Fritidsarbejde giver bonus hele livet

Af

Unge med meget fritidsarbejde får oftere en uddannelse end unge uden fritidsjob, viser en ny undersøgelse. Tidlig erhvervserfaring giver de unge et forspring, lyder det fra forsker og virksomheder. Dansk Erhverv vil skaffe flere job til unge. Og Københavns Kommune vil bruge fritidsjob til at bryde negativ social arv.

Foto: Foto: Jan Grarup/Polfoto

FODFÆSTE »Hvis jeg ikke havde fået det fritidsjob, ville jeg nok være på kontanthjælp i dag og ikke lave en skid.«

Det lå langtfra i kortene, at 18-årige Martin Bendtsen fra København nogensinde skulle have en uddannelse. Men et fritidsjob i Rema 1000 fik vendt op og ned på fremtidsplanerne, og i dag er han i fuld gang med at uddanne sig til butiksmedarbejder.

Ligesom for tusindvis af andre unge, der har tilbragt en del af deres ungdom bag kasseapparatet eller på budcyklen, gav Martins fritidsjob langt mere end blot et tilskud til lommepengene. Over to tredjedele af unge med meget fritidsarbejde i alderen 13-18 år har fem år senere gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt unge uden fritidsjob er tallet blot 43,7 procent.

Det er en af hovedkonklusionerne i en omfattende undersøgelse, som Foreningen Nydansker offentliggør torsdag. Rapporten konkluderer også, at fritidsjobbene har en positiv effekt på de unges senere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Til sammen er effekten af tidlig erhvervserfaring så positiv, at landets største kommune nu vil bruge fritidsjob i kampen for at bryde negativ social arv.

Direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, er ikke i tvivl om, at fritidsjob ansporer de unge til at tage en uddannelse.

»Det er helt tydeligt, at de unge, som får et fritidsjob, samtidig får en motivation og en læring, som gør dem mere tilbøjelige til at gennemføre en uddannelse. De unge får et indblik i, hvordan en arbejdsplads fungerer, og det er med til at afklare dem og give dem en oplevelse af, at de er nødt til at disponere sig selv, tage en uddannelse og sætte ambitionerne op, hvis de vil være en del af erhvervslivet,« siger Torben Møller Hansen.

Han bakkes op af Niels-Henrik Møller Hansen, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. 

»Det er velfungerende unge fra middelklassen, der får fritidsarbejde, og det forklarer delvist, hvorfor det også går dem bedre senere hen,« siger han og fortsætter:

»Fritidsarbejde har formentlig i sig selv en effekt. De unge gennemgår nogle læreprocesser, hvor de lærer at passe et arbejde, at møde til tiden og udføre bestemte opgaver. Den erfaring kommer i spil, når de træder ind i uddannelsessystemet, hvor de måske er mere målbevidste end andre unge,« siger Niels-Henrik Møller Hansen, der også er tilknyttet Center for Ungdomsforskning.

Godt begyndt

I samarbejde med Københavns Kommune, Center for Socialt Ansvar og Værestedet Fisken har Foreningen Nydansker i et omfattende projekt undersøgt, hvilken effekt unges fritidsjob har på uddannelse og senere beskæftigelse.

Hele årgang 1990, i alt 71.793 unge, har fået målt deres tidlige erhvervsaktivitet i perioden 2003-2008, hvor de var mellem 13 og 18 år. Og der er store forskelle at spore, når mængden af fritidsarbejde sammenholdes med, hvor de unge befinder sig i dag.

Undersøgelsen viser, at tidlig erhvervserfaring ikke alene har en effekt på de unges uddannelse, men også påvirker deres senere tilknytning til arbejdsmarkedet positivt.

Hele 84 procent af de mest arbejdsomme unge er i dag enten i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal er 54 procent for unge uden fritidsjob.

Den tidlige erhvervserfaring er med til at give de unge et forspring på arbejdsmarkedet, vurderer lektor ved Aalborg Universitet Niels-Henrik Møller Hansen.

»Når de unge skal ud på arbejdsmarkedet, er de – sammenkoblet med deres uddannelse – et skridt foran, fordi de har prøvet det før,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Uddannelseschef i Dansk Erhverv Svend Berg glæder sig over fritidsjobbenes positive effekt på de unges uddannelse og senere beskæftigelse.

»Unge, der har haft et fritidsjob, får langt bedre rodfæste i erhvervslivet, både fordi de får et job, og fordi de er mere ansporet til at komme i gang med en uddannelse. Vi er begejstrede for, at det hænger sammen på den måde, fordi vi har brug for den arbejdskraft, som unge udgør i dansk erhvervsliv,« siger Svend Berg fra Dansk Erhverv.

Lettere at komme i gang

For 18-årige Rama Fartous, der i dag går i 3.g på Frederiksberg, var fritidsjobbet på et bibliotek med til at lette overgangen til gymnasiet.

»Før jeg fik et fritidsjob, var jeg den type, som ikke turde snakke med folk. Men mit job har lært mig at være mere åben over for fremmede mennesker. Da jeg startede i gymnasiet, var det vigtigt, at jeg kunne snakke med mine nye klassekammerater, så det kunne jeg tage med mig fra arbejdet og over i gymnasiet,« siger Rama Fartous, der fik fritidsjobbet som 14-årig.

Men også overgangen til arbejdsmarkedet lettes, fordi virksomhederne vægter tidlig erhvervserfaring højt. Hos supermarkedskæden Coop lægger informationsdirektør Jens Juul Nielsen ikke skjul på, at det i den grad betaler sig at gå med reklamer på kvarterets villaveje eller lange kringler over disken i byens bager.

»Når vi slår et job op, ser vi på ansøgernes baggrund og erfaring fra tidligere, og det at man selv har taget initiativ til at få et arbejde, inden man fyldte 18 år, viser dels, at man har noget erfaring, men også at man har et drive, som, vi synes, er meget positivt,« siger Jens Juul Nielsen.

For næsten halvdelen af de unge i undersøgelsen, der ikke har haft et fritidsjob, blev karrieren yderst kort. 43 procent af dem befinder sig i dag helt uden for arbejdsstyrken, hvorimod det gælder for lidt over hver tiende af dem med meget fritidsarbejde.

Tydelig social slagside

Adgangen til fritidsjob er ikke lige for alle unge, påpeger lektor Niels-Henrik Møller Hansen fra Aalborg Universitet. Unge fra ressourcestærke hjem har netværket i orden og dermed lettere ved at finde et job, forklarer han. Når unge med fritidsjob i forvejen er ressourcestærke, har de også lettere ved at klare sig godt fremover.

»Det er tydeligt, at folk fra parcelhuskvarterene meget lettere får fritidsarbejde, mens det er meget sværere for unge i etageejendomme. De, der ikke får fritidsarbejde, er de unge, der kommer fra ressourcesvage familier,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Samtidig viser undersøgelsen også, at selve effekten af fritidsjob har en social slagside.

Mens hele 86 procent af de mest arbejdsomme unge med ressourcestærke forældre i dag enten er under uddannelse eller i beskæftigelse, gælder det samme kun for 71 procent af arbejdsomme unge, hvis forældres samlede årsindkomst er på under 120.000 kroner. Tilsvarende har næsten tre ud af fem af de mindst arbejdsomme unge fra ressourcestærke hjem i dag fundet ind på en uddannelse eller har et job, mens det kun gælder for 41 procent af unge uden fritidsjob, der er vokset op i økonomisk svage familier.

Rollemodeller i erhvervslivet

Foreningen Nydansker har de seneste år sammen med en række samarbejdspartnere arbejdet for at få flere unge i fritidsjob gennem en mentorordning, Erhvervsguiderne. Her inspirerer forskellige erhvervsledere unge til at træde ud på arbejdsmarkedet i en tidlig alder. Og det har vist sig, at netop fritidsjob kan være et godt afsæt for unge fra ressourcesvage familier til at bryde den sociale arv. Her møder de unge nogle af de rollemodeller, de kan guide dem på vej, forklarer foreningens direktør, Torben Møller Hansen.

»De rollemodeller, de unge finder på arbejdsmarkedet, kan i virkeligheden være et rigtigt godt supplement til deres egen familie,« siger Torben Møller Hansen.

Af samme grund skal skoler og kommuner i fremtiden gøre langt mere for at sikre socialt udsatte unge et fritidsjob, mener han.

»Med den viden her kunne man i skoler og kommuner godt opgradere dialogen med socialt udsatte familier, hvor de unge ikke har så meget støtte, og hvor fritidsjobbet kunne være et redskab for dem,« siger Torben Møller Hansen.

Win-win i København

Hos Københavns Kommune, der selv har deltaget i projektet, er man allerede i gang. Kommunen har i næste års budget afsat midler til opsøgende arbejde, der skal skaffe 600 ekstra fritidsjob i private virksomheder samt 200 ekstra fritidsjob internt i kommunen. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) forklarer, at indsatsen primært skal rettes mod udsatte unge.

»Der er en social slagside i forhold til, hvilke unge der har fritidsjob. For rigtig mange unge er det en naturlig del af deres hverdag at have et fritidsjob, mens det for mere udsatte unge ikke er nær så naturligt. Hvis far og mor ikke går på arbejde, er det mere sandsynligt, at man som ung heller ikke går på arbejde,« siger Anna Mee Allerslev.

Derfor skal Danmarks største kommune fremover hjælpe flere unge med at få et fritidsjob. Borgmesteren er ikke et sekund i tvivl om, at det kan hjælpe unge fra ressourcesvage hjem.

»Med de her positive effekter og vores ønske om at bryde den sociale arv mener jeg bestemt, at det er en indsats, der er rigtig vigtig. Det er samtidig en god service til de private virksomheder, som oftest får rigtig stor glæde af de her unge, og så gør man den enkelte unge en kæmpestor tjeneste. Det er faktisk en win-win-situation,« siger Anna Mee Allerslev.

Socialt løft af de unge

En af de virksomheder, der har nydt godt af at have unge ansat i fritidsjob, er Amager-Øbro Taxi, hvor en ungarbejder kommer og ordner posten. For direktør Thomas Petersen, der tidligere selv har været mentor gennem Erhvervsguiderne, har det været nødvendigt at tage unge ind.

»Det er svært at få voksne til at komme og lave det stykke arbejde, for det er meget simpelt at pakke posten og gå ned med den. Det passer meget godt til en ungarbejder, der får et gedigent tilskud til lommepengene,« siger Thomas Petersen og fortsætter:

»En del af tanken har været at vise dem, hvad man kan forvente, når man kommer ud på det danske arbejdsmarked. Men det er først og fremmest en opgave, vi har, der skal løses, og vi gør det ikke ud fra en social tankegang, og vores unge er heller ikke udvalgt ud fra særlige kriterier omkring det,« siger Thomas Petersen.

Men det er på høje tid, at danske virksomheder får øjnene op for muligheden for på en relativt billig måde at tage et socialt ansvar, mener Torben Møller Hansen.

»Ved at tage unge ind, der måske ikke er så stærke, kan erhvervslivet med en enkel og ret lille indsats faktisk lave et stort socialt løft,« siger Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker.

Hos Dansk Erhverv vil uddannelseschef Jens Berg på baggrund af undersøgelsens resultater gerne gøre mere for, at flere unge fremover kan få et fritidsjob.

»Vi vil gerne påtage os at påpege værdien af at ansætte unge i job over for vores medlemsvirksomheder,« siger Svend Berg.