Forsvar for regler

Af

Regeringens reformprogram er kørt fast. Ud over nogle små justeringer er det svært at se, hvad den skal få de næste tre år til at gå med. Det er formentlig i det lys, man skal se genoplivningen af operation regelstorm – en ideologisk gimmick, som skal kaste et gyldent skær over en visionsløs spare-finanslov.

Min søn har en Disney-film på video, han godt kan lide at se. Lady og Vagabonden II. Vaks er kommet i lømmel-alderen og gør oprør mod sin far, Vagabond. »Regler, regler, regler. Jeg hører ikke om andet end regler. Gør ikke dit, gør ikke dat. Jeg er træt af det, far, jeg vil være en fri hund,« bjæffer den oprørske Vaks og stikker selvfølgelig af fra den kvælende husorden – ud til de vilde lossepladshunde.

Man har på fornemmelsen, at det er lidt på samme måde, Venstre har det med regler og den almindelige husorden i det danske samfund. Regeringen vil rydde op i bureaukrati, luge ud i lovjunglen og gøre op med systemdanmark, bebudede den i sidste uge. Mennesket skal mere frit kunne udfolde sig, lyder den underliggende ideologi. Man kan kun ønske VK-regeringen held og lykke med projektet, når det gælder tåbeligheder, som hindrer brug af moderne teknologi, eller at man kan sælge ristede pølser til en firmafest. Den type overflødigt bureaukrati ønsker ingen at holde hånden over.

Men de fleste regler i Danmark, om de står i cirkulærer, bekendtgørelser eller i overenskomster, er faktisk vedtaget i den bedste mening. Oftest for at beskytte en bestemt gruppe mennesker eller for at skabe klare retningslinjer og hindre konflikter og stridigheder. Nogle arbejdsgivere vil formentlig mene, at arbejdsmiljølovgivningen er meget besværlig og bureaukratisk. Javel, men den beskytter altså mod nedslidning og sygdom for en stor gruppe ansatte. Som professor Tim Knudsen peger på i en artikel i Jyllands Posten, så vil der altid være stor modstand mod at fjerne en regel, fordi det betyder, at magtforholdene på et område ændres. Regler er ofte til for at beskytte de svage, derfor er regelsaneringer som regel til gavn for de stærkeste i samfundet, siger professoren videre. Dertil kommer, at afgørelser på områder, hvor der ikke er regler, har en tendens til at blive lagt i hænderne på embedsmænd og kommunale skrankepaver.

At gå til kamp mod bureaukratiet er en populær sag, som unægtelig har været forsøgt før. At finansminister Thor Petersen (V) i sidste uge oven i købet genbrugte tidligere konservative statsminister Poul Schlüters slogan om, at »det skal være lettere at være dansker«, gør ikke følelsen af deja-vu mindre. Det, man kan frygte, er, at regeringen endnu en gang vil benytte et smart slogan og et på overfladen heroisk og almennyttigt projekt til at ændre på eksisterende magtbalancer og kvæle initiativer, som den ikke bryder sig om. Da regeringen i vinter satte sig for at rydde ud i råd, nævn og puljer, kunne vi alle grine af kartoffeludvalget og udvalget for import af vin fra Bulgarien. Budskabet om at gøre op med statsbetalte smagsdommere vandt en vis genklang blandt vælgerne. Men den gode afbureaukratiserings-sag også blev udnyttet til at fjerne udmærkede projekter, som regeringen gerne ville til livs af andre årsager. Miljøpuljer, udvikling af socialt belastede byområder, forsøg med bedre skolemad og så videre. 

I morgen fremlægger finansministeren sin finanslov for 2003. Flere penge til blandt andet forskning. Skattestoppet koster næste år 1,5 milliard. Pengene hentes blandt andet fra DSB’s overskud. Ulandshjælp og kulturen går fri, har regeringen lovet. Summa summarum skal der findes en hel del milliarder. Thor Pedersens genopfundne regelstorm er timet til at dække over, at regeringen er ved at køre fast i en perspektivløs sparesump. Som man kunne læse i en leder i dagbladet Børsen forleden: »Det store spørgsmål er, hvad regeringen vil udrette de næste 1.000 dage«. Projekt regelsanering kan kun bruges en gang.

PS: Vaks bliver reddet af Vagabond og vender naturligvis tilbage til sin trygge familie efter at være gået grueligt meget igennem blandt de lovløse lossepladshunde.