Frihedsministeren

Af | @GitteRedder
| @JanBirkemose

Fagbevægelsen er stivbenet og tør ikke udfordre fremtiden. Venstres chefideolog og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er gået i krig for friheden til den enkelte lønmodtager, og han fatter ikke, at fagbevægelsen ser ham som fjende i stedet for at spille med på fremtiden.

Siden Venstres tidligere partisekretær Claus Hjort Frederiksen rykkede ind i sit nye superministerium, har det danske arbejdsmarked lignet en regulær slagmark. Under overskriften om frihed til den enkelte har den nye beskæftigelsesminister bombarderet arbejdsmarkedet med forslag, der hver for sig er kontroversielle, men som tilsammen ligner et regulært korstog mod fagbevægelsen.

Lønmodtagerne har fået en fjende og ikke en ven i den nye beskæftigelsesminister. Sådan er oplevelsen i fagbevægelsen i hvert fald.

Claus Hjort Frederiksen ser anderledes på det. Han er i gang med en historisk ombygning af arbejdsmarkedet. Skulle hans projekt give problemer for fagbevægelsen, bliver det så rigeligt opvejet af fordelene for det enkelte menneske. For ham er det en opgave, der handler om at fremtidsorientere arbejdsmarkedet, mens beskæftigelsesministeren set med fagbevægelsens øjne er i færd med at splitte det faglige fællesskab og svække det kollektive og solidariske danske arbejdsmarked.

Efter godt fire måneder i jobbet ved Claus Hjort Frederiksen udmærket, hvad fagbevægelsen mener om ham. Men det får ham ikke til at ændre politisk kurs. Venstres chefideolog står fast, og så må de skarpe reaktioner og fanedemonstrationerne imod hans lovforslag fortsætte. Ifølge ham er det nemlig fagbevægelsen, der er ude på et skråplan.

»Vi prøver at fremtidsorientere arbejdsmarkedet, og jeg synes, at fagbevægelsen skulle spille med i stedet for at spille imod,« siger han og kritiserer bevægelsen for at stå stille, mens moderne mennesker stiller krav om fleksibilitet, individualitet, øget valgfrihed og størst mulig selvbestemmelse.

Jeg har aldrig opfattet mig selv som en, der skulle undergrave den danske fagbevægelse. Det har ligget mig uendelig fjernt. Fordi jeg netop i praksis har lært værdien af, at begge parter er forpligtet af en aftale.

Derfor har Claus Hjort Frederiksen fremsat sine forslag om deltid, tværfaglige a-kasser, fjernelse af eksklusivretten og bakket op om omfattende besparelser på arbejdsmarkedets efteruddannelser, arbejdsmiljø og arbejdstilsyn. I Venstres optik er det alt sammen til fordel for den moderne lønmodtager, der ikke vil omklamres af fagbevægelsen, mens fagbevægelsen oplever tiltagene som et frontalangreb på hele arbejdsmarkedskulturen.

»Den modstand, jeg møder omkring deltidsforslaget, er helt ude af proportion. Og det er ikke bare kritik fra fagbevægelsen, men også fra arbejdsgiverne. Det er jo begge parter, der ikke går ind for ideen om, at folk skal kunne tilrettelægge deres eget liv og gå på deltid,« siger ministeren.

Ingen hemmelig dagsorden

Også fagbevægelsens voldsomme reaktion på forslaget om at etablere tværfaglige a-kasser overrasker Claus Hjort Frederiksen.

»På dette punkt og i spørgsmålet om eksklusivaftaler synes jeg virkelig, fagbevægelsen er stivbenet i forhold til at give den enkelte lønmodtager en valgmulighed. Nye ansættelsesformer, hvor grænserne er flydende for, om man er lønmodtager eller selvstændig, kalder på øget fleksibilitet, og derfor vil vi gerne etablere tværfaglige a-kasser,« siger han.

Den faglige frygt er, at Claus Hjort Frederiksens lovforslag kun er første bølge i en kurs, der stiler direkte mod minimalstaten, som er statsminister Anders Fogh Rasmussens egen betegnelse for en statsform, hvor den offentlige sektor kun tager sig af de mest nødvendige opgaver.

»Det skræmmebillede, der tegnes af mig, virker overdrevet. Nogen mistænker mig for at have en hemmelig dagsorden. Men der er ikke andet end det, vi har lagt frem, hvor vi ønsker lidt større frihed til den enkelte lønmodtager,« fastslår han og henviser selv til sin fortid som jurist i Industrifagenes Almindelige Arbejdsgiverforening.

»Jeg har trådt mine barnesko med Lillian Knudsen og Willy Strube, fordi jeg sad med en fællesoverenskomst med KAD og SiD (Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet, red.). Jeg har aldrig opfattet mig selv som en, der skulle undergrave den danske fagbevægelse. Det har ligget mig uendelig fjernt. Fordi jeg netop i praksis har lært værdien af, at begge parter er forpligtet af en aftale.«

»Jeg anerkender den store indsats, fagbevægelsen har ydet i opbygningen af det danske velfærdssamfund. Man har engageret sig i at opbygge tryghed for den enkelte og familierne, og det er en af de grundpiller, vores samfund hviler på. Men den opgave, man havde i det sidste århundrede, hvor opbygningen af tryghed og velfærd var hovedoverskriften, skete måske på bekostning af individualiteten og muligheden for at vælge selv. I det ny århundrede består opgaven i at kombinere velfærd med større valgfrihed.«

»Når det gælder diskussioner om globalisering, fremtidens samfund på industrivirksomheder og anerkendelse af, at der skal være en sund økonomi i danske virksomheder, kan fagbevægelsen jo godt være fremadrettet. Men med hensyn til nogle hjørner omkring at indrette ens eget liv, kunne jeg ønske mig, at fagbevægelsen også så fremad«.

Claus Hjort Frederiksens eget fremsyn kan udmøntes i en enkel vision:

»Min ambition er at yde den maksimale indsats for, at alle kan blive selvforsørgende i kraft af et job på arbejdsmarkedet«.

Et samlet system for ledige

At tage dele af Socialministeriet med over i det gamle arbejdsministerium og skabe et superministerium var ifølge Claus Hjort Frederiksen noget, som Venstres topfolk havde arbejdet med i et par år og var velforberedte på. Det lå også i kortene, at partisekretæren skulle have en ministerpost, hvis Venstre endelig skulle få held til at vælte Nyrup.

Den overordnede idé med Beskæftigelsesministeriet er at samle indsatsen over for alle typer af ledige, både dem på kontanthjælp og dem på dagpenge, i et sammenhængende og forenklet system.

Arbejdsmarkedets parter, a-kasserne, Arbejdsformidlingerne og kommunerne venter spændt på beskæftigelsesministerens plan, der ligger klar om en lille måned. Over for Ugebrevet A4 understreger ministeren, at der ikke er en færdig dagsorden på forhånd, men at de forskellige muligheder for at skabe et enstrenget og effektivt formidlingssystem skal drøftes med LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og kommunerne i maj måned. Akkurat som han lige nu forhandler integration af nydanskere på arbejdsmarkedet med LO og DA.

citationstegn…vi er nødt til at finde et integrationssystem, som arbejdsmarkedets parter bakker op om og taler pænt om ude på de enkelte virksomheder.

»Vi er nødt til at finde løsninger på integrationsområdet, som arbejdsmarkedets parter bakker op om og taler pænt om ude på de enkelte virksomheder,« fastslår Claus Hjort Frederiksen og afslører dermed, at han er parat til at komme fagbevægelsen i møde, når det virkelig gælder.

»Dårlig integration er vores største samfundsproblem, og det vil blive løst mellem os og arbejdsmarkedets parter,« lyder det bestemt fra ministeren.