevea vurderer analysechef Jens Jonathan Steen, at der nu bliver et markant blåt aftryk i den nye regerings politik.

»Det blå aftryk på regeringens politik bliver nu tydeligere i og med, at Radikale får flere ministerposter og et større rum til at føre sin blå politik igennem. På nogle strækninger bliver det også sværere for Socialdemokraterne at få sin politik igennem, når der nu ikke længere er et internt pres i regeringen til venstre for dem,« siger Jens Jonathan Steen.

Radikale har og vil forsat have en strategisk interesse i at lave brede forlig hen over midten, pointerer analysechefen. Og uden SF bliver det klart nemmere for Radikale at kigge mod højre.

»Men der er også grænser. Man kan eksempelvis forestille sig, at når man skal lave en reform af dagpengene, kan Radikale og Socialdemokraterne komme under et gevaldigt pres fra en uhellig alliance bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF,« noterer han. 

Uden SF i regeringen vil den bebudede vækstpakke i foråret også blive mere blå, vurderer Jens Jonathan Steen.

»Vækstpakken får meget stor betydning for lønmodtagerne. Og her vil Radikale gøre meget og have gode muligheder for at få Venstre og Konservative med i et forlig. Dermed vil skattelettelser til erhvervslivet og bedre muligheder for eksportvirksomheder blive prioriteret i stedet for eksempelvis at sætte mere gang i byggeriet eller give borgerne fradrag for investeringer i mere klimavenlige boliger,« siger han.

S skal tage sig sammen

Samfundsforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, mener ikke, at fagbevægelsen behøver frygte, at Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager vil bruge jernnæven overfor fagbevægelsen og lønmodtagerne. Tværtimod kan den nye situation betyde, at Socialdemokraterne træder mere i karakter som lønmodtagernes parti, mener han.  

»I virkeligheden kan SF’s udtræden af regeringen være nøglen til, at Socialdemokraterne tager sig mere sammen. Det er en realistisk vinkel på det. Sådan er enhver samarbejdsrelation: Hvis man har nogle til at varetage nogle bestemte interesser, som skal varetages, overlader man det trygt til dem. Nu er SF og den interesse, som partiet i givet fald kunne repræsentere, ikke længere til stede i regeringen. Men man ved, at man stadig er nødt til at se på de interesser og så vil det være Socialdemokraterne, der hurtigst siger ’ok’ og fører dem frem.«

Set med fagbevægelsens øjne vurderer Johannes Andersen derfor, at Socialdemokraternes nye rolle samlet set både kan blive et plus og minus.

»Det kan godt blive et lille plus i perioder på lønmodtagersiden. Netop fordi S ikke har SF til at skubbe tilbage, men selv er dem, der skal skubbe frem.«

Johannes Andersen vurderer ligefrem, at SF i sin nye rolle måske kan agere så pligtopfyldende med socialistiske krav, at der kan opstå en rivalisering, der i yderste konsekvens kan blive Dansk Folkepartis chance.

»Det bliver ikke nødvendigvis lettere at lave finanslovsforhandlinger fremover, for der skal regeringen både håndtere SF og Enhedslisten. Enhedslisten vil også skærpe profilen og det kan give en rivalisering på venstrefløjen. Om det i virkeligheden går hen og bliver Dansk Folkepartis chance må tiden vise. Men det er i hvert fald ikke fjernt at tænke det.«