Fortidens båse skal rives ned

Af
| @GitteRedder

Socialdemokratiet foreslår i et nyt udspil en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne. Det skal være lettere at gå på tværs af almene gymnasier, tekniske gymnasier og erhvervsskoler.

Socialdemokratiet fremlægger efter sit sommergruppemøde tirsdag og onsdag i denne uge et nyt ambitiøst uddannelsesudspil, der lægger op til ny struktur, større sammenhæng og pædagogisk fornyelse af ungdomsuddannelserne. 

»Vi har alt for længe forsømt at gøre noget ved gymnasieuddannelserne, og derfor er vi nødt til at nytænke både form og indhold af uddannelsesforløbet for de 16-19-årige. Gymnasiet har stået stille siden 1903. Vi skylder de unge at tænke nyt og anderledes med det mål, at flere gennemfører både faglige og gymnasiale uddannelser,« siger Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører Frank Jensen.

Udspillet »Vi er alle egnede« er samtidig Socialdemokratiets bud på den nye gymnasiereform, som Folketinget skal i gang med at drøfte allerede i oktober:

  • Oprettelse af et nyt Center for Ungdoms Uddannelser, CUU, der skal ophæve de skarpt opdelte grænser mellem erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier.
  • CUU overtager ansvaret for den enkelte elev efter folkeskolen, og den enkelte unges uddannelsesbehov sættes i centrum, så man ved at sammensætte forskellige fagpakker får de rette fag og kompetencer.
  • CUU skal sørge for, at alle folkeskolens afgangselever gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal være muligt for eleverne at tage fagmoduler på flere uddannelser. For eksempel supplere fag i gymnasiet med fag på HTX eller HHX.
  • Der oprettes et Center for Ungdomsuddannelser i hver region, som for øjeblikket kunne være amterne. CUU får ansvar for at udnytte de eksisterende regionale rammer, bygninger og lærekræfter til at gennemføre den nye sammentænkning, og CUU skal være garant for, at alle unge, uanset om de bor i tyndt befolkede områder eller storbyer, har reelle muligheder for at få en kvalificeret ungdomsuddannelse.
  • Pædagogisk fornyelse af gymnasieuddannelserne, så både piger og drenge er motiverede for at gennemføre uddannelserne. Målet er at undgå den skæve kønsfordeling, hvor der i dag er en stor overvægt af piger på det almene gymnasium, mens drengene ofte foretrækker det tekniske gymnasium HTX. 
  • Der skal skabes faglige miljøer for lærere og elever på tværs af uddannelserne, og der skal være store frihedsgrader til faglig og pædagogisk udvikling og af nye uddannelsesforløb.
  • De fire gymnasieuddannelser – handelsgymnasiet HHX, tekniske gymnasium HTX, det almene gymnasium og HF – skal have mere ensartede vilkår, så eleverne fra folkeskolen vælger gymnasieuddannelse ud fra, hvad der fagligt vil være mest givende, og ikke ud fra, hvor der er flest ressourcer.
  • For at udvikle de pædagogiske og indholdsmæssige sider af de gymnasiale uddannelser, skal der etableres forsøgsgymnasier, akkurat som der er helhedsskoleforsøg på folkeskoleområdet.

Frank Jensen peger på, at udspillet skal forhindre så mange i at havne i en blindgyde i uddannelsessystemet, sådan som det blandt andet sker med det store antal, der ikke tager videre uddannelse efter studentereksamen:

»Unge vil få flere muligheder for at skifte spor i uddannelsesforløbet uden at miste merit. I dag dobbeltuddanner mange unge sig, fordi de først går i gymnasiet og bagefter tager en erhvervsuddannelse. Både samfundsøkonomisk og for den enkelte er det helt hen i vejret, og en gennemførelse af vores udspil vil undgå den slags overlap, ligesom vi tror, at det kan forhindre det store frafald fra ungdomsuddannelser,« siger Frank Jensen.

»Fra at være en uddannelse for de få, er gymnasiet nu en masseuddannelse. Samtidig er ungdomskulturen ændret, og der er gået mode i visse bløde fag frem for naturfagene og matematik. Den udfordring tager vi nu alvorligt,« siger Frank Jensen.