Frafaldet på erhvervsskolerne bliver endnu større

Af | @GitteRedder
| @IHoumark

I ny undersøgelse advarer lærerne på erhvervsskolerne om større frafald i de kommende år, selv om det i forvejen kun er godt halvdelen af eleverne, der forlader skolerne med et svendebrev. Den alarmerende prognose kommer samtidig med, at undervisningsminister Christine Antorini med et hurtigarbejdende ministerudvalg bebuder kamp mod det tårnhøje frafald på erhvervsskolerne.

Foto: Illustration: Sisse Dupont, Polfoto

SVENDEBREV Netop som undervisningsminister Christine Antorini med et hurtigtarbejdende ministerudvalg blæser til kamp mod det høje frafald blandt eleverne på landets erhvervsskoler, kan Ugebrevet A4 i dag offentliggøre alarmerende prognoser for, hvordan fremtidens frafald på erhvervsskolerne vil udvikle sig.

Allerede i dag er frafaldet på erhvervsskolerne ifølge Undervisningsministeriets egne tal helt oppe på 46 procent. Men ifølge en ny omfattende undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført blandt lærere på erhvervsskolerne, tror tre ud af ti lærere, at frafaldet vil vokse yderligere de næste år. Og hver anden lærer mener, at frafaldet vil være uændret, så hver anden elev stadig vil forlade skolerne uden et svendebrev.

Med andre ord er der kun 13 procent af lærerne, der tror, at det vil lykkes at få det høje frafald til at blive mindre i de kommende år.

Lærernes dystre forudsigelse fremgår af en undersøgelse, som er udført for Ugebrevet A4 af analysefirmaet Kaas & Mulvad i samarbejde med Uddannelsesforbundet blandt 755 erhvervsskolelærere.

Stik modsat politisk mål

Kommer forudsigelserne til at holde stik, vil det være stik imod det politiske mål om, at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.  Bekæmpelse af det tårnhøje frafald bliver derfor hovedtema for det nye ministerudvalg, som undervisningsminister Christine Antorini (S) står i spidsen for.

I kommissoriet for det tværministerielle udvalg fremgår det ordret, at udvalget skal »arbejde målrettet med at reducere frafaldet og styrke kvaliteten« af erhvervsuddannelserne.

Undervisningsministeren fremhæver over for Ugebrevet A4, at vægten i udvalgets arbejde lægges på netop erhvervsuddannelserne, fordi de slås med de væsentligste udfordringer.

»Det er en kæmpe opgave at nå de 95 procent, og for at vi kan nå det, nedsætter jeg nu et udvalg med i alt syv ministre, hvor jeg selv sidder for bordenden. Vi vil især se på, hvordan vi kan forbedre erhvervsuddannelserne, oprette flere praktikpladser og få flere unge igennem til et svendebrev,« siger Christine Antorini.

Undervisningsministeren er ikke glad for meldingen om, at de mange erhvervsskolelærere ser så pessimistisk på udviklingen i frafaldet. Hun henviser til, at ifølge den seneste opgørelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning forventes 90 procent af de unge, der forlod 9. klasse i 2010, at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Man er altså ’kun’ fem procentpoint fra målet, anfører undervisningsministeren.

SU-ryttere

Men uanset om ministeren mener, at det går i den rigtige retning, tror underviser på EUC Sjælland i Næstved, Gitte Pedersen, at frafaldet vil stige yderligere i de næste år.

»Hvis det fortsætter som nu, får vi et større frafald. Der kommer flere og flere elever, som ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse. De er uengagerede eller er her bare for at få SU. Jeg kalder dem SU-ryttere,« siger Gitte Pedersen.

Underviserne ser i hverdagen mange tegn på, at unge også i de kommende år vil droppe ud af skolesystemet. Det fortæller Jesper Bolo Petersen, lærer på Københavns Tekniske Skole.   

»Alt for mange elever kommer og går, som det passer dem. Jeg oplever unge, der kan finde på først at komme om eftermiddagen en halv time før, undervisningen slutter. Når de fortsætter med at have fravær i stor stil, ender de med at blive smidt ud,« siger Jesper Bolo Petersen.

I erhvervsskolelærernes fagforening Uddannelsesforbundet er man på linje med lærerne i deres dystre spådomme om frafald. Formand Hanne Pontoppidan siger:

»Så længe uddannelsesvejlederne og andre presser så mange uafklarede unge ind i erhvervsuddannelserne, vil frafaldet være tårnhøjt. Man kan gøre forskellige ting på den pædagogiske front for at sikre, at så mange som muligt får en motivation for at være der og blive i uddannelsen. Men den grundlæggende præmis – om at unge skal vælge erhvervsuddannelserne af lyst - mangler altså.«

Ifølge undersøgelsen er det kun hver ottende underviser, der tror på lavere frafald de kommende år. Flere af dem kunne nu godt være optimister, mener Venstres ordfører for erhvervsuddannelserne, tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard.

»Lærerne behøver ikke at være så pessimistiske. De er jo dygtige til at sparre med de unge og få dem gennem uddannelserne. Dertil kommer, at der er afsat store ressourcer til praktikpladser, og vi opretholder uddannelsesgarantien på de forskellige indgange på erhvervsuddannelserne,« siger Tina Nedergaard.

Flere praktikpladser, tak

Lærerne på erhvervsskolerne har mange bud på, hvordan man får flere unge til at gennemføre deres uddannelse. På en ønskeseddel med seks valgmuligheder scorer ’flere praktikpladser’ højst blandt lærerne. Næsten hver tredje af lærerne mener, at flere praktikpladser er det vigtigste middel overhovedet til at få flere unge til at fuldføre deres uddannelse.  

Det vinder genklang hos undervisningsminister Christine Antorini.

»Jeg kan godt forstå, at mange lærere mister modet på elevernes vegne her under krisen, hvor det er svært at få praktikplads. Men jeg kan forsikre, at vi gør meget for at skaffe praktikpladser,« fastslår Christine Antorini.

Hun fremhæver, at regeringen på finansloven for 2012 har afsat ekstra midler til at oprette skolepraktikpladser. Endvidere begynder et forsøg med praktikcentre på skolerne. Centrene skal stykke hele uddannelser sammen for eleverne ved hjælp af praktiktid hos forskellige, ofte specialiserede firmaer.

»Jeg vil arbejde på, at vi får en politisk aftale om en permanent praktikplads-garanti, så alle elever kan få en praktikplads uanset konjunkturerne,« lover Christine Antorini.

Send flere penge

Hver fjerde lærer peger i undersøgelsen på, at der skal afsættes flere penge til undervisningen og erhvervsskolerne for at få flere gennem uddannelserne. Lærer Gitte Pedersen fra EUC Sjælland tilslutter sig ønsket om flere penge til erhvervsuddannelserne.  

»Jeg har i en klasse med 25 elever oplevet, at mindst fire af dem havde brug for psykologhjælp. Men psykologhjælpen er sparet helt væk på vores skole. Samtidig bliver der sparet på eksempelvis materialer til undervisningen og efteruddannelse af lærerne. Det må høre op med de nedskæringer,« fastslår Gitte Pedersen.

Fra foreningen Danske Erhvervsskoler – Lederne lyder meget anderledes toner. Formand Peter Amstrup, som leder EUC Vest i Esbjerg, siger:

»Det er ikke flere ressourcer, vi har brug for eller skal gøre os håb om. Vi skal derimod blive bedre til at anvende de ressourcer, vi har. Det vil sige mere undervisning for pengene og mindre administration.«

Undervisningsministeren vil da heller ikke love mange flere midler til skolerne.  

»Der ligger en klar politisk prioritering i, at vi på finansloven for i år fik afsat 70 millioner kroner til at styrke grundforløbene på erhvervsskolerne. Det er selvfølgelig på ingen måde guld og grønne skove, men det er et skridt i retning af at styrke skolerne selv i en tid, hvor pengene er meget små,« siger Christine Antorini.

Kan ikke klokken

Hvis man spørger lærerne på erhvervsskolerne, kan politikerne godt glemme alt om at nå målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015.  Flere end ni ud af ti (94 procent) finder det usandsynligt eller endda meget usandsynligt at nå målet.

En høj latter lyder i telefonen, da lærer Gitte Pedersen bliver spurgt, om det er realistisk at nå 95 procent målsætningen i 2015.

»Vi kommer overhovedet ikke i nærheden af at nå den målsætning. I hvert fald ikke når det gælder erhvervsuddannelserne,« siger Gitte Pedersen og fortsætter:

»Politikerne glemmer vist, at nogle elever er meget svære. Eksempelvis som en elev på 16 år, der kommer her og ikke engang kan klokken. Hvordan forestiller man sig, at jeg skal kunne lære ham noget om pigmenter til fremstilling af maling og farveskalaer, når han ikke kan noget så basalt som klokken? Det er jo håbløst.«

Politikerne har ikke haft nok føling med hverdagen på erhvervsskolerne, da de fastsatte 95 procent målsætningen, mener forsker i erhvervsuddannelser på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Peter Damlund Koudahl

»Politikerne har langt hen ad vejen gjort regning uden vært ved at bede erhvervsuddannelserne om at løse 95 procent-målsætningen. Når der så oven i købet mangler praktikpladser, forværres problemet. Man henviser unge til en uddannelse, man på forhånd ved, de ikke kan få lov at gøre færdig på grund af manglen på praktikpladser,« siger Peter Damlund Koudahl.

Nyt superudvalg

Christine Antorini er overbevist om, at det nye ministerudvalg for ungdomsuddannelserne vil kunne rette op på lærernes pessimisme.

Ifølge kommissoriet, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af, skal udvalget afslutte sit arbejde med en række anbefalinger i december 2012. Både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne skal gås efter i sømmene af det magtfulde udvalg bestående af syv ministre.

Ud over Christine Antorini er det finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV), videnskabsminister Morten Østergaard (RV), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), socialminister Karen Hækkerup (S) samt erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).

Udvalget får i udgangspunktet ikke mulighed for at komme med forslag, der vil kræve flere penge, men det skal se på en række muligheder for ændringer. Ifølge kommissoriet blandt andre følgende for erhvervsuddannelserne:

  • Flere unge skal gennemføre en påbegyndt erhvervsuddannelse i en tidligere alder.
  • Muligheder for at forenkle de nuværende cirka 110 erhvervsuddannelser og underliggende specialer, herunder indgangene til uddannelserne.
  • Muligheder for at omlægge erhvervsuddannelserne, så elevernes specialisering sker gradvist, og det endelige valg af uddannelsesretning ligger senere i uddannelsesforløbet end i dag.
  • Eksisterende muligheder for svage elever samt elever, som ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg.

Et af de nye tiltag fra regeringen bliver en såkaldt fleksuddannelse, der på nogle områder minder om den tidligere, nu nedlagte Fri Ungdomsuddannelse.

»Der er omkring 10 til 15 procent af de unge, som har svært ved at finde den lige vej gennem vores uddannelsessystem, fordi de mangler forudsætninger. Mange af dem vil vi kunne samle op via den nye fleksuddannelse, hvor de kan kombinere forløb på blandt andre erhvervsskoler og produktionsskoler med praktisk arbejde. Erhvervsskolerne skal IKKE være opsamlingssted for dem, der har det meget svært,« siger Christine Antorini.

Stor følelse af svigt

Christine Antorini, resten af regeringen og Folketinget kan godt regne med, at de i deres arbejde med erhvervsuddannelserne vil blive mødt med skepsis ude på skolerne. Ifølge den nye A4-undersøgelse oplever lærerne kun en meget ringe opbakning fra Folketinget til erhvervsskolerne. Én ud af 100 lærere oplever en meget høj grad af opbakning, mens seks ud ti oplever opbakning i mindre grad eller slet ingen.

Lærer Jesper Bolo Petersen fra Københavns Tekniske Skole oplever politikerne som overfladiske i deres syn på skolerne.

»Det virker på mig som om, politikerne i for høj grad sidder på distancen bag skriveborde og får ideer. Eksempelvis bliver der brugt flere millioner kroner på undersøgelser, hvor politikerne i stedet bare kunne have spurgt en faglærer eller to og fået den samme indsigt,« siger Jesper Bolo Petersen.

Christine Antorini lover imidlertid at gøre sig umage for at løfte håndværker-uddannelserne.

»Jeg håber meget, at vi med vores store arbejde for erhvervsuddannelserne kan ændre lærernes syn på den politiske indsats. Der er mange, som i globaliseringens tidsalder tror, at alle unge skal have en universitetsuddannelse. Men det skal alle unge ikke. Mange skal have en erhvervsuddannelse, og den skal være god, for vi har også i fremtiden stor brug for dygtige håndværkere,« siger ministeren.

Allerede inden sommerferien skal det nye ministerudvalg aflevere en midtvejsrapport om erhvervsuddannelserne.