Frivillige skaber splid i offentlig sektor

Af Research: Peter G. H. Madsen
| @MichaelBraemer

Politisk fokus på frivilligt socialt arbejde bærer frugt, og vi vil se flere frivillige både på hospitaler og i omsorgssektoren fremover. Men grænserne mellem det professionelle og frivillige arbejde er uafklarede og skaber frustration både hos frivillige og offentligt ansatte.

Stadig flere danskere påtager sig frivilligt socialt arbejde. Tilstrømningen af folk, der vil gøre et ulønnet stykke arbejde for deres medmennesker, bekræftes af en række organisationer, som Ugebrevet A4 har talt med. I Kirkens Korshær og Blå Kors er antallet af frivillige således fordoblet på bare fem år.

Staten skubber til udviklingen med ekstraordinære tilskud til uddannelse og udvikling af det frivillige sociale arbejde, og en økonomisk klemt offentlig sektor tager imod deres indsats med kyshånd. Men de frivilliges indtog i pleje- og omsorgssektoren har skabt konflikter i forhold til offentligt ansatte, som føler deres job udhulet og truet.

Det er således med betænkeligheder, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har måttet se tillidsrepræsentanter på Hillerød Sygehus sige god for et forsøgsprojekt, der inddrager frivillige på skadestuen. Her gjorde besøgsvenner fra Dansk Røde Kors for en måned siden deres indtog for at tage sig af tilskadekomne og pårørende i ventetiden.

Dorthe Steenberg, formand for DSR i Frederiksborg Amt, vil følge forsøgsprojektet nøje.

»Forsiden af medaljen er jo større tryghed for patienterne. Men bagsiden kan være normeringer så dårlige, at de frivillige vil gå ind og gøre noget af det arbejde, som kræver faguddannet personale,« siger hun.

Dorthe Steenberg er også bange for, at de frivillige kan gå hen og blive en større belastning end aflastning for det faste personale. Det er hjemmesygeplejerskernes erfaring med frivillige i patienters egne hjem, som sygeplejerskerne har måttet bruge arbejdstid på at vejlede.

Anna-Lise Berthelsen, formand for social- og sundhedssektoren i FOA Frederiksborg Amt, er ikke mindre skeptisk over for projektet på Hillerød Sygehus:

»Når folk kommer ind i krise, kræver det folk med faglig baggrund til at tackle det på den rigtige måde.«

Overrasket over modstand

Mette Gjerskov, vicepræsident i Dansk Røde Kors med ansvar for organisationens frivillige, er overrasket over modstanden mod de frivillige på hospitalet. Organisationen har mange års erfaring med besøgstjeneste, men er ny på sygehusområdet. Når den er gået ind på området, er det ifølge vicepræsidenten blandt andet, fordi Amtsrådsforeningen har efterspurgt indsatsen. I øvrigt beroliger hun de faglige gemytter:

citationstegnInddragelse af frivilligt arbejde passer godt ind i den politiske ambition om at topeffektivisere den offentlige sektor. I det lys kan jeg godt være bekymret for, at man tapper de professionelles arbejde for medmenneskeligt indhold.
Sussi maack, konsulent i Fællesforeningen for selvhjælp og frivillighedsformidling

»Vi kommer jo ikke bare myldrende ind, men har en accept af hinandens roller. Vores rolle på et hospital er at træde i stedet for pårørende. Der skal være klare grænser mellem frivilligt og fagligt arbejde, og de grænser må vi finde i fællesskab,« siger hun.

Mette Gjerskov finder det meget vigtigt, at frivillige har baggrund i en organisation, når de går ind i et samarbejde med det offentlige. Både for at sikre den nødvendige introduktion til arbejdet, og fordi organisationen vil kunne hjælpe dem med at håndhæve de nødvendige grænser mellem frivilligt og professionelt arbejde.

Det var også en af de erfaringer, man høstede i et projekt på Aalborg Sygehus, hvor patienter med lange og krævende behandlingsforløb fik tilbudt besøg af frivillige, som blev rekrutteret uden om de frivillige organisationer. Efter en del tilretninger, der blandt andet har begrænset de frivilliges tilstedeværelse, er ordningen på sygehuset nu gjort permanent trods modstand fra FOA Aalborg både før, under og efter forsøgsprojektet. At man på den måde ignorerer en faggruppes modstand, har kun gjort formanden for FOA’s social- og sundhedssektor i Aalborg, Kristian Gaardsøe, endnu mere skeptisk over for udviklingen:

»Er man på et sygehus, er det, fordi man har brug for professionel hjælp. Nu har man slået projektet op på, at de frivillige kun skal gøre ting, som før blev varetaget af pårørende – avislæsning, pynt til jul og ærinder i kiosken og den slags. Men det er også alt det, der kan være med til at give et tiltrængt afbræk i en hård arbejdsdag for det faste plejepersonale. Ellers er der kun tunge løft tilbage, og nedslidningen er stor nok i forvejen i faget,« siger han.

Frivillige skal kunne sige nej

Sussi Maack er landskonsulent for Fællesforeningen for selvhjælp og frivillighedsformidling – en uafhængig organisation, der landet over støtter og formidler frivilligt arbejde. Hun repræsenterer de frivillige, men har tidligere været offentligt ansat socialrådgiver og forstår godt den frygt, de offentligt ansatte har for deres job i en tid, hvor frivillighed er blevet et politisk pejlemærke. Og hun ærgrer sig over, at frivillige, der ønsker at arbejde på egne præmisser som supplement til offentlige tilbud, bliver opfattet som en trussel på grund af stramninger.

»Inddragelse af frivilligt arbejde passer godt ind i den politiske ambition om at topeffektivisere den offentlige sektor. I det lys kan jeg godt være bekymret for, at man tapper de professionelles arbejde for medmenneskeligt indhold. Det mest konkrete eksempel er hjemmehjælpen, som er blevet helt uhyggeligt effektiviseret og minutopdelt. Som frivillig kan det være hårdt at være vidne til. Men det vigtigt at kunne sige nej til at tage over, selv om det er svært,« siger hun.

Sussi Maack efterlyser en fortsat dialog om, hvilke opgaver henholdsvis frivillige og professionelle skal tage sig af. Ellers vil vi opleve, at flere og flere opgaver væltes over på frivillige – en effekt, hun allerede nu ser resultater af.

»Engang havde vi lønnede beskæftigelsesvejledere på aktivitetscentre for ældre – der var oven i købet en uddannelse til faget. De er forsvundet og erstattet af en frivillig, der har blomsterbinding om tirsdagen, og en anden frivillig, måske en pensioneret lærer, der underviser i engelsk om torsdagen. Med ét sæt briller er det jo fornuftigt, at frivillige kan tage over, hvor det offentlige slipper. Men hvad betyder det for tilbuddet til de ældre, der har brug for hjælp, hvis de frivillige ikke magter at give den,« spørger hun.

Diana Mose Olsen er landsformand for Fællesforeningen for selvhjælp og frivillighedsformidling og samtidig leder af de frivilliges hus Vindrosen i Esbjerg. Hun mærker tydeligt, at det er nedskæringstider. Skattestoppet og en knap økonomi betyder, at flere og flere valgfri opgaver opgives af det offentlige. Det betyder, at en besøgsven i mange tilfælde må gå ind og erstatte en professionel i ældre- og plejesektoren, fortæller hun. Diana Mose Olsen trækker grænsen, hvor det handler om at inddrage frivillige i personalenormeringen:

»Frivillige skal være en konstruktiv modmagt og kunne reagere på de urimeligheder, de oplever i det sociale system. Det kan de være i kraft af en organisation. Den dag, de refererer til en personalegruppe, går der en stor værdi tabt.«

Brug for klare retningslinjer

Behovet for at få trukket en grænse mellem professionelle og frivillige opgaver på det sociale område er åbenbart. Således bliver problemet løbende  diskuteret i Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde, som er rådgivende organ for socialministeren. Udvalget har 29 medlemmer, som repræsenterer patientforeninger, frivillige organisationer på social- og sundhedsområdet samt medlemmer indstillet af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Udvalgets formand Therkel Andersen er med i en arbejdsgruppe, der i øjeblikket udarbejder forslag til retningslinier for institutioner, der går med planer om at inddrage frivillige.

Retningslinierne vil, når de ligger klar, blive forelagt relevante faglige organisationer som indledning til en dialog.

»Diskussionen skulle nødig komme derhen, hvor man helst ikke vil samarbejde, fordi det er for konfliktpræget. I Sverige er faglige organisationer og frivillige blevet enige om retningslinier for et samarbejde,« siger Therkel Andersen.

De danske retningslinjer vil blandt andet præcisere, at frivilliges indsats skal dreje sig om opgaver, der handler om nærvær og støtte og ikke personlig pleje, at der skal være en kontaktperson med ansvar for løbende dialog mellem institution og frivillige, og at frivillige skal have en organisation i ryggen med erfaring inden for det pågældende arbejde.

Ingen tvivl om, at der bliver brug for retningslinjerne herhjemme også fremover. Folketingets Socialudvalg var for nylig i USA for at hente ideer til, hvordan frivillige kan bruges i det sociale arbejde, og vendte ifølge eget udsagn inspirerede tilbage.

Ligesom Enhedslistens repræsentant i udvalget havde SF’s socialpolitiske ordfører, Villy Søvndal, meldt fra til turen. Selv om han som udgangspunkt er positiv over for frivilligt socialt arbejde – og ikke mindst den funktion som vagthund, de frivillige traditionelt har haft i forhold til det offentlige system – er han dybt betænkelig ved den måde, den nuværende regering fører frivillighed frem.

Og netop USA ser Villy Søvndal som et eksempel på, hvordan nyliberalisme truer med at professionalisere det frivillige arbejde og underlægge det offentlig kontrol:

»I stedet for at være det sted, hvor almindelige borgere kan organisere deres sociale indignation og engagement, er frivilligt socialt arbejde ved at blive et nyttigt redskab for regeringens nedskæringer. Det frivillige sociale arbejde skal passe på ikke at blive den redningsplanke, som købes til at tage over dér, hvor det offentlige bliver beskåret. For at citere en anden, så opstår frivilligt arbejde af lyst, men dør af pligt.«

Væk med flødeskummet

Den slags overvejelser gør Jørgen Jørgensen, socialudvalgsformand i Nordborg Kommune, sig ikke, selv om han også er SF’er. For han skal have et budget til at hænge sammen i en kommune ramt af skattestop:

»Som alle andre kommuner har vi måttet skære flødeskummet væk og forsøgt at få civilsamfundet til at overtage nogle opgaver.«

Nordborg Kommune har langt over 500 frivillige blandt sine 14.000 indbyggere og har i to år haft en frivillighedskonsulent ansat til at hjælpe frivillige initiativer på vej. Det har resulteret i mange gratis serviceforbedringer:

På daginstitutionsområdet har frivillige påtaget sig at beplante og vedligeholde legepladser og arrangerere natur-, musik- og teateroplevelser for børnene. På ældreområdet arrangeres der udflugter og »olympiske lege« med deltagelse af ældre fra nabokommuner. Et korps af »skubbere« sørger for, at også kørestolsbrugere kommer ud og oplever livet, og skulle der springe en pære hos gamle fru Jensen, er der også et udrykningshold til at klare det problem.

citationstegnFrivillige skal være en konstruktiv modmagt og kunne reagere på de urimeligheder, de oplever i det sociale system. Det kan de være i kraft af en organisation. Den dag, de refererer til en personalegruppe, går der en stor værdi tabt. Diana mose olsen, landsformand i Fællesforeningen for selvhjælp og frivillighedsformidling

»Sætter man først fokus på frivillighed, popper ideerne bare op. Men vi har ikke ukritisk taget alt til os. Der har været bekymringer og debat i byrådet undervejs om, hvorvidt vi nu fralagde os et kommunalt ansvar. Men vi fastholder vores kommunale servicemål. At vi derudover har en lokalbefolkning, som føler et ansvar for deres medmennesker, er jo kun et gode,« lyder det fra SF-udvalgsformanden.