Fremtidens mand er en ufaglært udkantsdansker

Af

Danmarks landsdele vil i fremtiden blive opdelt på køn. Om 20 år vil mænd være i overtal i landets vestlige kommuner, mens kvinderne især vil dominere sjællandske kommuner. Ifølge forskere bliver ’udkantsmændene’ hægtet af samfundet. De bliver i højere grad arbejdsløse, enlige og dårligt uddannede. Og udviklingen øger også risikoen for, at mændene dør tidligt.

MANDEFALD Det er på tide at skrotte den generationslange konflikt mellem jyder og sjællændere. Sat på spidsen bliver Danmark fremover opdelt på ny måde – et mandeland og et kvindeland.

I et nyt notat har Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremskrevet Danmarks Statistiks befolkningsprognose for danskere mellem 30 og 39 år til 2030. Og resultatet er ganske skræmmende.

Om mindre end 20 år vil der i en hel række udkantsområder, primært jyske, opstå så stor mangel på det kvindelige køn, at et jysk halbal mere vil minde om kantinen på en militærkaserne end et sted, hvor mænd og kvinder danser og morer sig sammen.

Firkantet sagt betyder det ifølge mandeforsker på Roskilde Universitet (RUC) Rasmus Ole Rasmussen, at i de samfund, hvor kvinder er i stort undertal, vil mændene udvikle ’Brøndby-tilstande’. En drengerøvskultur på cola, burgere og sports-tv.

»Man kan altid diskutere, hvornår en social deroute begynder, men mænd har det med at isolere sig i drengerøvsklubber, hvilket blandt andet giver øget risiko for vold. Kvinder er ofte den mekanisme, som regulerer mænds sociale adfærd, de får os med i teatret, til sociale arrangementer og ned på skolen,« siger han.

Efterladte mænd

I Vesthimmerland, som bliver en af de mest ’maskuline’ kommuner, vil der i 2030 være 15 procent flere mænd end kvinder. Kun godt 46 procent af befolkningen i Vesthimmerland vil om 20 år være af hunkøn. Karakteristisk er, at af de 10 kommuner, hvor der om 20 år vil være færrest kvinder, ligger de otte Jylland: Fra Frederikshavn i nord, til Skive, Thisted, Holstebro og ned til Billund. De to sidste er Læsø og ikke mindst Ærø, som vil have landets mindste andel kvinder, nemlig 44,6.

Tallene får chefanalytiker i AE Jonas Schytz Juul, der har udarbejdet notatet for Ugebrevet A4, til at slå alarm:

»Det er foruroligende, at der bliver et opdelt Danmark, at der bliver stigende forskel på, hvor mænd og kvinder bor i fremtiden. En anden bekymrende ting er, at vi ved, at en alt for høj andel af drengene ikke får en uddannelse, og det her tegner et billede af, at nogle af de kommende generationer af mænd bliver efterladt,« siger han.

Han peger på, at 19 procent af drengene i dag ikke får nogen uddannelse ud over folkeskolen. Det tilsvarende tal for piger er kun godt 14 procent.

I fremtiden vil efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falde, påpeger Jonas Schytz Juul, og dermed risikerer en hel gruppe af ’udkantsmænd’ altså at blive hægtet af samfundet: Som ufaglærte, bosat i områder, hvor der ikke er arbejde at få, og hvor ingen kvinder gider bo.

Og alarmklokkerne bør allerede lyse. Fra sommeren 2008 til udgangen af 2010 var 60 procent af de unge mellem 18 og 34 år, som har mistet jobbet, unge mænd, viser AE-notatet.

Mænd mister styrke

Problemstillingen med ’det stærke køn’, der mister styrke som en anden statsleder i Mellemøsten, er forstærket af, at finanskrisen og den efterfølgende globale recession typisk har ramt mandebrancher.

I USA er fænomenet døbt ’he-cession’, fordi op imod 80 procent af dem, som mistede jobbet i USA fra 2007 til 2009, var mænd – hvilket for første gang siden Anden Verdenskrig førte til, at der var flere kvinder end mænd på det amerikanske arbejdsmarked.

I Tyskland er fænomenet med mænd, der hægtes af, flere gange undersøgt af Berlin-Institut. Instituttet forsker i befolkning og udvikling og beskriver i rapporter, hvordan kvinderne nærmest flygter ud af visse dele af det tidligere Østtyskland.

Siden murens fald i 1989 har hver 10. borger forladt det tidligere DDR, og i dag findes områder, hvor der er helt op til 25 procent flere mænd end kvinder i aldersgruppen 18 til 35 år.

Ifølge instituttets forskere efterlader tendensen østlige regioner som Sachsen-Anhalt, Vorpommern og Brandenburg som »socialt og intellektuelt eroderede og stærkt uattraktive«.

Og den karakteristik bør på mange måder lyde angstprovokerende for danske udkantskommuner. Den primære årsag til udviklingen i Østtyskland skyldes nemlig, at kvinder, ligesom i Danmark, i højere grad end mænd uddanner sig og rykker væk.

Enlige uden job

Ifølge Steffen Kröhnert, forsker ved Berlin-Institut, betyder det, at de mænd, som ikke er uddannede eller har lav social status, med stor sandsynlighed ender et liv som enlige uden job. Erfaringerne viser, at hvis en kvinde først er i 40’erne, er der ikke stor sandsynlighed for, at hun flytter tilbage til sin hjemegn.

»Kvinderne flytter, fordi der mangler job og en kulturel infrastruktur, ligesom der i udkantsområderne mangler mennesker, man definerer som del af den kreative klasse. Kun unge og uddannede mennesker er mobile, og da ungdomsgenerationen er konstant skrumpende, kan et område kun tiltrække nye borgere ved at have en kulturel infrastruktur. Dette har udkantsområder i det østlige Tyskland ikke,« oplyser Steffen Kröhnert i en mail til Ugebrevet A4.

En utilsigtet konsekvens af de enlige, østtyske mænd er ifølge Steffen Kröhnert, at der i områder, hvor manglen på kvinder er størst, også måles størst tilslutning til højreradikale, politiske kræfter.

»Sandsynligvis er det, fordi højreradikale ideologier lover at genskabe den tabte maskuline styrke i disse områder,« vurderer Steffen Kröhnert.

Situationen fra Tyskland understøttes af AE’s Jonas Schytz Juul, der efter et kig i krystalkuglen siger følgende om fremtidens mand:

»De, der ikke får en uddannelse, vil også typisk være dem, som bliver boende i udkantsdanmark, og det vil typisk også være dem, som får svært ved at finde et job,« frygter han.

Alvoren blev understreget i sidste uge af en ny undersøgelse fra Det Europæiske Institut for Leve- og Arbejdsforhold. Med udgangspunkt i fabrikslukninger i Sverige havde forskere set på, hvordan de to køn klarer pludseligt at stå uden arbejde.

Men mens både mænd og kvinder får et dårligere helbred af arbejdsløshed, var de ledige mænds dødelighed 44 procent højere end hos mænd, der stadig var i job. For kvindernes vedkommende var der ikke nogen signifikant forskel.

Vi klarer den

I Vesthimmerlands Kommune er borgmester Knud Kristensen (K) dog ikke rystet over det fremtidsbillede, der kridtes op i AE’s notat. I første omgang mest, fordi han ikke var bekendt med udviklingen, der ellers på mange måder allerede er i gang. Alligevel mener Knud Kristensen, at kommunen er ved at ruste sig:

»Vi er allerede gået ind og har etableret et unge-miljø, vi har jo uddannelsesbyen Aars, hvor unge mennesker kommer til. Ved at skabe nogle gode rammer for de unge, der, når de så rejser ud i verden, husker tilbage til den tid, hvor de tog deres uddannelse, tror jeg på, de unge senere vil vende tilbage. Dernæst satser vi på at modernisere vores bygningsbase, fremtidssikre vores lejligheder. Med disse tiltag vil det billede, du tegner, ændre sig,« siger han entusiastisk.

Og skulle nogen bekymre sig om, hvad man skal beskæftige sig med i Aars efter at have været ude i den store verden, er svaret ifølge borgmesteren: Moderne arbejdspladser – også kvindearbejdspladser – som arbejder med eksempelvis computer eller elektronik. På den måde vil kommunen i højere grad end i dag kunne tiltrække højere uddannet arbejdskraft.

»Vi har allerede velbeliggende industrijord, vi har et veludbygget byrum, hvor du kan købe det, du har brug for, vi er et samfund, der er velfungerende og moderne. Arbejdskraften – og etableringsomkostningerne i forhold til nye virksomheder – vil alt andet lige være billigere i Vesthimmerland end i København, og det, håber jeg, en række virksomhedsejere får øjnene op for,« siger Knud Kristensen.

Han peger dog på, at en forbedret infrastruktur til Aarhus og Aalborg er altafgørende for Vesthimmerlands mulighed for at få succes.

»Men hvis det kommer på plads, er vi også godt rustet til at imødegå det billede, I tegner.«

Vi klarer den også

Nogenlunde lige så optimistisk er borgmesteren i Hørsholm – kommunen, der om 20 år vil være Danmarks største kvindedomæne med cirka 30 procent flere kvinder end mænd.

Men borgmester Morten Slentved (K) skræmmes ikke af den østrogene udsigt. Han udtrykker, helt modsat Vesthimmerlands Kommune, en selvbevidsthed i forhold til at være en attraktiv plet på landkortet.

»Hørsholm er jo en kommune, der er kendetegnet ved at have højtuddannede borgere, og derved vil jeg stadig sige, at vi er i den privilegerede del af Danmark. Så det skræmmer mig ikke. Kvinder er jo allerede i dag højere uddannede end mænd, så det er nogle velkvalificerede borgere, vi altid er heldige at få i Hørsholm. Den tendens er jeg ikke i tvivl om, vi stadig vil se,« siger Morten Slentved.

Men hvorfor tager mænd sig så ikke bare sammen, tager den uddannelse og flytter derhen, hvor arbejdspladserne er?

Svaret er ifølge to kønsforskere komplekst.

Kønsforsker ved Karlstad Universitet Marie Nordberg mener, at billedet af tabermænd er lige fortegnet nok. Nok får også flere svenske kvinder end mænd højere uddannelser. Men det skyldes til dels, at nogle af de uddannelser, kvinderne traditionelt har taget, i dag regnes som højere uddannelser. Det gælder eksempelvis sygeplejersker og pædagoger. 

»Men også etnicitet og klasse spiller ind, når man skal forklare, hvorfor nogle ikke får en uddannelse. Vi ser ikke et entydigt mønster, hvor kvinder rykker frem alle vegne. Og når kvinder rykker ind, rykker de jo typisk ind på lavere poster. Det er stadig mænd, som sidder på de fleste af de højeste positioner,« siger Marie Nordberg.

Spørger man Rasmus Ole Rasmussen fra RUC, skyldes forskellen i mænds og kvinders uddannelsesniveau firkantet sagt, at mænd er opdraget til at være helte. Mænd tager kun en uddannelse, hvis den kan bruges til noget, som gør dem ’helteagtige’, for drenge opdrages til at være helte, ikke kujoner. Piger accepterer lettere, at de indgår i en social kontekst med andre, og at uddannelse sådan helt basalt er bedre på cv’et end ingenting.

Eller som Rasmus Ole Rasmussen udtrykker det med et glimt i øjet:

»Man kan sige, at hvis mænd ikke kan blive helte, så gider vi ikke.«