TTIP

Frihandelsaftale med USA bliver en løftestang. Men for hvad?

Af | @LaerkeOeland

EU og USA skal sætte standarden for verdenshandelen. Ikke Kina eller Rusland. Derfor er frihandelsaftalen vigtig, siger LO-formand Lizette Risgaard. Andre frygter, at USA kan trække Europa ned, eksempelvis når det gælder arbejdsmiljø.

Med frihandelsaftalen skal lovgivningen i USA og EU nærme sig hinanden. Et af de steder, hvor de adskiller sig i dag, er asbest. Det er bandlyst i hele Europa, mens det kun er forbudt i visse produkter i USA.

Med frihandelsaftalen skal lovgivningen i USA og EU nærme sig hinanden. Et af de steder, hvor de adskiller sig i dag, er asbest. Det er bandlyst i hele Europa, mens det kun er forbudt i visse produkter i USA.

Foto: Scanpix

En frihandelsaftale med USA vil ikke bare skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Den kan også være med til at sikre høje standarder for lønmodtagernes rettigheder herhjemme, i USA og på sigt i resten af verden.

Sådan lyder analysen fra fagbevægelsens top, der håber meget på, at EU og USA får landet en aftale, når næste og afgørende forhandlingsrunde går i gang i Bruxelles i juli.

»Frihandelsaftalen kan sætte standarden for bæredygtig handel og udvikling, som kan blive toneangivende for resten af verden,« siger LO's formand Lizette Risgaard til Ugebrevet A4.

Hun har tidligere advaret imod den model for investorbeskyttelse, der er lagt op til i de såkaldte TTIP-forhandlinger, hvor amerikanske virksomheder får mulighed for at sagsøge den danske stat.

Slutspurt

Den 14. runde i TTIP-forhandlingerne finder sted i Bruxelles i juli.

Forhandlingerne har nået den afgørende fase, fordi begge parter gerne vil lande en aftale inden det amerikanske valg.

Både Hillary Clinton og Donald Trump har udtalt sig kritisk om TTIP og andre frihandelsaftaler.

Det samme har europæiske toppolitikere, blandt andre den franske præsident François Hollande.

Præsidenten for Europa Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har bedt alle europæiske regeringsledere om at bekræfte deres opbakning til frihandelsaftelen, når de mødes i Det Europæiske Råd i næste uge.

 

UDVID

Til gengæld har hun høje forventninger til aftalens kapitel om bæredygtighed, hvor både retten til at organisere sig, forhandle overenskomst og strejke sandsynligvis bliver skrevet ind.

»EU og USA deler mange værdier, og derfor er det afgørende, at det er os, der kommer til at sætte standarden for verdenshandelen, og ikke for eksempel Kina eller Rusland, der har helt andre dagsordener,« siger hun.

Amerikanske standarder?

Det er dog ikke alle, der er enige i den analyse. Både i USA og Europa advarer faglige organisationer om, at frihandelsaftalen kan føre til et ræs mod bunden.

Hele grundpillen i aftalen er, at amerikansk og europæisk lovgivning skal komme til at ligne hinanden mere, så lovgivningen ikke står i vejen for handel over Atlanten.

Her er frygten, at det ender med laveste fællesnævner, når lovgivningen skal 'harmoniseres', eksempelvis inden for arbejdsmiljøet. Den frygt findes også i den danske fagbevægelse, blandt andet i 3F's Byggegruppe.

»Der er stor forskel på reguleringen i EU og USA. Så min bekymring er, hvor vi lander, hvis vi skal finde kompromisser udelukkende med tanke på øget handel og vækst, som er aftalens grundforudsætning,« siger næstformand Palle Bisgaard.

Mange af 3F's medlemmer arbejder med forskellige kemiske stoffer hver dag, og det er afgørende for deres helbred, at der ikke bliver tilladt stoffer, som kan have skadelige virkninger.

At USA ikke mener, man skal forbyde asbest, siger noget om deres måde at regulere på. Palle Bisgaard, næstformand i 3F's Byggegruppe

EU følger det såkaldte 'forsigtighedsprincip', hvor et stof kan blive kendt ulovligt, hvis der er mistanke om, at det er skadeligt, selvom det endnu ikke er dokumenteret.

Lækkede dokumenter fra TTIP-forhandlingerne viser, at USA's forhandlere presser hårdt på for i stedet at få indført et 'videnskabeligt princip', hvor et stof først kan forbydes, når det er bevist, at det er skadeligt. Forhandlerne vil også have EU til at overveje alle andre metoder til at sikre en passende beskyttelse af borgerne, før EU skrider til at forbyde et stof fuldstændigt.

»De lækkede papirer har bekræftet mange af mine bekymringer. Der er meget stor forskel på at have et forsigtighedsprincip og ikke at have det,« siger Palle Bisgaard.

Forbud mod asbest

Et eksempel, som illustrerer den forskel, er asbest - det stof, som er skyld i flest arbejdsrelaterede dødsfald herhjemme. Asbest blev forbudt i Danmark i 1986, men ifølge Kræftens Bekæmpelse forårsager det stadig over 250 kræfttilfælde hvert år.

I USA er det stadig lovligt at bruge asbest i eksempelvis tagbeklædning, mens det er forbudt i andre produkter. Amerikanerne har flere gange forsøgt at indføre et fuldstændigt forbud mod asbest. Men det er ikke lykkedes, selvom det er dokumenteret, at selv en meget lille dosis asbest kan være skadelig.

Det er vigtigt for mig, at man ikke tager laveste fællesnævner. Men den højeste. Lizette Risgaard, LO's formand

USA har endda støttet Canada, der lagde sag an imod Frankrig, da landet forbød import af produkter med asbest. Sagen blev dog afvist af WTO.

»Det er ikke fordi, jeg tror, asbest pludseligt bliver lovligt i Danmark igen. Men at USA ikke mener, man skal forbyde asbest, siger noget om deres måde at regulere på. Så jeg synes, det er meget bekymrende, hvis de får indflydelse på vores lovgivning fremover,« siger Palle Bisgaard.

Tag den højeste fællesnævner

Men det er der ingen grund til at være bekymret for, forsikrer EU Kommisionen. Den har garanteret, at EU ikke vil gå på kompromis med forsigtighedsprincippet, og at frihandelsaftalen ikke kommer til at gå ud over forbrugersikkerhed, miljø eller arbejdstagerrettigheder.

Fakta om TTIP

Frihandelsaftalen skal skabe mere handel mellem EU og USA, og det forventes at få EU's samlede BNP til at stige med 0,5 procent.


Den øgede handel vil skabe flere arbejdspladser, forventer EU. Men det er ikke til at sige hvor mange arbejdspladser, der kommer til at ligge i Danmark.


En del af aftalen er en overnational domstol, hvor amerikanske virksomheder kan sagsøge europæiske stater, hvis de indfører en lov, der betyder, at de kommer til at tjene mindre.


Den amerikanske og den europæiske lovgivning skal ligne hinanden mere. Derfor skal repræsentanter fra USA, EU og erhvervslivet være med til at koordinere al nuværende og ny lovgivning.

UDVID

Derfor er man i LO heller ikke bekymret for, at det vil give lavere standarder, når lovgivningen i EU og USA skal nærme sig hinanden.

»Det er vigtigt for mig, at man ikke tager laveste fællesnævner. Men den højeste,« siger Lizette Risgaard.

Hun understreger, at der også er områder, hvor USA er mere restriktive end EU, eksempelvis når det kommer til godkendelse af produkter.

»Det vil måske ikke gøre noget, hvis vi lærer lidt af det. Så når vi laver en handelsaftale med USA, betyder det ikke, at alle vores regler bliver undermineret,« siger hun.

USA med på råd

Handelsaftalen betyder til gengæld, at embedsmænd fra EU og USA skal koordinere al fremtidig lovgivning, som kan have betydning for handlen over Atlanten.

Formålet er at opnå fælles standarder, som gør, at man eksempelvis kan sælge den samme bil i EU og USA, fordi man bliver enige om, hvordan sikkerhedsselen skal monteres. Mange virksomheder vil slippe for, at deres produkter skal leve op til én test på den ene side af Atlanten og en anden test på den anden side.

Reelt lukker man industrien meget langt ind i beslutningsprocessen, før de demokratiske processer går i gang. Palle Bisgaard, næstformand i 3F's Byggegruppe

Hver gang en lovgivningsproces sættes i gang, både i EU og i medlemslandene, skal det vurderes, om det kan have en skadelig virkning på handlen mellem de to kontinenter. Og om reguleringen er nødvendig, eller om den kan undværes.

Og det er det, der bekymrer Palle Bisgaard fra 3F's Byggegruppe.

»Det afgørende er, hvilke parametre, det skal vurderes på baggrund af. Jeg kunne ønske mig, at det var arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn. Men det er ikke andet end vækst og beskæftigelsesmuligheder, der er det styrende,« siger han.

Det er ikke kun de amerikanske embedsmænd, der skal med på råd. Amerikanske virksomheder, fagforeninger og NGO'ere skal også have mulighed for at give deres mening til kende så tidligt som muligt i den europæiske lovgivningsproces.

Men fagforeningerne har ikke de samme ressourcer til lobbyisme, som virksomhederne har, understreger Palle Bisgaard.

»Så reelt lukker man industrien meget langt ind i beslutningsprocessen, før de demokratiske processer går i gang,« siger han.

Godt at udbrede overenskomster

Omvendt vil fagforeningerne også komme til at stå stærkere, hvis retten til at organisere sig, forhandle overenskomst og strejke bliver skrevet ind i frihandelsaftalen.

De rettigheder er sikret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) otte kernekonventioner, som Danmark har ratificeret. Men USA har kun skrevet to af de otte kernekonventioner ind i sin lovgivning.

Vi vender først tommelfingren endeligt op eller ned, når vi har set den endelige aftaletekst. Lizette Risgaard, LO's formand

Derfor tvivler Palle Bisgaard på, hvilken betydning det får, at rettighederne bliver skrevet ind i frihandelsaftalen.

»Enhver måde, man kan udbrede de her grundprincipper på, er godt og velkomment. Men det rigtige ville jo være, at USA ratificerede konventionerne,« siger han.

LO ser det omvendt som en løftestang at få skrevet de grundlæggende arbejdstagerrettigheder ind i aftalen, som kommer til at dække halvdelen af verdenshandelen.

Men Lizette Risgaard understreger, at det er vigtigt, at der bliver skrevet bestemmelser ind i frihandelsaftalen, som sikrer, at reglerne kan håndhæves.

»Vi vender først tommelfingren endeligt op eller ned, når vi har set den endelige aftaletekst,« siger hun.