Frit a-kassevalg vil skabe flere grænsekonflikter

Af

Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer forudser, at den nye lovgivning om frit valg af a-kasse vil føre til faldende organisationsgrad, færre medlemmer i LO-forbundene og flere slagsmål om, hvilke forbund der skal organisere lønmodtagerne. Derfor er der stærkt brug for, at LO internt når til enighed om, hvordan grænsekonflikter fremover skal håndteres.

Muligheden for at oprette tværfaglige a-kasser vil resultere i langt flere stridigheder mellem forbundene om medlemmernes tilhørsforhold. Og det frie valg af a-kasse, som loven medfører, vil føre til, at de eksisterende fagforeninger vil miste et betydeligt antal medlemmer.

Det forudser arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitetscenter Steen Scheuer i et notat om risikoen for grænsekonflikter, som han har udarbejdet for Ugebrevet A4. Og Scheuer lægger ikke fingre imellem, når han skal beskrive, hvilken konsekvens flere grænsestridigheder i værste fald kan få for LO-fagbevægelsen.

citationstegnDet medlemstab, a-kassen oplever, vil forbundene med meget stor sandsynlighed også selv mærke. Man må nok antage, at mange af dem, der skifter a-kasse, også skifter forbund eller vælger at stå uorganiseret. STEEN SCHEUER, arbejdsmarkedsforsker ved RUC, i notat om grænsekonflikter

»Hvis rivaliseringen mellem LO-forbundene øges; hvis forbundene ikke selv kan løse dem, og hvis LO ikke har de fornødne redskaber til at løse disse, vil dette indebære, at LO-samarbejdet generelt kommer på en betydelig prøve. Konsekvensen heraf vil være en klar svækkelse af LO og af LO-forbundene som seriøs part både i overenskomstfornyelserne og som politisk aftalepart i forhold til regering og folketing. Hvis dette er kombineret med faldende faglig organisering, kommer dette til på sigt at skade fagbevægelsen ganske betydeligt,« skriver Steen Scheuer i sit notat.

Om godt en måned skal LO’s ekstraordinære kongres netop tage stilling til et nyt og strengere sæt regler til at løse grænsestridigheder mellem forbundene. Reglerne er den del af den samlede pakke under navnet Nyt LO, der har skabt mest debat internt mellem forbundene.

Steen Scheuer slår fast, at grænsekonflikter mellem forbundene – specielt mellem fagforbund internt i LO-familien – er med til at give både LO og LO-forbundene dårlig omtale. Men på den anden side betyder nye uddannelser, ny teknologi og nye typer af arbejdspladser, at stridigheder om, hvor en gruppe medlemmer skal være organiseret, ikke kan undgås. Ændringerne i loven om a-kasser, som regeringen fik vedtaget før sommerferien, betyder imidlertid, at det ikke længere er faglige grænser, der bestemmer, hvilken a-kasse et medlem skal være tilknyttet. Og det har den konsekvens, at a-kasserne i betydeligt større omfang kommer til at konkurrere om medlemmerne.

Organisationsgrad vil falde

Den hidtidige lovgivning har ifølge Steen Scheuer været med til at opretholde faggrænserne på arbejdsmarkedet. Ifølge den har a-kasserne udelukkende kunnet tilbyde offentligt støttet arbejdsløshedsforsikring til lønmodtagere inden for et bestemt fagligt område. Det betød, at grænsekonflikter mellem a-kasser reelt blev afgjort af direktøren for Arbejdsdirektoratet, når han afgjorde, hvilken a-kasse der havde retten til at forsikre lønmodtagerne på et bestemt område.

Og da LO-fagbevægelsen altid har ment, at medlemmerne også skulle være medlemmer af det forbund, hvis a-kasse de var forsikrede i, har Arbejdsdirektoratet på den måde også indirekte løst mange potentielle grænsekonflikter mellem forbundene.

I dag kan enhver a-kasse i princippet blive tværfaglig. Og ifølge Steen Scheuer vil de nye, tværfaglige a-kasser efter al sandsynlighed betyde, at de etablerede a-kasser – herunder LO-forbundenes – vil miste medlemmer. Og selv om tilbagegangen måske kan begrænses til fem-ti procent, vil det alligevel være ubehageligt mærkbart ikke blot for a-kasserne, men også for forbundene:

»Det medlemstab, a-kassen oplever, vil forbundene med meget stor sandsynlighed også selv mærke. Man må nok antage, at mange af dem, der skifter a-kasse, også skifter forbund eller vælger at stå uorganiseret. Den i verdensklasse højeste faglige organisationsgrad (omkring 85 procent af alle lønmodtagere er medlemmer af en fagforening), som man har i Sverige og Danmark, har uden tvivl en del af sin forklaring i sammenkoblingen af arbejdsløshedsforsikring og faglig organisering,« skriver Scheuer i notatet.

Hans bud lyder på, at en total adskillelse af fagforening og a-kasse vil betyde et fald på 10-15 procentpoint i den faglige organisationsgrad. Lovændringerne betyder dog ikke nogen total adskillelse, men under alle omstændigheder vil forbundene i samme takt som a-kasserne komme til at mærke tilbagegangen i medlemstallet, mener han.

Og når a-kasserne mister medlemmer, vil de blive kraftigt tilskyndet til at konkurrere mere aggressivt for at skaffe nye medlemmer, og den aggressive konkurrence vil friste til at optage lønmodtagere fra faglige områder, man ikke tidligere har optaget. Det kan a-kasserne dog næppe gøre helt uden forbundenes accept. Men forbundene har på deres side også en stærk interesse i at konkurrere mere aggressivt, fordi de ligeledes vil blive svækket af medlemstabet og tilmed oftest har personaleansvaret for de ansatte i a-kassen, mener Scheuer. Og jo flere a-kasser, der taber medlemmer som følge af andres aggressive medlemshvervning, jo flere vil blive tvunget til selv at gå i offensiven og sige farvel til rollen som klassens pæne dreng.

Fri konkurrence er skadelig

Da der ikke kan hentes mange nye medlemmer fra de nye a-kasser, vil et øget medlemsrov uvægerligt ske fra de eksisterende a-kasser i blandt andre LO-forbundene. Og den udvikling øger klart risikoen for flere grænsekonflikter internt i LO-fagbevægelsen. En hårdere kamp om medlemmerne giver imidlertid ikke kun særdeles dårlig omtale i pressen, men kan også få andre medlemmer til at overveje, om deres forbund bruger kræfterne på den mest fornuftige måde.

»Hvis forbundene offensivt begynder at slås om medlemmerne, og især hvis det giver anledning til egentlig uro på arbejdsmarkedet, kan dette skabe stærk modvilje hos store medlemsgrupper, for hvem det vil forekomme dybt irrationelt,« hedder det i notatet.

citationstegnDet vil være nødvendigt at skabe et regelværk, der har en tilstrækkelig legitimitet til at have alle betydende parters opbakning, og som er stærkere end det, der findes i dag. STEEN SCHEUER, arbejdsmarkedsforsker ved RUC, i notat om grænsekonflikter

 

Og Steen Scheuer slår fast, at forbundene ikke kan tillade at kaste sig ud i fuldstændig fri konkurrence, som banker eller supermarkeder kan. Fagforbundene er nemlig ikke blot afhængige af at have tilstrækkeligt med kunder i butikken – medlemmer – men også af at kunne arbejde sammen, især i forhold til arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlinger.

»Stærkt konkurrerende fagforbund, der levede af at hugge hinandens medlemmer, ville dels antagelig være præget af systematisk overbudspolitik og dermed ikke blive ansvarlige parter i overenskomstfornyelserne, og dels ville de antagelig samlet set på sigt tabe medlemmer. Derfor har forbundene en fælles interesse i borgfred, men denne fælles interesse overskygger dog langt fra fuldstændig, at forbundene også konkurrerer om medlemmer,« skriver Steen Scheuer.

Han gør det klart, at LO-forbundene derfor har særdeles god grund til at blive enige om nogle regler for, hvordan interne slagsmål kan forebygges og eventuelt løses.

»Det vil være nødvendigt at skabe et regelværk, der har en tilstrækkelig legitimitet til at have alle betydende parters opbakning, og som er stærkere end det, der findes i dag. Udfordringerne til fagbevægelsen på dette område i de kommende år bliver i hvert fald betydelige,« slutter Steen Scheuer.