Frit valg i overenskomster bliver fremtiden

Af

Bankansatte og slagteriarbejdere har netop indgået overenskomster, hvor den enkelte medarbejder frit kan vælge, om han vil prioritere penge eller fridage. Dermed er scenen sat for valgfrihed i overenskomsterne på både det private og det offentlige arbejdsmarked.

Det er formentlig blot et spørgsmål om tid, før de fleste danske lønmodtagere én gang om året individuelt skal tage stilling til, om de vil prioritere højere løn, flere fridage eller bedre pension i det kommende år. Finansforbundet og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) har netop indgået overenskomster for henholdsvis bankansatte og slagteriarbejdere, hvor de enkelte medarbejdere frit kan vælge fra flere forskellige hylder. Og det forventes, at specielt NNF-overenskomsten som den første frit-valgsoverenskomst på LO-området vil betyde et gennembrud for de valgfrie overenskomster i Danmark.

»Jeg tror helt klart, at det vil smitte af på det øvrige arbejdsmarked. Når nogle laver noget spændende nyt, vil der altid være et pres for, at man får det samme. Og jeg kan næsten ikke forestille mig, at det ikke også vil komme ind i nogle af de overenskomster, der skal forhandles til næste år,« siger arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra Roskilde Universitetscenter.

Han lægger dermed op til, at valgfriheden allerede kraftigt vil inspirere nogle af de fagforbund, der skal forhandle ny overenskomst næste år, hvor det store private arbejdsmarked skal til forhandlingsbordene. Hidtil har det ganske vist også været muligt at veksle feriefridagene til kontanter, men nu bliver det en årlig ret for lønmodtagerne frit at vælge mellem ikke bare fridage eller mere i løn, men også højere pensionsbidrag fra arbejdsgiveren.

citationstegnValgfrihed er også er en lille demokratisering af ledelsesretten, som arbejdsgiverne hidtil har siddet suverænt på. Nu giver man medarbejderne en mulighed for selv at bestemme over en lille del, og det er en uhyre sympatisk tanke. DENNIS KRISTENSEN, formand for FOA og forhandlingsfællesskabet KTO.

HK/Service, der organiserer cirka 90.000 kontorfolk i private servicevirksomheder som for eksempel advokatkontorer, ejendomsmæglere og i turistbranchen, har allerede bebudet, at man vil gå efter valgfrihed til den enkelte i de kommende overenskomstforhandlinger. HK/Service har gennem længere tid arbejdet med, hvordan valgfrihed kan indarbejdes i overenskomsterne og har blandt andet studeret den model, som papirarbejderne i Sverige indførte for nogle år siden, og som Ugebrevet A4 også tidligere har beskrevet.

I HK/Handel ser formand Jørgen Hoppe også meget positivt på, at de enkelte medarbejdere selv bør kunne bestemme, hvad de vil prioritere.

»Tanken om valgfrihed tiltaler mig meget, og vi vil helt sikkert i den kommende tid diskutere, om vi kan gøre noget lignende,« siger Jørgen Hoppe.

Tilbageholdende industri

Han gør dog samtidig opmærksom på, at det vil være vanskeligere for HK/Handel at indføre valgfriheden, end det er for slagteriarbejderne i NNF. Det skyldes, at mens slagteriarbejderne arbejder på en normallønsoverenskomst, hvor lønnen bliver aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger, forhandler HK/Handel ved de centrale forhandlinger kun generelle forbedringer på for eksempel pensionen og den mindsteløn, som personalet skal have over hele landet. Derefter er det op til lokale forhandlinger på de enkelte arbejdspladser at blive enige om, hvad lønnen reelt skal være.

Det betyder, at der lægges forskellige tillæg oven i minimallønnen, og derfor mener Jørgen Hoppe, at det vil være næsten umuligt for HK/Handel og de lokale tillidsrepræsentanter at styre, hvis medlemmerne også skal kunne vælge at få mere i løn. Det vil være ganske enkelt være for vanskeligt at kontrollere, om arbejdsgiveren nu rent faktisk giver medarbejderen den forhøjede løn, han har valgt. Men Hoppe ser ingen problemer i, at man som minimum kan vælge frit mellem feriefridage og pension.

Mens de valgfrie overenskomster altså indgår seriøst i tankegodset forud for overenskomstforhandlingerne i handels- og servicesektoren, er der ikke udsigt til, at det lige med det første vil snige sig ind i industrien. I lønmodtagernes forhandlingsorganisation, CO-Industri, har topfolkene nærmest stået i kø for at afvise valgfriheden. Både af ideologiske årsager, fordi de mener, at forbedringer skal komme alle til gode, og af frygt for, at de unge for eksempel konsekvent vil vælge højere løn frem for pension og dermed komme til at stå dårligt på deres gamle dage.

Men formanden for CO-Industri, Metal-formand Max Bæhring, hæfter sig først og fremmest ved, at der allerede er udbredt selvstyre på industriens område, fordi meget aftales lokalt på virksomheden. Det betyder, at de 50 ansatte på virksomhed X kan aftale helt andre løn- og arbejdstidsvilkår end de 50 ansatte på nabovirksomheden Y. Og hvis de ansatte kan aftale et system, hvor det kan decentraliseres helt ud til den enkelte, er det fint med Max Bæhring.

»Det står medlemmerne på de enkelte arbejdspladser frit for at lave en aftale, hvor den enkelte har et frit valg,« siger Bæhring, der gør det klart, at det ikke er noget, CO-Industri vil tage op ved de centrale forhandlinger med Dansk Industri (DI).

Offentligt ansatte klar til valgfrihed

Det er ellers DI, som har indgået frit-valgsoverenskomsten med NNF, og en undersøgelse blandt arbejdsgiverorganisationens medlemmer har tidligere vist, at en meget stor del af virksomhederne står på spring for at tilbyde medarbejderne mere frihed til at vælge, om de foretrækker højere løn eller pension, flere fridage eller andre goder.

Mens det store private område altså skal forny overenskomsterne allerede næste år, skal de offentligt ansatte først forhandle i 2005. Men her er formanden for KTO (den fælles forhandlingsorganisation for ansatte i amter og kommuner) også meget positiv i forhold til frit-valgselementer i overenskomsten. Ja, faktisk er KTO-formand Dennis Kristensen, der også er formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), noget træt af, at det ikke blev KTO, der kom først med valgfriheden.

»KTO arbejdede faktisk indgående med, hvordan man kunne indarbejde valgfrihed i overenskomsterne op til overenskomstfornyelsen i 2002. Og i dag er jeg meget ærgerlig over, at vi alligevel ikke valgte at prioritere det i forhandlingerne,« siger Dennis Kristensen, der først siden selv er blevet medlem af KTO-ledelsen.

Han gør det dermed også klart, at valgfrihed efter al sandsynlighed vil være et krav til arbejdsgiverne i kommuner og amter ved overenskomstforhandlingerne om to år.

»Det er måske lidt store ord, men jeg synes i virkeligheden, at valgfrihed også er en lille demokratisering af ledelsesretten, som arbejdsgiverne hidtil har siddet suverænt på. Nu giver man medarbejderne en mulighed for selv at bestemme over en lille del, og det er en uhyre sympatisk tanke,« siger Dennis Kristensen.

Mindre støvede fagforeninger

Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer mener også, at frit valg vil blive særdeles populært hos lønmodtagerne, som dermed får en ret til at vælge, hvad de vil prioritere højest i forskellige faser af deres liv.

»Man skaber noget frihed for helt almindelige lønmodtagere, så det ikke kun er de privilegerede, der kan vælge at sige, at de nu tager en uges ekstra ferie. Det kan alle nu vælge. Det er et utroligt frirum for den enkelte medarbejder,« siger Steen Scheuer.

Han mener også, at NNF-overenskomsten falder ned som noget nær en gave fra himlen for hele LO-fagbevægelsen, der så sent som i lørdags vedtog et nyt værdigrundlag, hvor der blandt andet lægges op til flere muligheder for den enkelte på basis af de kollektive overenskomster. Og Scheuer tror også, at valgfrihed kan trække i positiv retning i forhold til at rekruttere de unge medlemmer, som er alfa og omega for fagbevægelsens fortsatte udvikling:

»Jeg tror, at frit-valgsmodellen vil få hele fagforeningssystemet til at virke mindre støvet og mere indbydende for de unge,« siger Steen Scheuer.

Han kalder det også »en utrolig chance for fagbevægelsen«, at tillidsrepræsentanterne med det nye system også vil få en ny rolle. De får nemlig en offensiv og over for kollegerne positiv rolle med at sikre, at medlemmerne nu også får et reelt frit valg og ikke bliver presset af arbejdsgiveren til at vælge enten det ene eller det andet.