HANDLEFRIHED

Frihandel splitter den europæiske fagbevægelse

Af | @andreasbay

Mens EU-kommissionen forhandler en frihandelsaftale med USA, har Europas fagbevægelse problemer med at finde ud af, hvilket ben den skal stå på. LO er grundlæggende positiv, mens der er større skepsis andre steder i Europa.

De europæiske fagforeninger har svært ved at finde fælles fodslag om en frihandelsaftale med USA.

De europæiske fagforeninger har svært ved at finde fælles fodslag om en frihandelsaftale med USA.

Foto: Thinkstock

Vil en frihandelsaftale med USA skabe tusinder af nye job til glæde for Europas mange arbejdsløse, eller bliver den et redskab for store virksomheder til at presse europæiske arbejdsmarkeder?

I dansk fagbevægelse er holdningen, at en frihandelsaftale  grundlæggende er en fordel.

»Vores synspunkt er, at handel giver arbejdspladser - også til os,« siger Marie-Louise Knuppert, EU-faglig sekretær i LO, til Ugebrevet A4.

Det er ikke et synspunkt, som hele Europas fagbevægelse deler. Her kniber det med at finde fælles front, mens EU-kommissionen forhandler med USA om en aftale.

Fra EU-kommissionen lyder det, at en aftale vil skabe ‘millioner af nye job’ i Europa. Men fagbevægelsen er skeptisk over for, om tallene holder, og hvilke typer job, det i så fald vil være.

Dertil kommer en frygt for, at frihandelsaftalen indirekte vil påvirke arbejdstagernes vilkår og jobmuligheder.

Det kan være med ændrede sikkerhedsstandarder for eksempelvis kemikalier eller gennem særlige domstole uden for det normale retssystem. Frygten er, at afgørelserne fra sådan nogle domstole kan presse lande til lovgivning, der ikke er i arbejdstagernes favør.

»Jeg har svært ved at finde den rette balance,« siger Guido Nelissen, der forsøger at tale på vegne af syv millioner arbejdstagere over for EU-kommissionen.

Intern uenighed

For at imødegå kritik af manglende åbenhed om forhandlingerne har EU-kommissionen som noget nyt oprettet en rådgivningsgruppe, hvor repræsentanter fra blandt andet fagbevægelsen og forbrugerorganisationer er med.

Det var planen at finde en position før sommer, men det kommer ikke til at ske. Guido Nelissen, IndustriALL

Det er her, Guido Nelissen sidder som repræsentant for den transeuropæiske organisation IndustriALLs syv millioner europæiske medlemmer - herunder danske CO Industri.

»Indtil videre er det uklart, om vi i IndustriALL er for en frihandelsaftale. Mange europæiske fagforbund er direkte imod,« siger Guido Nelissen til Ugebrevet A4.

Blandt andet tyske IG Metall, det største fagforbund i IndustriALL, taler imod en aftale.

»Vi står lidt stille. Det var planen at finde en position før sommer, men det kommer ikke til at ske,« siger Guido Nelissen. Han fremhæver, at de skandinaviske fagforbund typisk har et mere ‘atlantisk’ syn på hele processen og forsvarer frihandel.

»Andre mener til gengæld, at frihandelsaftalen kun handler om at rydde banen for internationale virksomheder og mere fri kapitalisme i Europa,« siger Guido Nelissen.

Vi er måske knap så bange for at miste arbejdspladser eller indflydelse, som visse andre faglige organisationer er. Marie-Louise Knuppert, EU-faglig sekretær, LO

I LO nikker Marie-Louise Knuppert til beskrivelsen af den skandinaviske holdning.

»Vi er måske knap så bange for at miste arbejdspladser eller indflydelse, som visse andre faglige organisationer er. Det er nogenlunde den skandinaviske – og lidt mere pragmatiske – tilgang til det,« siger hun.

Tvivl om tal

Der mangler grundlæggende en masse information om aftalen, før man kan diskutere aftalens mulige konsekvenser for job og indtægter.

Det mener Forbrugerrådets Benedicte Federspiel, der også sidder i kommissionens rådgivningsgruppe. Hendes fokus er forbrugerområdet, men hun har også fulgt diskussionen om job og økonomi.

»Vi ved jo faktisk hverken noget om, hvor rige vi bliver, eller hvor mange job, der er, før vi ved, hvad det er for nogle aftaler, man kommer til at lave,« siger Benedicte Federspiel.

Hun henviser til, at nogle meget optimistiske scenarier udgør grundlaget for de beregninger, der har været i omløb. Noget, som en gruppe østrigske økonomer også har kritiseret.

»Det er jo ikke et indre marked for EU og USA, der kommer, men en handelsaftale,« siger Benedicte Federspiel.

Guido Nelissen mener, at informationsniveauet kunne være bedre, men er mere optimistisk omkring, at det vil bedres.

»Jeg har været til tre møder nu, og har fået tre rapporter om udviklingen i forhandlingerne. Jeg ved ikke, om vi får det hele at vide – formentlig ikke – men vi har da en ide om, hvad der sker i forhandlingerne,« siger han.

Standarder i kikkerten

Det er ikke så meget en direkte påvirkning af arbejdstagerrettigheder, som fagbevægelsen i Europa frygter. Her er der stærk lovgivning, som det bliver svært at pille ved.

Men hvor frihandelsaftaler normalt omhandler toldbarrier, udgør det kun cirka 20 procent af indholdet i aftalen.

Det meste af diskussion går på, i hvilket omfang tekniske standarder i EU og USA skal nærme sig hinanden – forskelle, der af kommissionen kaldes ‘reguleringsbarrierer’ for handel.

Det kan have konsekvenser for fagbevægelsens medlemmer. Bekymringen er, at sikkerhedsstandarder for kemikalier, som i EU reguleres af REACH-direktivet, kan komme i spil.

»Vi mener, at REACH-direktivet ikke må blive rørt, da vi også organiserer kemikaliemedarbejdere. Så det store emne for os er at beholde forsigtighedsprincippet, hvor det skal bevises, at noget er sikkert, før det tillades. Det strider imod den amerikanske måde, hvor man tager udgangspunkt i, at noget er sikkert, medmindre det modsatte er bevist,« siger IndustriALLs Guido Nelissen.

Kommissionen arbejder med en plan om at oprette et såkaldt reguleringsråd med amerikanske og europæiske eksperter, som skal arbejde med at finde fælles standarder.

Det bekymrer de europæiske fagforbunds fællesorganisation, ETUC, som også er repræsenteret i kommissionens rådgivningsgruppe.

»Det er endnu kun en ide, men vi er meget bange for, at denne gruppe af eksperter kan bestemme standarder uden nogen demokratisk kontrol. Så vi vil gerne sikre , at et sådant råd bliver meget transparent, og at der sikres indflydelse til dem, som beslutningerne påvirker,« siger Daniele Basso, der er rådgiver i ETUC.

Vil løfte amerikaneres rettigheder

Når det kommer til egentlige arbejdstagerrettigheder, er det imidlertid et helt andet arbejde, der foregår. For ETUC er det helt afgørende, at en potentiel aftale styrker arbejdstagerrettigheder i USA.

»Det, som vi sigter efter, og som vores kolleger i USA gerne vil have, er at en handelsaftale, der løfter standarder i stedet for at sænke dem,« siger Daniel Basso.

Mange amerikanske stater modarbejder aktivt organisationsretten. Den tyske bilfabrikant VW har forsøgt at oprette et fagligt medarbejderråd på sin fabrik i Chattanooga, Tennessee – noget som VW har på alle fabrikker verden over.

Men det blev nedstemt efter pres fra blandt andet statens guvernør, Bill Haslam.

Det ser ETUC som uacceptabelt, hvis organisationen skal støtte en frihandelsaftale med USA. Der er derfor uenighed med amerikanerne om, hvorvidt for eksempel konventioner fra den internationale arbejdstagerorganisation ILO skal skrives ind i aftalen. ETUC mener, at det bør ske - og mere til.

»Vi vil gerne undgå fine henvisninger til ILO-standarder uden nogen mekanisme, der kan håndhæve det. Vi er nødt til at have noget, som kan tvinge regeringerne til at efterleve reglerne. Ellers giver de fine referencer ikke meget mening,« siger Daniele Basso.

Særdomstole bekymrer

Den mulige indførelse af såkaldte ISDS-domstole (Investor-State Dispute Settlement) er noget, fagbevægelsen holder øje med.

ISDS er særlige domstole, hvor virksomheder uden for det normale retssystem kan sagsøge lande for at indføre lovgivning, der begrænser virksomhedens profit.

»Ifølge EU-kommissionen er ISDS ikke en direkte trussel for arbejdstagerrettigheder. Men det kan påvirke landenes ret til at lovgive og dermed indirekte arbejdstagerne,« siger ETUC’s Daniele Basso.

IndustriALLs Guido Nelissen henviser til, at en fransk virksomhed har sagsøgt Egypten fordi, landets regering har hævet mindstelønnen.

Uanset om søgsmålene lykkes eller ej, kan det have en ‘kølende’ effekt på landenes mod til at lovgive på potentielle stridsområder.

»ISDS kan misbruges til at angribe sociale rettigheder, og der er eksempler fra fortiden, hvor det er sket. Så vi skal have defineret klart, hvor ISDS eventuel kan bruges. Men det er en debat, der nu er i gang, og vi forventer, at det munder ud i en moderne form fra ISDS, hvor ting som arbejdstagerrettigheder holdes ude,« siger Guido Nelissen.

Forhandlinger trækker ud

Lige nu ser det ud til, at forhandlingerne om frihandelsaftalen kan tage meget længere tid, end EU-kommissionen først havde forventet.

»Vi må erkende, at aftalen også skal godkendes i kongressen i USA,« siger Guido Nelissen. Han henviser til, at de amerikanske kongresmedlemmer snart er på valg.

Det gør, at der er gået politik i den.

»Amerikanerne vil vist ikke rigtig rykke ved tarifferne eller give adgang til udbud i USA, ligesom de heller ikke vil pille ved deres Buy American-act. I hvert fald ikke frem til midtvejsvalgene i efteråret. Så før november får vi ingen indrømmelser,« siger Guido Nelissen.

I mellemtiden arbejder Guido Nelissen på at finde ud af, hvor stærkt IndustriALL kan stå på deres krav, og hvilke argumenter de kan bruge for at overbevise USA. Hvis de da kan blive internt enige om en position.

Spørgsmålet om regulering af standarder, ISDS-domstole og kampen for bedre amerikanske rettigheder er blot de vigtigste i en lang række knaster, der skal fjernes, før der kan blive enighed om en aftale.

Og efterhånden som der kommer ny information fra forhandlingerne, kan nye knaster opstå.