Frontalangreb på jobcentre

Af | @IHoumark

Hvis det står til hovedorganisationerne DA og LO, skal jobcentrene i fremtiden kun være et ­opsamlingssted for de allertungeste ledige. Alle andre ledige skal hjælpes via a-kasser eller private virksomheder.

SYSTEMFEJL Jobcentrene er en vanskabning. Den dom fælder arbejdsmarkedets parter over de 91 jobcentre halvandet år efter, at de kom til verden. De toneangivende hovedorganisationer ønsker et nyt system, hvor selvhjulpne ledige slet ikke skal i kontakt med jobcentrene.

»Systemet, vi har i dag med jobcentrene, er simpelthen ikke dueligt til at klare fremtidens udfordringer.«

Det er den kontante udmelding fra den administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jørn Neergaard Larsen. Dommen over jobcentrene faldt forleden under en konference hos Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Formanden for LO, Harald Børsting, angriber også det nuværende system med jobcentre og kalder det ubrugeligt. Både LO og DA ønsker, at de 91 jobcentre ikke længere som i dag skal kontaktes af alle ledige. Står det til de to hovedorganisationer, skal jobcentrene kun hjælpe de ledige, der i meget høj grad mangler kvalifikationer eller har så store personlige problemer, at de ikke kan få arbejde. Med andre ord de arbejdsløse, der i dag puttes i kategorien: Ikke arbejdsmarkedsparat.

»De sunde og raske ledige – og dem med en del arbejdsevne i behold – skal blive bedre til at klare sig selv. Når der er mangel på arbejdskraft, kan det ikke passe, at man med skatteydermidler skal betale for at have tusindvis af mennesker til at sidde i jobcentrene og skaffe job,« siger Jørn Neergaard Larsen.

I stedet for at gå til jobcentrene skal de arbejdsmarkedsparate ledige ifølge DA have hjælp fra eksempelvis vikarbureauer, professionelle jobformidlere eller arbejdsløshedskasser.

»Der vil konstant være et marked for jobformidling, og her ønsker vi, at man via en statsautorisation får nogle professionelle folk på banen – det være sig fra vikarbureauer, private firmaer eller a-kasser. Det afgørende for os er, at det er nogle, som kender virksomhederne, og som kun betales for de resultater, som de skaber. Der skal ikke være et stort, offentligt bureaukrati på det her område,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Fagbevægelsen ønsker, at dens a-kasser får en større rolle i forhold til at hjælpe de ledige vid­­ere i job eller uddannelse – også de arbejdsløse, der ikke er medlemmer af en a-kasse. LO-formand Harald Børsting siger:

»Der er en lang række opgaver, vi er sikre på ville ligge godt hos a-kasserne. Og i princippet vil a-kasserne gerne byde ind på hele opgavepaletten i forhold til de arbejdsmarkedsparate. Problematikken omkring manglende a-kassemedlemskab kan der findes tekniske løsninger på.«

Forskellige motiver

Det er med forskelligt fortegn, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne presser på for en markant ændret fordeling af opgaverne i beskæftigelsessystemet. Fra LO’s side handler det om dyb utilfredshed med jobcentrene, der begyndte deres virke 1. januar 2007.

»Det nuværende beskæftigelsessystem bidrag­-er ikke til at understøtte de strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet. Det bidrager heller ikke til at mindske balanceproblemerne mellem virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og de lediges kvalifikationsniveau. Og systemet virker både geografisk og fagligt mobilitetshæmmende. Vi kan helt ærligt ikke bruge det,« siger Harald Børsting.

DA ønsker at overflødiggøre store dele af det nuværende, offentlige system. Dels ved at lægge langt flere opgaver med jobformidling og opkvalificering ud til private virksomheder og a-kasser. Dels ved at presse de ledige mere på økonomien, så de får større lyst til at søge job.

»Dagpengesystemet skal være indrettet sådan, at de ledige motiveres til også at tage det, der populært kaldes lortejob. Den maksimale periode på dagpenge skal være kortere end i dag, og ydelsen skal være faldende over tid. Det er ikke acceptabelt, at de beskæftigede gennem længere tid skal forsørge ledige, som har en arbejdsevne,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Jobcentrene er blevet til efter ønske fra Beskæftigelsesministeriet, og her tager departementschef Bo Smith gerne centrene i forsvar.

»Alting kan gøres bedre – også i jobcentrene. Regionalt og lokalt er der et godt samarbejde mellem regioner, arbejdsmarkedets parter, virksomhederne og jobcentrene, og vigtigst er centrenes resultater i forhold til at få de ledige i arbejde eller uddannelse samlet set gode,« siger Bo Smith.

LO kritiserer de 91 jobcentre for at give de ledige meget forskellig behandling og for, at der er alt for stor forskel på, hvor gode centrene er.

»Vi har så at sige 91 forskellige beskæftigelsespolitikker i Danmark,« siger Harald Børsting.

Den kritik afviser Bo Smith og siger:

»Sagt i al stilfærdighed har jeg ikke, siden systemet med jobcentrene trådte i kraft, set et eneste eksempel på, at kommunegrænserne har spillet en rolle. Der vil altid være en variation mellem centrene, men her sikrer styringssystemet, at de bedste centre løfter de centre, der har dårligere resultater.«

Departementschef Bo Smith oplyser, at jobcentrene bliver evalueret over de næste to år og advarer mod at drage konklusioner, før det er sket.

»Det havde næppe været muligt at få ledigheden så ekstremt langt ned, hvis centrene ikke havde virket. Arbejdsmarkedets parter var jo i sin tid imod jobcentrene, men det er synd for centrene at prøve at skabe et mediebillede af dårlig indsats, når virkeligheden er en anden,« siger Bo Smith.