Frit valg rykker ind i overenskomsterne

Af

Dette års overenskomstfornyelse bliver for alvor gennembruddet for frit valg-ordninger i overenskomsterne. Industrien og detailhandlen har allerede indgået forlig, der omfatter et individuelt valg mellem fridage, løn og pension. Og andre er på vej. Forskere forventer, at det kan give LO-fagbevægelsen ny luft i kampen om medlemmerne.

DOMINO Slagteriarbejderne viste vejen for frit valg i 2003. Men først nu træder de store LO-grupper på det private arbejdsmarked på speederen. Ved de seneste ugers forhandlinger om nye overenskomster er parterne i både industrien og detailhandlen blevet enige om en frit valg-ordning, hvor hver enkelt ansat kan vælge, om en del af lønsummen skal bruges på fridage, løn eller pension.

Og flere andre grupper følger samme spor. Det gælder blandt andre HK/Privat, hvor man satser på at få frit valg ind i overenskomsterne på kontorområdet, som stadig forhandles:

»Ved den seneste overenskomstfornyelse i 2004 blev vi enige med arbejdsgiverne om at nedsætte nogle arbejdsgrupper, som siden har kigget på muligheder og risici ved forskellig frit valg-modeller. Vi har det med som et krav i forhandlingerne, og vi har en klar forventning om, at det bliver en del af det endelige resultat,« siger Carlo Søndergaard, sektionsleder i HK/Privat.

Slagteriarbejdernes frit valg-ordning blev indgået mellem Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) i 2003. Og nu bliver det – hvis forliget vel at mærke bliver stemt hjem af medlemmerne – også en del af overenskomsten mellem DI og lønmodtagerkartellet CO-industri. Sidstnævnte forlig smitter traditionelt kraftigt af på en række andre overenskomster.

Omfanget og detaljerne i ordningen er ikke helt de samme i slagteri- og industrioverenskomsten, men grundelementerne er de samme: Hver enkelt ansat skal én gang om året beslutte, om han eller hun vil have pengene omsat til fem-seks fridage ud over de obligatoriske fem ugers ferie, have dem udbetalt eller have dem indsat på sin pensionsordning. Man kan også vælge en kombination af de tre ting.

Slagterne vil have mere

På slagterierne har ordningen ifølge NNF-næstformand Jens Peter Bostrup været en stor succes, og NNF stiller ved de igangværende overenskomstforhandlinger krav om at få ordningen udbygget på slagterierne og indført i de overenskomster, hvor den ikke findes i dag:

»Frit valg giver et element i overenskomsten, som man selv kan bestemme. Man er jo i forskellige stadier i sit liv, blandt andet afhængigt af, om man har børn, og om de bor hjemme eller er fløjet fra reden. Og med frit valg kan man indrette sig, som det passer en bedst.«

De industriansattes topforhandler Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri og Dansk Metal, fremhæver slagteriarbejdernes gode erfaringer, når han forklarer, hvorfor frit valg kom ind i industriforliget:

»Vi fornemmede klart, at det også var et ønske fra vores medlemmer. Det giver nogle muligheder for, at folk bedre kan tilrettelægge deres liv inden for de kollektive rammer.«

Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer, professor ved Roskilde Universitetscenter, gennemførte i 2004 en undersøgelse, der viste, at et klart flertal af lønmodtagerne gerne ville have valgfrihed ind i overenskomsterne. Og han mener, at den medlemsmæssigt trængte LO-fagbevægelse går den rigtige vej, når valgmuligheder kommer ind i flere og flere overenskomster:

»Min opfattelse er, at der skal være mange flere valgmuligheder. Hvis fagbevægelsen skal have en fremtid, skal den blandt andet baseres på, at man skaffer medlemmerne valgmuligheder i arbejdslivet og overenskomsten. Hvis man ser det på lidt længere sigt, tror jeg, det vil have en positiv virkning på medlemstallet,« siger Steen Scheuer.

Frit valg styrker tillidsfolk

Han mener, at frit valg kan styrke tillidsrepræsentantens rolle og popularitet på arbejdspladsen og gøre det nemmere at hverve nye medlemmer:

»Tillidsrepræsentanten kommer i dag kun i kontakt med et mindretal af de ansatte, som er meget interesserede i overenskomsten eller har et konkret problem. Frit valg-ordningen vil give tillidsrepræsentanten en kontaktflade til mange flere, fordi alle ansatte skal vælge én gang om året. Tillidsmandens rolle vil blive at rådgive de ansatte om ordningen og sikre den enkeltes ret til et frit valg uden indblanding fra arbejdsgiveren.«

Carlo Søndergaard, sektionsleder i HK/Privat, mener netop, at fagforening og overenskomst vil blive mere konkret for lønmodtagerne, hvis man indfører en frit valg-ordning, hvor de aktivt skal vælge hvert år:

»En af mine kæpheste er, at overenskomsterne kan blive mere nærværende for medlemmerne. De fleste ved i dag godt, at de har en overenskomst, men de kender ikke meget til den. Det her ville få folk til at sætte sig bedre ind i det,« siger Carlo Søndergaard.

Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer hæfter sig ved, at industriens forhandlere har meldt markant ud i offentligheden, at lønmodtagerne nu får et individuelt valg. Det har stor symbolsk betydning, at fagbevægelsen – som normalt har et noget tungt og støvet image – lægger vægt på medlemmernes valgfrihed og indflydelse.

Jørgen Steen Madsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, fremhæver også symbolikken i frit valg:

»Det er et forsøg på en modernisering af fagbevægelsens værdisæt. Og det er et symbol på, at fagbevægelsen tænker på de enkelte lønmodtagere,« siger Jørgen Steen Madsen.

Det kan imidlertid ikke formilde folkene bag det såkaldte OK2007-initiativ, som opfordrer til at stemme nej til industriens overenskomst – blandt andet på grund af frit valg-ordningen. Hans Sørensen, formand for 3F Horsens og Omegn, er først og fremmest modstander af, at de fem feriefridage er en del af ordningen:

»Jeg er rimeligt nervøs for, at denne ordning vil få flere til at droppe feriefridagene. Det er en meget farlig ordning, for vi har kæmpet os til den sjette ferieuge, og nu giver vi den bare fra os,« siger Hans Sørensen.

Fridage topper hitlisten

Allerede i dag kan man veksle de fem feriefridage til kontanter. Men Hans Sørensen forudser, at flere vil droppe feriefridagene, hvis de fremover allerede inden ferieåret begyndelse skal beslutte, om de vil holde fridagene. Det tvivler CO-indu-stris formand Thorkild E. Jensen dog på:

»Der er jo ikke noget nyt i, at man kan få udbetalt feriefridagene. Det vil altid være en tolkning, om det her gør, at folk er mindre tilbøjelige til at holde dagene.«

Hvis lønmodtagerne i industrien, detailhandlen og de øvrige LO-områder, som i løbet af de kommende uger vil forhandle en frit valg-ordning ind i overenskomsten, har samme præferencer som slagteriarbejderne, vil fridagene dog være i høj kurs. I 2006 valgte hele 60 procent af slagteriarbejderne at holde alle deres seks feriefridage i frit valg-ordningen. 27 procent valgte at få det hele udbetalt i løn, mens syv procent valgte en kombination af fridage og løn.

Til gengæld valgte kun to procent at bruge alle pengene på indbetalinger til pension, og yderligere fire procent valgte pension i kombination med fridage og/eller løn. Det betyder dog ikke, at slagteriarbejderne risikerer at tilbringe deres otium i økonomisk armod:

»Når der ikke er flere, der vælger pension, skyldes det formentlig, at der i overenskomsten allerede er et virkelig godt kollektivt fundament i forhold til pension. Men mange ældre kunne nu alligevel godt have glæde af at vælge pension, fordi de ikke har fået det fulde udbytte af pensionsordningerne, der først kom ind i overenskomsterne i 1990’erne,« siger arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen.