Arbejdskamp 2.0

Fremtidens fagbevægelse skal op på den digitale ølkasse

Af

Vi overvurderer teknologiens udvikling på kort sigt, men undervurderer den på lang sigt, mener forfatter og teknologi-ekspert Anders Hviid. Teknologien vil radikalt ændre vores arbejdsmarked, og for at navigere i denne udvikling må fagbevægelsen genopfinde sig selv, siger han.

Vores arbejdsmarked står foran en omfattende transformation, der vender op og ned på alt det, vi kender i dag. Skal fagbevægelsen spille en rolle i et nyt, digitalt arbejdsmarked, skal den selv bruge teknologien til at organisere, mener forfatter og foredragsholder Ander Hvid.

Vores arbejdsmarked står foran en omfattende transformation, der vender op og ned på alt det, vi kender i dag. Skal fagbevægelsen spille en rolle i et nyt, digitalt arbejdsmarked, skal den selv bruge teknologien til at organisere, mener forfatter og foredragsholder Ander Hvid.

Foto: PR

Mindst 800.000 danske arbejdspladser kan blive automatiseret af robotter, maskiner og computerprogrammer over den næste årrække. Derfor kræver det øjeblikkelig omstilling, hvis ikke den digitale flodbølge skal skylle tusinder af danskere ud af arbejdsmarkedet, mener forfatter, rådgiver og foredragsholder Anders Hvid.

»På mange måder kan man sige, at fremtiden allerede er her, selvom teknologierne ikke er modne endnu. Vi har udviklet teknologier, der kan erstatte mange advokaters arbejde, og vi har opfundet selvkørende biler, der kan fragte personer fra A til B,« siger han.

Anders Hvid er aktuel med bogen Forstå fremtiden, hvor han og medforfatteren Jannick B. Pedersen forsøger at forklare den teknologiske udviklings betydning for vores samfundsudvikling.

Vi overvurderer teknologiens udvikling på kort sigt, men undervurderer den på langt sigt. Og det er farligt, mener Anders Hvid. Fagbevægelsen skal omfavne den teknologiske udvikling og selv bruge de digitale værktøjer i kampen for fair forhold i fremtiden, mener han.

Som ringe i vandet

Selvom selvkørende biler for få år siden nok lød som småfjollet science fiction i den jævne danskers ører, er virkeligheden tættere på, end de fleste aner. De selvkørende testbiler har med stor succes tilbagelagt mange tusinde kilometer på rigtige veje i USA, hvor de har vist sig at være langt mere sikre end en menneskestyret bil.

Læs også: Robotter og computere snupper en tredjedel af vores job

Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før vi med en app på telefonen kan bestille en selvkørende bil, som kan køre os fra A til B langt billigere, end en taxachauffør nogensinde vil kunne, mener Anders Hvid. Så billigt, at det kan udkonkurrere både offentlig transport og behovet for selv at eje en bil, viser amerikanske beregninger.

»En teknologi som selvkørende biler får utrolige konsekvenser for hele arbejdsmarkedet, og det rækker langt, langt udover kun at ramme taxachaufførerne. Det rammer bilsælgerne, mekanikerne, færdelspolitiet, kørelærerne og forsikringsselskaberne og mange, mange andre«, forklarer Anders Hvid.

Tilsvarende vil andre nye teknologier i løbet af de næste år overtage en lang række funktioner, som der før skulle mennesker til.

Men skal vi så ikke bare forbyde for eksempel førerløse biler og så videre? Så er der jo ingen, der mister arbejdet?

»Så ville det være første gang i menneskets historie, vi valgte at stoppe udviklingen, fordi vi synes, at der, hvor vi er nu, er federe end fremtiden. Men hvornår er det så helt præcis, at vi skal trykke stop på udviklingen? Hvornår var gamle dage rent faktisk bedre?«, spørger han og fortsætter:

»Så kunne vi allesammen leve som Amish-folket. Det har jeg svært ved at se ske«, siger han.

Kørselstjenesten Uber er kontroversiel i Danmark. Men I USA investerer de intensivt i udviklingen af selvkørende biler som denne Ford, der er udstyret med avancerede lasersystemer, sensorer, radar og GPS. (Foto: Scanpix)

876.689 stillinger forsvinder

En analyse fra tænketanken Cevea har tidligere vist, at intet mindre end 876.689 nuværende stillinger i Danmark er i høj risiko for at blive automatiseret som følge af den teknologiske udvikling. For uanset hvad man producerer, er menneskelig arbejdskraft noget af det dyreste, man kan tilføre en produktion.

Markedsmekanismerne vil altid forsøge at gøre et produkt billigere, og derfor vil fordyrende led - som for eksempel mennesker - blive skåret ud, hvis de kan undværes. Det stiller store krav til vores omstillingsparathed, mener Anders Hvid.

»Hvis ikke vi kan omstille os, udsætter vi os selv for en stor risiko for at blive overflødiggjort. Og det siger jo sig selv, at netop det er en kæmpe udfordring for vores arbejdsmarked,« siger han.

 

Fordoblet i det uendelige

Centralt i Anders Hvid og medforfatteren Jannick Pedersens tænkning står "Moores lov". Den er opkaldt efter den amerikanske ingeniør Gordon Moore, som var medstifter af Intel, der i dag er verdens største chipproducent. Loven går - meget forsimplet - ud på, at kapaciteten i en computerchip fordobles for hver 18 måneder, der går. Udviklingen er altså eksponentiel og ikke lineær - som en raket, der konstant øger sin acceleration.

Det er den udvikling, som gør, at den lille smartphone i vores lomme i dag rummer regnekraft, som er uendeligt mange gange større end regnekraften på de første computere, som var større end parcelhuse.

Den eksponentielle hastighed gør, at computerkraft i fremtiden kan løse opgaver, som ellers kræver ganske veluddannede mennesker i dag. Amerikanske IBM's Watson-computer kan klare mange juristers opgaver, og herhjemme har den norske IT-koncern Visma netop købt den danskudviklede SmartScan-teknologi, som kan løse opgaver, der før i tiden krævede dyre revisorer.

Nyt paradigme kræver ny model

Med den digitale transformation vil vi ikke kun se job forsvinde. Vi vil også opleve, at hele vores måde at arbejde på vil ændre sig, fordi nye digitale platforme lettere end nogensinde før kan forbinde købere og sælgere af arbejdskraft. Mest kendt er nok den kontroversielle kørselstjeneste Uber, men på flere danske sider kan man hurtigt og let bestille rengøringshjælp eller en handyman til haven, og på siden UpWork.com kan virksomheder let finde freelancere fra hele verden med forstand på programmering, kundeservice eller grafisk design.

Vi kan faktisk godt beslutte politisk, hvordan det her skal drives. Anders Hviid

De modeller vil kun vokse i fremtiden, pointerer Anders Hvid. Derfor kan det være tæt på umuligt at bevare vores nuværende model, hvor vi arbejder 37 timer om ugen hos én arbejdsgiver og er sikret ferie, barselsrettigheder, fast månedsløn, løn under sygdom og ret til at blive hjemme, når børnene har feber, mener Anders Hvid.

»Vi kan ikke tage den eksisterende arbejdsmarkedsmodel og flytte over i et digitalt paradigme. Men vi behøver heller ikke at opgive alt, hvad vi har kæmpet for og kaste os ud i den totale, liberalistiske verden, hvor enhver er sin egen lykkes smed. Vi kan faktisk godt beslutte politisk, hvordan det her skal drives«, siger Anders Hvid.

Beskyt borgere, ikke brancher

Som et eksempel nævner han tjenesten Airbnb, hvor private for eksempel kan udleje deres lejlighed i kortere perioder. Mange steder i verden udlejer gæstfri boligejere en ledig sofa eller et værelse til turister, men flere steder i Berlin blev hele boligkomplekser opkøbt af forretningsdrivende, der udlejede via Airbnb. Det pressede byens boligmarked, som i forvejen var hårdt plaget af boligmangel. Men den udvikling blev der sat et brat stopper for med lovgivning, som i praksis har forbudt Airbnb i Berlin. 

»Så det er stadig muligt at stoppe, og vores stat har stadig en regulerende magt. Men vi skal være opmærksomme på, at vi skal regulere for at beskytte borgerne og ikke for at beskytte eksisterende spillere i en branche mod konkurrence«, mener Anders Hvid.

Det handler om at genskabe magtbalancen mellem arbejdsgiver og arbejdstager i en ny kontekst, og der har fagbevægelsen behov for at genopfinde sig selv. Anders Hviid

Genskab balancen

Selvom Anders Hvids begejstring for den teknologiske udvikling er stor, skal vi kæmpe for at holde fast i de mange elementer, som giver tryghed til lønmodtagerne, mener han.

»Det er for eksempel en stor gevinst i Danmark, at folk har barns første sygedag, kan holde ferie og ikke skal frygte at miste deres job, hvis de er syge en periode. Det skal vi fastholde på en eller anden måde«, siger han.

Men hvordan sikrer man fair løn og arbejdsvilkår, hvis vi allesammen er digitale daglejere i fremtiden?

»Det handler om at genskabe magtbalancen mellem arbejdsgiver og arbejdstager i en ny kontekst, og der har fagbevægelsen behov for at genopfinde sig selv,« mener Anders Hvid.

For på de store industrivirksomheder kan tillidsmanden godt stille sig på en ølkasse og tale til 400 forsamlede fabriksarbejdere. Men i den digitale fremtid er virksomhederne langt mindre, og store dele af arbejdskraften er måske digitale daglejere, der sjældent eller aldrig mødes fysisk.

Derfor har fremtidens fagbevægelse måske ikke samme form som i dag, hvor nationale forbund koncentrerer sig om afgrænsede fag. I stedet forestiller Anders Hvid sig en langt mere international og decentral bevægelse, som opstår spontant, de steder, hvor der er udfordringer, og forsvinder igen, når den konkrete udfordring er løst.

Nogle af de job, mennesker har i dag, er på ingen måde meningsgivende. Med kunstig intelligens og digitalisering kan vi for en gangs skyld lave det, vi er gode til: Det at skabe, have medfølelse og være kreative. Anders Hviid

Faglig kamp på Facebook  

Heldigvis findes værktøjet i den nye arbejdskamp måske allerede. For med de digitale og sociale medier har vi allerede i dag flere gange set, hvordan forbrugere og ansatte kan gå til kamp mod selv store firmaer, påpeger Anders Hvid.

»Du kan på ingen tid lave en Facebook-gruppe og orkestrere en shitstorm mod et firma, der ikke behandler deres ansatte ordentligt. Virksomhederne er i vild panik efter at komme til at lave et fejltrin, der bliver straffet på sociale medier,« siger han og henviser til Jensens Bøfhus, som for halvandet år siden kom i kolossal modvind efter en retssag mod en fiskerestaurant, som ifølge bøfgiganten lukrerede på Jensen-navnet.

Skal fagbevægelsen favne de nye måder at arbejde på, skal den op på den digitale ølkasse og favne de digitale muligheder for at give arbejdskampen styrke og retning.

»Med mange af de digitale værktøjer og sociale medier, der er opstået, er der også lagt en stor kraft ud til dem, der arbejder for et bestemt firma. I USA er Uber-chaufførerne for eksempel begyndt at organisere sig. De kunne jo sådan set vælge at sige, at de nedlægger arbejdet kollektivt eller lægger massivt pres på sociale medier, hvis de vil igennem med nogle krav,« forklarer Anders hvid.

Robotter tager det kedelige

Selvom teknologiens hastige udvikling kan medføre massive omvæltninger på vores arbejdsmarked, skal vi se det som en fantastisk mulighed for at frigøre mennesker, mener Anders Hvid.

»Nogle af de job, mennesker har i dag, er på ingen måde meningsgivende. Med kunstig intelligens og digitalisering kan vi for en gangs skyld lave det, vi er gode til: Det at skabe, have medfølelse og være kreative. Det er det, vores samfund og arbejdsmarked skal tage sig af. Og så skal vi lade automatisering, kunstig intelligens og digitalisering tage sig af alt det kedelige, der får hjulene til at køre rundt.«