Frit valg på stemmesedlen

Af

Det mest demokratiske er en lang stemmeseddel til EU-valget. Politikerne har en gang for alle overladt EU-kursen til befolkningen, og erfaringer fra udlandet viser, at vælgerne sagtens kan overskue flere spørgsmål. Mest udemokratisk vil være en alt-eller-intet-afstemning.

11Hvis man mener, at dansk EU-politik er kompliceret, så er der ikke megen trøst at hente i det forslag til ny EU-kurs, som statsminister Anders Fogh Rasmussen i sidste uge præsenterede. Nu bliver det for alvor vanskeligt. Baggrunden er, at vi næste år skal tage stilling til EU's ny forfatningstraktat. Og hvad stiller man så op med de fire danske forbehold, som blev indført i 1993? Regeringen ønsker et ja til traktaten og håber samtidig på at slippe af med så stor en del af undtagelserne som muligt. På 10 år er de vokset i reel betydning og omfatter i dag langt mere, end de var tiltænkt.

Euroen og forsvarssamarbejdet er regeringen, Socialdemokraterne og radikale umiddelbart parat til at tilslutte sig, hvis vælgerne vil. Men det retlige forbehold skal ifølge V og K ikke længere fjernes, men omdefineres, så Danmark er med i samarbejde på de områder, som Folketinget tilslutter sig. Det betyder i realiteten, at Danmark vil være med, når det blandt andet handler om bekæmpelse af terror og organiseret kriminalitet, mens vi bevarer den stramme udlændingepolitik.

Selv om Anders Fogh Rasmussens forslag har øget kompleksiteten, så har han umiddelbart opnået tre vigtige politiske mål.

  • På papiret har han sikret sig optimalt grundlag for at vinde en folkeafstemning om forbeholdene, fordi man nu har lukket af for angreb fra dem, der frygter, at EU skal påføre Danmark en mere lempelig udlændingepolitik.
  • Det, der før var et dilemma for regeringen, er nu spillet over i den socialdemokratiske lejr, hvor der både er tilhængere og modstandere af modellen.
  • Når socialdemokraterne – sandsynligvis – ender med at tilslutte sig modellen, vil splittelsen i forhold til de radikale være total. Radikales leder Marianne Jelved er stærk modstander af Foghs plan.

For at undgå beskyldninger om fifleri må løsningen være, at vælgerne præsenteres for en længere smørrebrødsseddel af valgmuligheder. Politikerne har en gang for alle valgt at lade befolkningen og ikke Folketinget fastlægge den danske EU-kurs. Det spor bliver man nødt til at følge, og vælgerne bør derfor kunne stemme om traktaten og de enkelte forbehold et for et og på samme tid. Det retlige forbehold kunne man passende dele op i to valgmuligheder – enten den radikale model (væk med det hele) eller Foghs model (omformulering). Altså en stemmeseddel med mindst fem krydser.

Om vælgerne kan finde ud af det? Ja, kan de overskue en afstemning om traktat med forbehold? Erfaringer fra lande som Schweiz og USA viser, at vælgerne sagtens kan overskue en stemmeseddel med en række forskellige spørgsmål. En lang stemmeseddel giver valgmuligheder og er langt mere demokratisk end spørgsmål besluttet i lukkede forhandlingslokaler. Modstykket til den lange smørrebrødsseddel en såkaldt »big bang« afstemning, der enten sender Danmark helt ind i eller helt ud af EU, vil derimod være på kanten til det udemokratiske. Hvad skal de vælgere stemme, som gerne vil forblive i EU med forbeholdene? De tvinges ud i et helt urimeligt dilemma.