Frit pensionsvalg koster 123 millioner

Af | @MichaelBraemer

Regeringen har sendt et lovforslag, der skal give kontohavere fri råderet over Den Særlige Pensionsopsparing, til høring. Lovforslaget vil koste brugerne dyrt, siger ATP.

Første flig af regeringens længe ventede udspil på pensionsområdet er blevet løftet med et lovforslag om omlægning af Den Særlige Pensionsopsparing (SP).

Forslaget lægger op til, at lønmodtagerne skal have tre muligheder i fremtiden: De kan fortsat lade ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) administrere deres opsparing. De kan også flytte deres SP-indbetalinger til et andet pensionsselskab. Eller de kan vælge mellem forskellige puljer i ATP – for eksempel puljer, der foretager miljørigtige eller etiske investeringer.  

Etableringen af de nye valgmuligheder vil imidlertid blive en bekostelig affære. Der skal udvikles nye edb-systemer til formålet, og det vil minimum koste 120 millioner kroner, vurderer ATP – måske endda det dobbelte.

ATP-direktør Lars Rohde vil ikke tage stilling til, om de penge bliver givet godt ud. Det er et politisk spørgsmål, siger han.

»Men fra politisk hold har man jo tidligere tilkendegivet, at Den Særlige Pensionsopsparing er en midlertidig ordning, og i den sammenhæng er der tale om en betydelig omkostning,« mener ATP-direktøren. 

Hovedprincippet i det fremlagte lovforslag er, at de kontohavere, der flytter deres konti, skal betale ekstraudgifterne, men alle kontohavere vil i et eller andet omfang blive berørt af fordyrelsen.

Svenske erfaringer viser, at udgifterne sagtens kan blive meget større. Etableringen af den svenske Premiepension kostede omkring en milliard svenske kroner. Dertil er kommet et stort beløb til oplysning, for svenskerne viste sig at have at have svært ved at sætte sig ind i de mange valgmuligheder. I år er der 657 forskellige puljer at vælge imellem. Administratoren af den svenske ordning, PPM, brugte 187 millioner kroner på en grundlæggende informationskampagne i 2000. Året efter blev der brugt 61 millioner kroner på oplysning og sidste år 53 millioner kroner. Prisen for en tilsvarende kampagne i Danmark er ikke regnet ind i regeringens overslag over omkostninger i forbindelse med lovforslaget.

Derudover peger ATP-direktør Lars Rohde på, at meget omkostningskrævende bureaukrati kunne undgås, hvis ATP ikke skulle have med de »kunder« at gøre, som vælger ATP fra.

»Det er uhensigtsmæssigt, at alle indbetalinger skal gå via Told og Skat til ATP og først herfra fordeles efter kontohavernes valg. Vi vil få pengene i en stor pulje og først vide, hvem de tilhører op til to år senere, når slutligningen er afsluttet. Hvis nogen har valgt ATP fra, har de sikkert en god grund til det, så den situation er utilfredsstillende både for dem og os. Yderlige kompliceret bliver det, hvis et mellemværende mellem en lønmodtager og skattevæsenet først afsluttes efter flere år, og vi så skal til at justere i indbetalinger, der allerede er gået andre steder hen.«