Fra dansk til europæisk model

Af MPA-studerende, og Mariann Duvald Sørensen, Forretningsfører i Teknisk Landsforbund og MPA-studerende
Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn

Fagbevægelsen har enten med vilje overset eller ikke formået at forholde sig til et vigtigt fundament i forhold til den danske model – nemlig den europæiske udvikling.

På den ekstraordinære kongres i LO 8. februar 2003 lægger organisationen op til et nyt fagpolitisk grundlag. Grundlaget tager sit udgangspunkt i, at LO skal arbejde for at styrke og udvikle den danske model. Det bliver nævnt, at den danske model bygger på to fundamenter. Retten og friheden til at organisere sig og indgå kollektive aftaler. Det andet er samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system.

Vi mener, der er et tredje fundament, som fagbevægelsen endnu ikke har formået at tage hul på eller har overset med vilje i forhold til den danske model, og det er den europæiske udvikling. Er det rigtigt, som LO gør, at bygge sit fremtidige fagpolitiske grundlag på et system, der blev til i industrialiseringsperioden i slutningen af 1890’erne, og tages der i tilstrækkelig grad i dette udgangspunkt hensyn til udviklingen af et europæisk arbejdsmarked?

Et sådant spørgsmål er måske ikke helt nemt at give et klart svar på, men det kan med sikkerhed konstateres, at verden ser noget anderledes ud i dag end i 1899.

Vender man så blikket mod EU, ser man, at EU på en lang række områder – særligt i 90-erne – har vedtaget direktiver, der vedrører det europæiske arbejdsmarked og dermed det danske arbejdsmarked. Det er i den periode, diskussionen i Danmark har handlet om, hvorledes man lever op til forpligtelsen om gennemførelse af direktiverne. Her har parterne fastholdt, at EU-direktiverne skal gennemføres udelukkende via kollektive aftaler. I 1993 vedtager et enigt folketing et beslutningsgrundlag, der stadfæster denne opfattelse, men i slutningen af 90’erne måtte Danmark opgive standpunktet efter pres fra EU og acceptere, at kollektive aftaler skal suppleres med lovgivning, for at Danmark kan opfylde sine forpligtelser.

Et trin op

I samme periode starter dommedagsprofetierne for alvor, og den danske model erklæres for enten død eller stærkt truet. Vi mener, at den indtil videre har tilpasset sig de forandringer, der har påvirket det danske arbejdsmarked med mere. Vi tror også, at den danske model kan håndtere de forandringer, som bliver følgen af udviklingen på det europæiske arbejdsmarked.
Da Danmark træder ind på EU-scenen, flyttes den politiske indflydelse for arbejdsmarkedets parter endnu et niveau op. Det er stadig Danmark som medlemsland, der er den primære aktør i Ministerrådet i EU. Men udviklingen det sidste par år – med den åbne koordinationsmetode, med styrkelsen af de sociale parter på EU-niveau, med den første transnationale overenskomst i EU – er der åbnet op for mange flere forhandlingsarenaer, hvor de danske parter kan gøre deres indflydelse gældende.

I sit oplæg til den kommende kongres omtaler LO i sit forslag til fagpolitisk grundlag den danske model og EU: »LO skal støtte en udvikling hen imod, at EU gennem minimumsdirektiver – og i respekt for den danske model – sikrer de grundlæggende standarder på arbejdsmarkedet i hele Europa«.

Spørgsmålet om, hvad LO mener med »respekt for den danske model« er ikke beskrevet i LO’s oplæg til kongressen. I det vi har set om den danske model kombineret med de formuleringer, som vi ser fra både LO og DA, står det klart for os, at både LO og DA bruger den danske model som et nationalt (protektionistisk) begreb til at undgå lovgivningsmæssig regulering på arbejdsmarkedet.

Hvis det er holdningen, som LO lægger for dagen i sit oplæg til kongressen, så vælger LO fortsat en defensiv strategi i forhold til det europæiske samarbejde. Hvis LO i stedet mener, at »med respekt for den danske model« betyder, at man vil gå mere offensivt til værks i forhold til den europæiske udvikling, så er LO godt på vej til at være med til at udvikle og formulere den danske model i et europæisk perspektiv – den europæiske model.

Indlægget er et udsnit af en kronik, som er skrevet i forbindelse med et MPA-projekt. Kronikken kan ses i sin fulde længde på www.lostkbh.dk