Frit valg redder privathospitaler

Af | @JanBirkemose

Antallet af patienter, der bliver behandlet på private hospitaler for offentlige penge, er steget eksplosivt. En tredjedel af den ekstraindsats, der skal bekæmpe ventelisterne, foregår i dag på private sygehuse og klinikker. Men prisen er ofte dobbelte så høj, som hvis operationerne var foregået på et offentligt sygehus. Pengene må amterne hente hos de langtidssyge på de medicinske afdelinger.

Garantien for, at syge kan blive behandlet inden for to måneder, har ikke bare hjulpet og helbredt tusindvis af patienter. Den har samtidig næsten ubemærket sat en revolutionering af det danske sundhedsvæsen i gang. Et år efter patienterne fik krav på at blive behandlet på privat hospital, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder, dokumentere nye tal de store forandringer. Ordningen har både reddet en økonomisk skrantende privat sygehusbranche og samtidig tildelt de private aktører en helt ny og afgørende rolle i det danske sundhedsvæsen.

Hver femte operation mod grå stær gennemføres i dag privat, og en tredjedel af den pulje på knap en milliard kroner, der er afsat til at bekæmpe ventelister i 2003, går direkte til behandling på private sygehuse og klinikker. Og både amterne og de private sygehuse forventer, at det kun er begyndelsen.

Formanden for Sammenslutningen af Privathospitaler i Danmark, Henrik Erichsen, der selv er medejer af Erichsens Klinik nord for København, mener, at kun toppen af isbjerget er kommet til syne. Selv om væksten i antallet af private patienter med offentlige penge i bagagen er steget med 150 procent, mens ordningen har eksisteret, tror Henrik Erichsen, at stigningstakten vil fortsætte:

»Den opadgående kurve vil fortsætte i mindst et eller to år. Selv om patienterne har haft den nye rettighed i et år nu, er det langt fra alle, der kender til den. Nogle amter er meget flinke til at fortælle om ordningen, men der er også amter, der lader, som om patienterne ikke har fået den nye ret. I takt med, at patienterne på ventelisterne opdager deres ret, vil der komme endnu flere til behandling på private sygehuse.«

Hvis Henrik Erichsen får ret i, at udviklingen vil fortsætte i yderligere to år, betyder det, at op mod 13.000 patienter skal behandles privat hvert kvartal.

Enorm effekt

Foreløbig har ordningen kostet 219 millioner kroner. Men selv om beløbet er lavt i forhold til det samlede offentlige sygehusbudget på 39 milliarder kroner, har effekten været enorm og samtidig synliggjort nogle af det offentlige sygehusvæsens problemer:

  • Først og fremmest har ordningen blåstemplet de private sygehuse som en seriøs aktør i løsningen af opgaverne inden for sundhedssektoren: Da de efter mange års politisk fokus på ventelisterne fik muligheden, løb de private sygehuse med en tredjedel af puljen til at bekæmpe ventelister. Derfor har ordningen ikke alene været en gigantisk økonomisk indsprøjtning til den private sygehussektor, den har også givet de private en reel rolle, som fremtiden vil få svært ved at ændre på.
  • Succesen er også dyrt købt. Hver eneste private operation koster op til det dobbelte af en operation på et offentligt sygehus. Pengene skal amterne selv finde, og amtsrådsforeningen frygter, at nogle af de dårligst stillede amter kan havne i en ond cirkel.
  • De nye patientrettigheder har tydeliggjort fundamentale forskelle i amternes muligheder for at opfylde regeringens ønsker om behandlingsgaranti. I første halvdel af dette år har nogle amter allerede brugt hele deres kvote til ekstraoperationer, mens andre amter ikke har brugt en krone.

Siden ordningen trådte i kraft 1. juli sidste år er knap 15.000 patienter indtil videre blevet behandlet uden for det offentlige sygehusvæsen. Alene i det seneste kvartal måtte amterne betale 81 millioner kroner, fordi de ikke kunne behandle 5.135 patienter inden for fristen på to måneder. Selv hvis stigningen stopper på det nuværende niveau, betyder det, at de private sygehuse og klinikker ved årets udgang vil have modtaget mindst 300 millioner kroner fra den pulje på 973 millioner kroner, som er afsat til at bekæmpe ventelister i år.

Redningsplanke for private

Beløbet er en mærkbar økonomisk saltvandindsprøjtning til branchen. Til sammenligning viser regnskaber, som Ugebrevet A4 har gennemgået for de syv største privathospitaler, at de tilsammen kun havde en omsætning på 225 millioner kroner sidste år. Det er dog ikke alle de offentlige penge, som havner i privathospitalernes slunkne kasser. Amterne har tegnet aftaler med i alt 138 private klinikker og sygehuse, og eftersom operationer mod grå stær, som udgør næsten en tredjedel af ordningen, ofte foregår hos privatpraktiserende øjenlæger, vil en stor sum penge helt sikkert gå forbi de egentlige private sygehuse. Alligevel er ordningen blevet redningsplanken for kendte privathospitaler som Hamlet og Mølholm.

Henrik Erichsen fra Sammenslutningen af Privathospitaler i Danmark erkender, at regnskabstallene ville have set »meget ringere ud«, hvis ikke det var for de nye politiske tiltag.

»Ordningen betyder rigtig meget, og vi er meget glade for, at regeringen har gjort noget for patienterne og for os,« siger Henrik Erichsen.

Han bakkes op af sundhedsøkonom og formand for regeringens rådgivende sundhedsudvalg, Kjeld Møller Pedersen, der også er medlem af bestyrelsen for Privathospitalet Hamlet. Han ser de nye indtægter som helt afgørende for branchens overlevelse.

»Netto betyder ordningen, at der kommer flere patienter, men derfor er det ikke blevet en guldgrube. Men det er helt sikkert, at hvis ikke tomåneders-garantien var kommet, så ville branchen samlet set have ligget og vugget i vandskorpen. Men man skal ikke glemme, at hvis det offentlige får has på ventelisterne, så tager de igen brødet fra de private sygehuse. Så man kan sige, at skæbnen er parkeret på de offentlige ventelister og sygehusenes evner til at nedbringe dem,« siger Kjeld Møller Pedersen.

En ny opgørelse fra Amtsrådsforeningen giver et klart billede af de enkelte amters evne til at producere sig ud af ventelisterne. I begyndelsen af året fik amterne fordelt 973 millioner kroner til såkaldt meraktivitet. Pengene skal både dække de udgifter, amterne har til at behandle patienterne privat, men også de omkostninger, amterne har til ekstraindsats i eget regi.

Efter et halvt år dokumenterer opgørelsen, at amterne har løst den politisk dikterede opgave med stor forskel. Mens amter som Vejle og Roskilde allerede har brugt hele kvoten, har andre amter som Ribe, Storstrøms og Viborg Amt kun brugt få eller slet ingen penge fra puljen.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen skyldes forskellen, at amter som for eksempel Vejle, hvor han i parentes bemærket selv har været sundhedsdirektør, er yderst veldrevne. Samtidig nyder de godt af, at nogle af deres naboamter har været mindre forberedte på de nye politiske krav, der honorerer høj produktion, og derfor må betale for at få deres patienter behandlet i andre amter.

»Det betyder, at nogle amter med grundlæggende strukturelle problemer kommer længere og længere ud på planken. Hvis ikke det lykkes for dem at ændre kursen, vil de komme under urimelig hårdt pres i fremtiden,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Skæv konkurrence

Viborg Amt fik ved årets begyndelse udbetalt 42 millioner kroner til meraktivitet. Efter det første halve år har amtet ikke brugt en eneste af de bevilgede kroner. Ifølge amtsborgmester Bent Hansen (S), der også er formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, skyldes det dog ikke, at amtet har undladt at udføre meraktivitet – det er blot ikke den form for meraktivitet, der slipper gennem nåleøjet, så det kan betales af den fælles pulje.

»Vi har lavet meraktivitet på det ambulante område. Men vi har været ude i nogle voldsomme strukturelle omlægninger, hvor vi blandt andet har nedlagt to sygehuse. Det er dybt fornuftige ændringer, vi laver, og derfor er det ikke rimeligt, at vi bliver straffet økonomisk,« siger Bent Hansen.

Han regner dog kun med at komme til at betale nogle få penge tilbage. Fra 1. oktober tager amtet med åbningen af en ny dagklinik nemlig kampen op med både naboamterne og de private sygehuse.

»Så skal vi nok bevise, at vi også kan producere, så det kan ses. Vi skal nok nå at opfylde det meste af kvoten i år,« siger han.

Som formand for amternes sundhedsudvalg peger han på nogle grundlæggende problemer ved regeringens ønske om meraktivitet. Indsatsen blev sparket i gang med den såkaldte Løkke-pose – opkaldt efter indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) – på 1,5 milliarder kroner i 2002. I år er puljen på 973 millioner kroner, og næste år stiger den til 1,143 milliarder kroner. Amternes problem er, at puljen kun dækker 70 procent af de såkaldte DRG-takster, der er en prisliste for mere end 10.000 forskellige diagnoser. Men når amterne skal betale for at få patienterne behandlet privat eller i et andet amt, skal de betale 100 procent. Det betyder, at amterne skal finde de resterende 30 procent et andet sted i systemet, hver gang en patient skal behandles privat eller i et andet amt.

»Det er en problemstilling, som vi vil rejse for ministeren. Som det er nu, er vi nødt til at tage pengene fra for eksempel de medicinske afdelinger. Det betyder, at de meget svage patienter må betale til de patienter, der har fået regeringens opmærksomhed,« siger Bent Hansen og fortsætter:

»Resultatet er også, vi får 70 procent for selv at operere patienterne, mens de private sygehuse får 100 procent. Ordningen giver altså de private sygehuse meget bedre økonomiske forhold.Hvis det er det, regeringen ønsker, skal de sige det højt og ideologisk.«

Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen mener, at det økonomiske misforhold netop er det incitament, som skal få amterne til selv at bekæmpe ventelisterne. Han vurderer, at amternes egne operationer kun koster mellem det halve og tre fjerdedele af den pris, som amterne må betale hos de private.

»Ud fra en økonomisk tankegang er det godt med en kappestrid, hvor man presser hinanden. Men man skal også passe på med, at man ikke skævvrider proportionerne alt for meget ved ensidigt at fokusere på ventelister. Hvis man for eksempel satte garantien ned til en måned, ville amterne være nødt til at have en overkapacitet for at overholde kravet. Og det er ikke økonomisk sundt,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Akut behandling koster

Amtsborgmester Bent Hansen er grundlæggende tilfreds med, at ordningen har hjulpet mange patienter. Men han mener ikke, konkurrencen foregår på lige kår. Han peger på, at privathospitalerne i det store og hele ikke har akutte patienter, og at de derfor helt kan koncentrere sig om de økonomisk lukrative ventelistepatienter.

»De offentlige sygehuse kan jo ikke afvise de akutte patienter. De udgør 70 procent af vores arbejde, og først når vi har hjulpet dem, kan vi komme i gang med de 30 procent behandlinger, der kan planlægges. Med sådanne konkurrencevilkår er det ikke overraskende, at det er blevet åbnet et stort marked for de private sygehuse,« siger Bent Hansen.

Derfor et det bestemt ikke sød musik i amtsborgmesterens ører, når de private sygehuses formand, Henrik Erichsen, spår om fremtiden:

»Udviklingen vil betyde, at der kommer flere privathospitaler, og dem, der allerede eksistere vil blive større,« siger han.

Får Henrik Erichsen ret, er det ifølge Bent Hansen en mindre katastrofe.

»Så kommer vi ud i en ond cirkel, hvor vi ikke kun afgiver patienter, men også eksperter til de private sygehuse. Hvis stigningstakten fortsætter i bare et år, så når vi en smertegrænse, hvor de private sygehuse får så stor kapacitet, at de kan ansætte meget mere af det personale, der i dag er ansat hos os. Og så kan udviklingen gå stærkt,« lyder vurderingen fra formanden for sundhedsudvalget under Amtsrådsforeningen.

Regeringen og amterne har aftalt, at ordningen skal evalueres i slutningen af dette år.