Fra velfærd til forsikring

Af | @JanBirkemose

Snart vil hver ottende lønmodtager blive behandlet på private sygehuse. Nyt lovforslag kan kickstarte en udvikling, mener eksperter, hvor velfærdsmodellen afløses af et forsikringssamfund af europæisk tilsnit.

Medarbejderne cirkulerer regelmæssigt forbi chefens kontor, mens de simulerer alle former for sygdom og elendighed. »Prøver dine medarbejdere at fortælle dig noget«, lyder teksten, mens Danicas logo toner frem i en ny tv-reklame for sundhedsforsikringer.

Budskabet er ikke til at tage fejl af. Medarbejderne ønsker sikkerhed for at blive behandlet, hvis de bliver syge, og holdningen i reklamen er, at det ikke opnås gennem det offentlige sundhedsvæsen men derimod via en privat sygeforsikring.

Efter alt at dømme vil regeringen og Dansk Folkeparti snart gennemføre skattefradrag for sygeforsikringer, som virksomheder køber til alle deres ansatte. Forsikringsbranchen forventer, at regeringens håndsrækning vil betyde, at mindst 300.000 danskere – svarende til hver ottende lønmodtager – inden årets udløb kan vinke farvel til de offentlige ventelister og i stedet sige goddag til privathospitalernes enestuer, der altid står klar til folk med forsikringspapirerne i orden.

Hidtil har debatten om sundhedsforsikringerne foregået på et teoretisk plan, fordi kun et fåtal har villet bytte deres gule sygesikringsbevis med en forsikringspolice. Men nu, hvor en markant stor gruppe erhvervsaktive skatteydere siger farvel til en af velfærdssamfundets kerneydelser, forstærkes troen på, at den danske velfærdsmodel vil blive kronisk forandret.

Selvforstærkende udvikling

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har igennem flere år forsket i betydningen af sundhedsforsikringer. Han fortæller, at al erfaring hidtil har peget på, at forsikringerne ikke vil få nogen væsentlig betydning, fordi de enten kun er udbredt til marginale grupper eller er blevet brugt til at springe køerne over til behandling for ubetydelige småskader.

»Omvendt kunne man forestille sig en selvforstærkende udvikling, der kunne ende med, at en betydelig gruppe af erhvervsaktive er på vej ud af det offentlige sundhedsvæsen, og at de derfor på lang sigt ikke ønsker at betale to gange for ydelserne,« siger Jørgen Goul Andersen.

Han tror fortsat, at den første situation er den mest sandsynlige, men set i lyset af, at alle forudsigelser om, at sygeforsikringerne ikke ville brede sig, er gjort til skamme, og med udsigt til den kommende skattefrihed tror han i dag, at Danmark er kommet »lidt nærmere« det vidtrækkende scenarium, hvor livlinen fra skatteyderne til det offentlige sygehusvæsen kommer under pres.

Til tekst  »Det er noget, vi skal være opmærksomme på, for det kan få nogle dramatiske konsekvenser. Alle ønsker, at sundhedsvæsenet skal være det offentliges ansvar og lige for alle. Men i yderste fald kan vi havne i en situation, hvor sundhedsvæsenet pludselig udvikler sig i en helt anden retning, og hvorfra der ingen vej er tilbage. Bortset fra at det vil have nogle alvorlige sociale konsekvenser, viser al erfaring også, at det vil være utrolig dyrt,« lyder det fra Jørgen Goul Andersen.

I sin rapport fra 2000 »Borgerne og sygehusene« kalder Jørgen Goul Andersen en sådan udvikling for »privatisering med fødderne«. Betegnelsen dækker over, at udviklingen ikke er sket som følge af politiske beslutninger og offentlig debat men kun som resultat af ny adfærd.

»Hvis det sker, er det både uheldigt og tåbeligt,« siger han og drager paralleller til folkepensionen, der tidligere blev betragtet som velfærdssamfundets førende helligdom, men som i dag har fået en mindre betydning, fordi størstedelen af lønmodtagerne supplerer folkepensionen med deres private arbejdsmarkedspensioner.

Brud med velfærdsmodellen

Danicas direktør Jesper Winkelmann lægger ikke skjul på, at selskabets tv-reklamer, der i øjeblikket kører i TV2’s bedste sendetid, er direkte målrettet de virksomheder, der vil gøre nytte af den nye lov. Timingen er dog tilfældig, siger han.

»Mine forventninger er, at der kommer et pænt boom og, at vi i hele branchen har solgt mere end 300.000 forsikringer, inden året er omme. Uagtet om regeringen gør det ene
eller andet, så vil det boom fortsætte, så længe det offentlige ikke kører bedre,« siger Jesper Winkelmann.

Han afviser samtidig kritikken om, at forsikringsbranchen sælger »pseudoforsikringer« til folk, der alligevel ikke bliver syge:

»En virksomhed som Orange har siden deres start her i landet haft alle deres medarbejdere forsikret. Jeg vil tro, at omkring 50 ud af deres 1.000 ansatte hvert år gør brug af forsikringen til stort og småt. Når folk hører, at Jensen kom til behandling uden ventetid, vil forsikringerne brede sig som ringe i vandet.«

Lektor ved Roskilde Universitetscenter, Søren Juul, har netop afsluttet en stor undersøgelse af danskernes forhold til velfærdsstaten. Hans konklusion er, at velfærdstaten har det godt. Alligevel betegner han sundhedsforsikringerne som et brud med velfærdsmodellens tankegang.

»Forsikringerne afspejler en privat individualiseret løsning frem for den kollektive offentlige model. Traditionelt ville man mene, at det var urimeligt, at man skulle kunne springe ventelisterne over ved at betale sig fra det. Sundhedsforsikringerne og det nye lovforslag er et brud med den tankegang,« siger Søren Juul.

Første skridt i en vision

Ud over at hver ottende lønmodtager i fremtiden skattefrit kan blive behandlet hurtigere end naboen, tyder meget på, at regeringens lovforslag kun er første skridt i en vision, der er langt mere ideologisk og reformerende.

For godt et år siden slog den nuværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen på tromme for sundhedsforsikringer under devisen »frit valg« i dagbladet Aktuelt:

»Sundhedsforsikringer er et tegn på utryghed. Når private sundhedsforsikringer bliver mere almindelige, vil vi om 25 til 30 år få et helt andet sundhedssystem.«

Samtidig udtrykte Lars Løkke Rasmussen fuld erkendelse af, at sundhedsforsikringer i stort antal kan reducere det offentlige sundhedsvæsens rolle:

»For år tilbage var folkepensionen grundpillen i alderdommen. Men i dag betyder ATP og arbejdsmarkedspensionerne, at de fleste danskere vil betakke sig for kun at have folkepensionen. Sundhedsforsikringer kan blive et springbræt til en anden måde at gøre tingene på,« sagde sundhedsministeren dengang.

Hvad det konkret betyder for sundhedsvæsenets fremtid, er tidligere formand for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen (CD), ikke i tvivl om.

»Regeringen vil gerne nærme sig et system som det franske og tyske, hvor det er arbejdsgiverne og arbejdstagerne, der betaler for sundhedsbehandlingen. Hvis vi får sådan et system, vil det være en fordel for en tættere integration i EU og gøre det lettere for arbejdskraften at bevæge sig,« siger Yvonne Herløv Andersen, der sammen med resten af CD forlod Folketinget efter valget i november.

Virksomheder har ansvar

I den nuværende debat om skattefrihed for sundhedsforsikringer har Venstre da også introduceret et nyt argument, der i høj grad bekræfter, at det offentlige i fremtiden ikke har monopol på sundhedsansvaret. Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) har ved flere lejligheder skrevet, at sundhedsforsikringer er en del af virksomhedernes sociale ansvar. Det samme er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, ligesom Venstres skatteordfører Hans Andersen støttede sig til argumentet i fem ud af sine seks indlæg ved førstebehandlingen af lovforslaget i Folketinget.

Mens sundhedsbehandling normalt takseres som velfærdssamfundets ansvar, og socialt ansvar hidtil har drejet sig om skånejobs og rummeligt arbejdsmarked, som ligger inden for virksomhedernes naturlige univers, lægger Venstre altså ikke skjul på, at lovforslaget og holdningen til sundhedsforsikringer rummer mere vidtrækkende konsekvenser end et skattefradrag her og nu.

»Jeg mener, at virksomhederne har et generelt ansvar for medarbejderne, og sundhedsforsikringer er en del af det ansvar ligesom skåne- og fleksjobs er det. Virksomhederne skal også på sigt tænke mere sundhedsforebyggende,« siger Hans Andersen, som dog samtidig fastslår, at det offentlige skal være garanten for, at sundhedsproblemerne løses.