Frihed på de andres bekostning

Af Jørgen Hoppe, formand for HK/HANDEL

FAGLIGT TALT Hvis lukkeloven ændres, må offentlige kontorer have åbent, når de butiksansatte har fri, busser og tog køre i døgndrift, daginstitutioner give mulighed for pasning døgnet rundt. Kort sagt må samfund køre på fuldt blus 24 timer.

2302Fleksibilitet er udtryk for frihed og retten til frit at vælge. Regeringen Fogh Rasmussen forsøger med sit stædigt gentagne mantra – fleksibilitet – at ændre samfundet. Det lykkes på nogle punkter, men når vi kommer til de vitale dele af vores samfund, støder regeringen på modstand.

Heldigvis. De kulturelle fællesskaber betyder mere end økonomisk vækst for enhver pris. Findes der alternativer, vægtes sociale og miljømæssige hensyn stadig højt.

Og inden fleksibiliteten skyller ind over os som en flodbølge, der river alt med, er det nok værd at tænke over, hvilket samfund vil vi få, hvis vi alle skal servicere hinanden i alle døgnets 24 timer. Der bliver ikke tid til pauser i hverdagen, mulighederne for samvær med familie og venner begrænses, muligheden for deltagelse i fritidsaktviteter decimeres, og hvor tiden til fordybelse eller mulighed for at uddanne sig ikke passer med arbejdstiderne i det fleksible samfund.

Det bliver et fattigt samfund, som ikke kan byde sine borgere på andet end fleksibilitet i døgnets 24 timer, hvor vi skal betjene hinanden. Der må være mere og andet på programmet end service i 24 timer.

Når jeg lytter til debatten, kan jeg ikke sige mig fri for den fornemmelse, at mange tror, vi alle bliver glade, hvis vi kan arbejde, producere, servicere og forbruge døgnet rundt. Men hvor er beviset for, at det forholder sig sådan? Det savner jeg.

Lukkeloven er et godt eksempel på de liberale kræfters forsøg på at holde samfundet åbent i døgents 24 timer, men i en undersøgelse, som Erhvervsministeriet gennemførte i 2000, svarede 92 procent, at det var let at få handlet inden for de åbningstider, der fandtes før revision af loven i 2000. Derfor er det svært at forstå, at lukkeloven i den grad kan sætte gemytterne i kog og ende som en politisk tumleplads – oftest for begyndere. Der er bred enighed om, at der ikke skabes flere arbejdspladser ved at liberalisere lukkeloven. Den samlede omsætning stiger ikke – den fordeles blot anderledes mellem store og små butikker, kæder og selvstændige og mellem butikker på landet og i byen. Alt sammen til ugunst for kunderne. Færre butikker giver ringere konkurrence og mindre varesortiment.

Lukkeloven giver allerede i dag detailhandlen mulighed for at holde åbent fra mandag morgen klokken 6.00 frem til lørdag klokken 17.00. Nødberedskabet – om man kan kalde det sådan – er til stede i de butikker, der holder åbent søndage og helligdage. Det er svært at dø af sult i Danmark. Der er ikke mange andre brancher, der har så rige muligheder for at holde åbent.

Detailhandlens medarbejdere er tålmodige folk. Men jeg hører med stadig stigende kraft fra medlemmerne af HK/HANDEL, at krav om fleksibilitet også må omfatte det samfund, de også er en del. Hvis lukkeloven ændres, må rådhuse og offentlige kontorer have åbent, når de butiksansatte har fri. Bus- og togdrift i fuldt omfang døgnet rundt. Mulighed for brug af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem døgnet rundt. Hospitaler, hvor der planlagt opereres døgnet rundt og så videre. Kort sagt et samfund på fuldt blus døgnet rundt. Men det er ikke det samfund, jeg ønsker mig.