Fri os for mere ansvar

Af | @IHoumark

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil med et udvalg have danskerne til at tage mere ansvar for blandt andet børns lektielæsning og svage kolleger på arbejde. Men danskerne har ikke lyst til at udføre flere opgaver frivilligt, viser ny og unik måling.

PLIGTER Der skal ikke flere opgaver over på mit bord. Det offentlige skal fortsat tage sig af de svageste, familien af sine egne, og så skal jeg nok selv prøve at holde mig slank.

Det er ifølge en ny meningsmåling budskabet fra hr. og fru Danmark til Venstres chefideolog og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Ministeren vil gerne have danskerne til at påtage sig mere ansvar for sig selv og andre, og derfor nedsatte han i sommer et udvalg af mini-stre, der skal få flere til at tage personligt ansvar. Men den første meningsmåling siden nedsættelsen af ministerudvalget viser, at Claus Hjort Frederiksen har givet sig selv en meget svær opgave.

Ifølge målingen, der er udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, mener hovedparten af danskerne, at det offentlige bør have hovedansvaret for de ældre, psykisk syge, hjemløse og misbrugerne. Eksempelvis mener 7 ud af 10, at det først og fremmest er det offentliges ansvar, at hjemløse har et sted at overnatte. Og 6 ud af 10 mener, at det offentlige skal sikre, at alkoholikere får hjælp til at komme ud af misbruget.

At danskerne parkerer ansvaret for de svageste hos det offentlige, generer ikke en dem, der i mange år har arbejdet blandt socialt udsatte. Chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen siger:

»Man kan ikke forlange af nogen, at de skal lade hjemløse bo i deres kælder eller tage vare på dybt psykotiske mennesker. Danskernes personlige ansvar på det her punkt er at stemme på dem, som vil yde de socialt udsatte den bedste hjælp.«

Danskernes parkering af de svageste hos det offentlige er udtryk for en større ændring af holdninger over tid, mener Henrik Jensen, der er historiker og lektor ved Roskilde Universitetscenter samt forfatter til bogen »Det faderløse samfund«.

»A4’s undersøgelse gør det klart, at vi er blevet gode til at skubbe ansvaret over på velfærdsstaten og væk fra os selv. Men det er vi jo ved Gud også blevet opdraget til. Vi er blevet vænnet til at se os selv mere som kunder i »velfærdsbutikken« end som borgere, der skal yde hver sit til det store fællesskab,« siger Henrik Jensen.

Tvetydigt forhold til madpakke

Ifølge A4’s undersøgelse giver danskerne familien ansvaret for, at børn får mad i skoler og børnehaver, samt at de ældste i familien ikke er ensomme. Placeringen af disse opgaver i familien er dog ikke entydig. Eksempelvis mener hver anden dansker, at det er familiens ansvar, at »barnet får mad i pasningstilbud eller skole«, mens hver tredje dansker mener, at det er det offentliges opgave. Spørger man familier med børn, mener så mange som 4 ud af 10 – 39 procent – at det offentlige skal sørge for mad til børnehave- og skolebørn. Lidt flere – 46 procent – af forældrene vil godt fortsætte med at smøre madpakker.

»Der er tilsyneladende en grundlæggende, men vag forestilling om, at forældrene har ansvaret for børnenes bespisning. Det er også en af de få funktioner, der er tilbage i familien, og derfor er det for mange et springende punkt. Tager man flere funktioner ud af de fortravlede børnefamilier, hvad er der så tilbage,« spørger lektor og forfatter Henrik Jensen.

Ifølge A4’s måling giver 8 ud af 10 danskere familien hovedansvaret for, at børnene lærer at samarbejde med andre. Altså eksempelvis at vise respekt for lærerne og spillereglerne i skolen. Den klare udpegning af forældrene som ansvarlige i forhold til opdragelse glæder Henrik Jensen.

»Befolkningens syn på smøring af madpakker kontra opdragelse viser fint danskerne ambivalens. På den ene side vil man gerne skubbe mere ansvar over på det offentlige, på den anden side er der stor opbakning til tiltag, som kan styrke familien. Problemet er bare, at de færreste forældre synes, at de kan påtage sig flere opgaver,« siger Henrik Jensen.

Ifølge en undersøgelse fra i år udført af Gallup for Kommunernes Landsforening så halter samarbejdet gevaldigt mellem lærere og skole. Forældrene føler ikke, at klasselæreren giver den fornødne information, så de kan støtte deres barns udvikling. Omvendt oplever lærerne, at forældrene er for dårlige til at give dem den feedback, de har behov for.

»I forhold til ansvar er der god brug for, at forældre begynder at se sig selv i sammenhæng med skolen og ikke som et modbillede. Den holdning giver jo en masse problemer i dag. Forældre har i al almindelighed en sløj samvittighed, som de gerne overfører på lærere og skole, hvis de kan se deres snit til det,« siger Henrik Jensen.

Når det gælder de ældre i familierne, så skal familierne ifølge tallene i A4’s undersøgelse sørge for, at seniorerne ikke er ensomme. Men det praktiske skal offentligt plejepersonale tage sig af. 46 procent af de adspurgte mener, at det offentlige skal tage sig af praktisk hjælp som vedligeholdelse af bolig og have for ældre, mens 29 procent mener, at det er familiens opgave. Om tallene siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard:

»Det overrasker mig, at kun 46 procent peger på det offentlige, når det drejer sig om praktisk hjælp til ældre. Det viser noget om, at der i befolkningen ikke er en automatreaktion om, at alt vedrørende de ældre må det offentlige tage sig af.«

At der ikke er automatik i holdningen til de ældre, ses af et andet resultat fra A4’s undersøgelse. I 2001 mente 82 procent, at det »helt bestemt« var det offentliges opgave at sørge for en anstændig levestandard til de ældre. Det tal er nu faldet til 65 procent.

Der bliver hevet i folk

Omsorg og hjælp til andre mennesker må ifølge Claus Hjort Frederiksen gerne komme til at fylde mere i danskernes kalendere. Men frivilligt arbejde tager allerede en del plads. Ifølge en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) havde 28 procent af befolkningen i 1993 udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. I 2004 var andelen vokset til 35 procent. Lektor på Aalborg Universitet Lars Skov Henriksen var med til at gennemføre SFI-undersøgelsen og siger:

»Danskerne udfører faktisk meget frivilligt arbejde. Og det kan jo være svært at se sammenhængen i, at regeringen gerne vil have flere frivillige, samtidig med at samme regering vil have forældre til at arbejde flere timer og ældre til at blive længere i job. Alle de her forventninger gør det sværere for folk at få hverdagen til at hænge sammen.«

Lars Skov Henriksen ser ikke noget større moralsk forfald blandt danskerne, som ministre skal påtale.

»Der er den store fejl i debatten om personligt ansvar, at den individuelle moral bliver gjort til et problem. Men jeg har ikke set nogen troværdige undersøgelser, som viser, at danskerne er blevet mere egoistiske,« siger Lars Skov Henriksen, og fortsætter:

»Ændringerne i synet på ansvarsfordeling hænger mest af alt sammen med forandrede strukturer. Eksempelvis flytter folk meget mere rundt end tidligere. Det betyder mindre loyalitet i forhold til lokalsamfund og gør det sværere at hjælpe den gamle mor eller far, som man bor flere hundrede kilometer fra.«

Det er et sprængfarligt område, Claus Hjort Frederiksen vil have danskerne til at dykke ned i. Det måtte han sande, efter at han i juli kom for skade at sige: »Vi diskuterer jo kvalitet i ældreforsorgen, men kan man diskutere det uden at spørge: Besøger du selv din gamle mor? Hvis du synes, at der er noget galt på hendes stue på ple-jehjemmet, tager du så selv malerkosten frem?«

Udtalelsen gav en del vrede reaktioner, som gik på, at plejehjemmene selv burde have penge nok til selv at sørge for pæne vægge. Ifølge A4’s undersøgelse er det da også kun 15 procent af befolkningen, der mener, at de bør male hos bedste, mens 83 procent mener, at det er kommunens/plejehjemmets ansvar.

Folkelig modvind

Claus Hjort Frederiksen kalder sin udtalelse en »beklagelig fodfejl«. Men sommerens reaktion og A4’s måling viser ifølge Henrik Jensen, at ministeren går ad en farlig sti, når han vil rejse en debat om personligt ansvar.

»Reaktionen på fodfejlen viser, at den her slags debatter er meget svære at iværksætte ovenfra, og at opposition og medier vil gå efter at finde netop fodfejl. Reaktionen tyder også på, at Claus Hjort Frederiksen er i folkelig modvind. Vinden blæser ganske enkelt ikke i retning af at tage større personligt ansvar,« siger Henrik Jensen.

Han mener dog bestemt, at debat om personligt ansvar er værd at rejse. Det samme gør professor og borgerlig kommentator Peter Kurrild-Klitgaard, som siger:

»Grundlæggende er det en rigtig god idé at rejse en debat om personligt ansvar. For det er nu en gang sådan, at mens folk godt kan finde på at smide affald i en offentlig park, så er de fleste omhyggelige med at rydde op i deres egen have.«

I forhold til at styrke det personlige ansvar mener Peter Kurrild-Klitgaard, at regeringen i for høj grad har lagt sig op ad socialdemokraternes fokus på offentlig velfærd.

»På det retoriske plan har regeringen været socialdemokratisk i sine udmeldinger og dermed scoret selvmål i forhold til at styrke det personlige ansvar. Ved at lægge så stor vægt på velfærd har regeringen malet sig op i et hjørne,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.