Frustrerede politikere flygter fra regionsråd

Af

Efter knap tre år ved roret udtrykker regionspolitikerne dyb frustration og afmagt over arbejdet i regionerne, viser ny undersøgelse. Mere end hver tredje regionsrådspolitiker genopstiller ikke. Årsagen er, ifølge politikerne selv, at de er reduceret til administratorer, og politikerne føler, de spilder tiden.

MASSEFLUGT Frustrationernes holdeplads. En post uden magt og indflydelse. Spild af tid.

Sådan oplever de danske regionspolitikere arbejdet i landets fem regioner, viser en ny undersøgelse fra Anvendt KommunalForskning (AKF).

Derudover viser en rundringning, Ugebrevet A4 har foretaget, at mere end hver tredje regionspolitiker ikke ønsker at fortsætte efter regionsvalget 17. november.

»Det er staten og Sundhedsstyrelsen, der styrer butikken. Man er nærmest sat under administration, og skal tigge og bede om alle pengene,« siger Lars Engberg, socialdemokratisk medlem af Region Hovedstaden.

AKF har spurgt alle 205 regionspolitikere om, hvordan de synes, det går, og mere end halvdelen - 108 - har svaret. Langt størstedelen af politikerne føler sig overdænget med arbejde. Men samtidig mener de ikke, at de har nogen større indflydelse på regionens arbejde.

Således erklærer 88 procent sig ’helt enig’ eller ’delvis enig’ i, at staten har raget indflydelse til sig i forhold til dengang, der var 14 amter.

»Politikerne føler, det er blevet sværere for borgeren at følge med i regionalpolitik, ligesom det er blevet mere teknisk. Det hænger sammen med, at administrationen har fået mere indflydelse. Det er blevet sværere at hænge på,« siger forskningsleder i AKF, Karsten Vrangbæk, der står bag undersøgelsen.

Kaster håndklædet

Bemærkelsesværdigt er det også, at flere kendte politikere – og stemmeslugere – kaster håndklædet i ringen denne gang, blandt andre tidligere konservative fiskeriminister Kent Kirk, der mener, regionsarbejdet i dag er tømt for politisk indhold:

»Den første periode har været spændende, fordi vi skulle lægge vores egen struktur, og vi skulle se på hele sygehusstrukturen og sundhedsstrukturen i regionen. Men når det nu er på plads, og det er det jo stort set, så bliver der ikke mere at lave. Og så er det ikke andet end spild af tid, hvor man kan rende til receptioner og klippe snore over,« siger Kent Kirk, der sidder i regionsrådet i Region Syddanmark.

66-årige Lars Engberg (S), der tidligere var formand for Hovedstadens Sygehusfællesskab, og som både har været sundhedsborgmester og vikarierende overborgmester i Københavns Kommune, stopper officielt på grund af alder.

Men Lars Engberg føler også, han spilder sin tid i regionsrådet i Region Hovedstaden.

»Vi har vedtaget planer for regionens udvikling og en hospitalsplan – og det er der masser af politik og politisk håndværk i at få vedtaget. Men dem, der bestemmer, om planerne skal føres ud i livet, er ikke os. Det er Erik Juhl-udvalget (regeringens ekspertudvalg,­ der prioriterer fremtidens sygehusinvesteringer, red.) – altså fem personer, der sidder og vender tommelfingeren op eller ned, og det er ikke specielt tilfredsstillende. Man har jo lagt hjertet i planerne,« siger Lars Engberg, som ser dystert på regionens fremtid:

»Det bliver meget drift, småpilleri og småbesparelser.«

Ikke tilfredsstillende

Ifølge AKF’s undersøgelse mener 76 procent af politikerne, at administrationen har fået mere magt efter strukturreformen. En tendens, som den konservative Tove Videbæk fra Region Midtjylland sagtens kan genkende:

»Jeg må sige, at i regionen er det begrænset, hvad indflydelse vi kan have, fordi det er så stort, og det er meget administrativt. Der er meget stramme rammer for regionernes arbejde, og når man ikke kan udskrive skatter, bliver vi styret med hård hånd. Det er meget embedsmændene, der kører løbet. Det, synes jeg, ikke er tilfredsstillende,« siger Tove Videbæk, der fravælger Region Midtjylland og i stedet prøver at komme i byrådet i Ikast-Brande Kommune.

Også tidligere amtsborgmester i Århus Amt, socialdemokraten Johannes Flensted-Jensen, springer fra regionsarbejdet. På den ene side er han imponeret over, at regionerne har tacklet sammenlægningen, uden det er gået ud over borgerne og patienterne. På den anden side er regionerne blevet en slags vanskabning.

»Den måde, regionerne er skruet sammen på - med de stramme bånd for, hvad man må og ikke må, og endda i sådan en grad, at regeringen vil bestemme, hvordan man internt organiserer arbejdet i regionsrådet - det er virkelig problematisk og dybt, dybt frustrerende,« siger Johannes Flensted-Jensen og peger på, i hans øjne, følgende tåbeligheder:

»At man ikke må nedsætte udvalg, andet end de her fjollede etårs-udvalg. At man ikke må lave prioriteringer på tværs. At man ikke i regionerne har, som kommunerne, en kommunal fuldmagt, der gør, at man kan gøre noget, der er fornuftigt, og som ikke var forudset, da lovgivningen blev lavet – det er i demokratisk forstand grotesk!« siger Johannes Flensted-Jensen.

I følge AKF-undersøgelsen støttes han af 80 procent af kollegerne, som mener, at større selvstyre til regionerne vil gøre arbejdet mere effektivt.

De afviser, at det ville være bedre at etablere ’den norske model’ til at styre sygehusene – i Norge styrer fem regionale bestyrelser med udpegede politikere sygehusene. 82 procent af de danske regionspolitikere er således ’helt uenig’ eller ’delvist uenig’ i, at den model gør regionerne mere effektive.

Skatter giver magt

Venstres Kristian Ebbensgaard, formand for Region Sjælland og tidligere mangeårig formand for Amtsrådsforeningen, forlader også regionalpolitik. Han har selv deltaget i AKF’s undersøgelse, men er uenig i kollegernes kritik.

Selv går han, fordi han vil bruge sit liv på andet end politik.

Kristian Ebbensgaard peger på, at regionerne vil forandre sig i de kommende år, men det ser han som en naturlig proces. Kommunerne vil i øvrigt også forandre sig, påpeger han.

»Jeg synes, man skulle lade være med at stille spørgsmål ved det. Hvis jeg var ti år yngre, ville jeg stadig stille op til min egen post,« siger Kristian Ebbensgaard.

Formanden for Danske Regioner, socialdemokraten Bent Hansen, der også er formand for Region Midtjylland, savner heller ikke at gøre sin indflydelse gældende. Men han forstår frustrationerne hos kollegerne.

»Det skyldes den stigende tendens til centralisering, som vi ser overalt i samfundet. Der er jo snart ikke den folketingspolitiker, der ikke er parat til at blande sig i, hvor tyk leverposten skal være på skolemaden. Tag nu og lad være med at undergrave regionspolitikernes lyst til at træffe beslutninger. Respektér, at nogen tager ansvar – også for de upopulære beslutninger,« siger han.

Bent Hansen mener grundlæggende heller ikke, at regionernes arbejde er så forskelligt fra de gamle amters, hvor politikerne også lukkede akutcentre og måtte forholde sig til borgernes liv eller død.

Han peger dog på to ting, som ville gøre det mere interessant at sidde i et regionsråd.

»Hvis vi fik lov til at have permanente stående udvalg, ville vi ikke miste kostbar erfaring og viden. Desuden burde vi få lov til selv at bestemme over vores indtægter,« siger Bent Hansen.

Dermed er formanden for Dansk Regioner helt på linje med landets øvrige regionspolitikere. De mener nemlig, ifølge AKF’s spørgeskemaundersøgelse, at arbejdet ville blive mere meningsfyldt, hvis de selv fik lov at styre pengekassen.

68 procent ønsker sig retten til at udskrive skatter, som tidligere, hvor der fandtes en amtsskat. Det selv om flere - for eksempel Venstres Kristian Ebbensgaard - henviser til, at også amterne opererede under faste økonomiske rammer udstukket af regeringen. Amterne kunne ikke bare udskrive de skatter, de havde lyst til.

Fejlcastet politikere

Professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet, der er medforfatter til bogen ’Den danske regionskonstruktion – spillet om Region Midtjyllands dannelse og konsolidering’ kalder regionspolitikerne »fejlcastede« til opgaven.

»Man har skabt en ramme om regionalpolitik, som er ny og ikke umiddelbart ser ud til at være tilstrækkelig meningsfuld,« siger han og peger på tre fejl:

»Rammen er forkert, fordi indflydelsen er begrænset. Dertil kommer, hvordan omverdenen reagerer på den politik, regionerne fører. Det gælder både kommunerne og Indenrigsministeriet. Det er op ad bakke, når regionerne forsøger at gøre det, man har sat dem til,« siger han og fremhæver diskussionen om, hvor de fem nye supersygehuse geografisk skal placeres.

»Regionerne er også fejlcastet på den måde, at politikerne endnu ikke har lært sig de nye politikerroller, som er mindre driftsorienteret og mere politikudviklende. Når man lægger de tre ting sammen, får man et setup, der giver urimelige betingelser - og så får man en casting, der er forkert,« siger Kurt Klaudi Klausen.

En af de unge politikere, som stiller op til dette års valg - Venstres Hans Andersen, der stiller op til regionsrådet i Region Hovedstaden - frygter dog ikke at blive kvalt i petitesser og paragraffer. Hans Andersen, der tidligere har siddet i Folketinget, vurderer, at der er masser af rum til at udøve politik. Problemet er, at regionerne – efter hans mening - er druknet i ævl og kævl mere end at tage ansvar. I hvert fald i Region Hovedstaden.

»Jeg er ikke nervøs - jeg mener, der er rum til at være politiker. Men det er klart, at hvis regionerne ikke får de nye sygehuse sat ordentligt i drift og på skinner, er de ikke deres opgave voksen. Og så må vi finde på noget andet,« siger Hans Andersen.