Forslag vil udhule konfliktretten

Af

Kristeligt Folkepartis nye beslutningsforslag om at begrænse konfliktretten rækker vidt og vil reelt betyde, at LO-forbund mister retten til at konflikte, mener LO. Forslaget får formentlig politisk flertal.

LO er vred over et beslutningsforslag fra Kristeligt Folkeparti, der vil gøre det næsten umuligt for LO-forbundene at lave lovlige blokader og sympatikonflikter mod en virksomhed, der har overenskomst med en anden fagforening. Det vil betyde, at virksomheder kan indgå overenskomst med andre fagforeninger – i praksis Kristelig Fagforening – på dårligere vilkår og uden strejkeret, uden at LO kan stille noget op.

De borgerlige partier i Folketinget har flere gange tidligere uden held fremsat lignende forslag, men ifølge LO er det nye forslag det hidtil mest vidtgående i forhold til at begrænse konfliktretten.

Fredspligten i fare

I beslutningsforslaget hedder det ganske vist, at der stadig »skal være konfliktret, når der foreligger meget stærke grunde, der taler for oprettelse af en ny overenskomst, for eksempel hvis den eksisterende overenskomst ikke i det væsentlige svarer til branchens.«

Men samtidig præciseres det, »at overenskomster mellem landsdækkende arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer anses som udtryk for et acceptabelt brancheniveau.«

Da Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening er landsdækkende organisationer, betyder det altså, at alle overenskomster mellem de kristelige organisationer pr. definition er acceptable. Og dermed får LO-forbundene ikke ret til at konflikte, selv om de finder forholdene dårlige og undergravende for de overenskomster, som LO har med andre virksomheder.

Det vil ifølge LO-formand Hans Jensen få vidtrækkende konsekvenser for den danske model på arbejdsmarkedet, hvor fredspligten udgør en væsentlig faktor. Fredspligten indebærer, at arbejdsgivere og lønmodtagere ikke må konflikte i løbet af overenskomstperioder. Til gengæld for fredspligten er der en række tilladte våben, der må bruges i forbindelse med overenskomstfornyelser.

»En grundlæggende forudsætning for den danske model er, at parterne kan bruge strejke-, lockout- og blokadevåbnene for at opnå overenskomster. Fjernes den rettighed, vil der blive anarki på det danske arbejdsmarked, fordi fredspligten vil blive illusorisk,« siger Hans Jensen.

Arbejdsgiverne får mere magt

Han slår fast, at LO-fagbevægelsen under ingen omstændigheder vil acceptere at miste blokaderetten. Og han mener, at det vil være undergravende for lønmodtagernes rettigheder, hvis den kristelige fagbevægelses overenskomster i realiteten bliver urørlige for LO-forbundene. Det skyldes blandt andet, at de kristelige har frakendt sig retten til at strejke for at få overenskomst.

»Hvis man giver nogle rettigheder til organisationer som den kristelige fagbevægelse, der aldrig vil bruge strejkeretten til at opnå overenskomster, så forrykker man også magtbalancen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere til fordel for arbejdsgiverne,« siger LO-formanden.

Kristeligt Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Ole M. Nielsen, mener, LO fejltolker beslutningsforslaget, og han fastslår, at det ikke er hans mening helt at afskære LO-forbund fra at konflikte mod arbejdsgivere, der har en overenskomst med Kristelig Fagforening.

»De må fortsat konflikte, hvis de mener at kunne konstatere, at overenskomsten i sin helhed – men ikke blot på et enkelt punkt – er dårligere end normen i branchen. Eller hvis overenskomsten misligholdes,« siger Ole M. Nielsen.

Meget tyder på, at han får flertal i Folketinget. Dansk Folkeparti har erklæret, at partiet er med. Og både Venstres og de konservatives arbejdsmarkedsordførere, Jens Vibjerg og Lars Barfoed, udtrykker over for Ugebrevet A4 sympati for forslaget. De vil dog ikke lægge sig fast på, om de vil støtte forslaget med den nuværende ordlyd.

Hvis beslutningsforslaget samler et flertal, skal regeringen fremsætte lovforslag inden 1. november.