FORSKEL PÅ FOLK

Forslag: SOSU'er skal på resultatløn

Af | @jakkobb

Der skal være større forskel på lønnen mellem offentligt ansatte, end der er i dag, mener Produktivitetskommissionen. Fagforbund er skeptiske.

Offentligt ansatte i for eksempel hjemmeplejen skal lønnes forskelligt, ud fra hvor god en indsats de yder, foreslår Produktivitetskommissionen. 

Offentligt ansatte i for eksempel hjemmeplejen skal lønnes forskelligt, ud fra hvor god en indsats de yder, foreslår Produktivitetskommissionen. 

Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Det nytter ikke noget, at alle ansatte i hjemmeplejen får én og samme løn. Hvis de ansatte skal være mere produktive, så kræver det, at lønnen i højere grad afhænger af indsatsen.

Sådan lyder det fra Produktivitetskommissionen, der mandag offentliggjorde sin slutrapport.

Blandt anbefalingerne for den offentlige sektor foreslår kommissionen således, at der skal være 'bedre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer og løn'.

Der skal være mulighed for, at ledere i det offentlige kan trække på hele paletten af ledelsesværktøjer, herunder også lønnen. Professor i økonomi Philipp Schröder, medlem af Produktivitetskommissionen

»Hvis man for eksempel arbejder i en børnehave eller på et plejehjem, skal man have større frihed til selv at vælge, hvordan man løser opgaven. Med det følger også et større ansvar for resultaterne. Derfor skal der være mulighed for, at ledere i det offentlige kan trække på hele paletten af ledelsesværktøjer, herunder også lønnen,« siger Philipp Schröder. Han er medlem af kommissionen og professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Vil belønne særlig indsats

Produktivitetskommissionen bemærker i sin rapport, at man i det private erhvervsliv forhandler det meste af lønnen på den enkelte arbejdsplads. Det giver ifølge kommissionen en 'gunstig effekt på sygefravær, medarbejdertilfredshed og effektivitet'.

Derimod bliver størstedelen af lønnen i den offentlige sektor uddelt i form af ens procentvise lønstigninger til alle ansatte, skriver kommissionen, der vil have en 'tættere kobling' mellem præstation og løn.

’Det kan for eksempel ske ved, at en større del af lønmidlerne bringes i spil til individuelle lønforhandlinger og belønninger til medarbejdere eller hold af medarbejdere, der har gjort en særlig indsats,’ skriver kommissionen.

Kan ikke løbe stærkere

Men det er et ringe forslag, mener man i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).

Jeg tror ikke, at flere penge kan få folk til at løbe meget stærkere, end de gør i dag. Bodil Otto, formand, OAO

»For mig at se har lønnen ikke helt den motivationseffekt, som kommissionen peger på. Det afgørende er, at medarbejderne har indflydelse på, hvad de laver, og så er de drevet af at gøre noget for borgerne. Jeg tror ikke, at flere penge kan få folk til at løbe meget stærkere, end de gør i dag,« siger formand Bodil Otto.

Hun henviser desuden til, at en del af lønnen, ifølge OAO omkring otte procent, allerede i dag kan fordeles på den enkelte arbejdsplads.

»Allerede i dag er det muligt at gøre det, som kommissionen foreslår. Hvis det var et ledelsesmæssigt behov for det, kunne det ske,« siger Bodil Otto.

Betaler for højere løn til djøfere

I fagforbundet FOA er man heller ikke begejstret for kommissionens forslag.

Forbundsformand Dennis Kristensen frygter, at en mere individuel lønfordeling blot vil flytte lønkroner fra kortuddannede til højtuddannede.

De kortuddannede betaler for, at djøfere kan få mere i løn. Dennis Kristensen, forbundsformand, FOA

»Vores hidtidige erfaringer er ikke af en karakter, hvor anbefalingerne får mig til at række armene i vejret. Indtil nu er det et lønomfordelingssystem, hvor man flytter penge fra de lavest lønnede til de højest lønnede. De kortuddannede betaler for, at djøfere kan få mere i løn,« siger han.

Dennis Kristensen fortæller, at hans forbund har forsøgt at få lønkronerne 'hegnet ind' inden for den enkelte overenskomst, så lønkroner til social- og sundhedsassistenter ikke bliver flyttet til it-medarbejdere. Hidtil er det ikke lykkedes, fortæller han.

»På den baggrund har jeg meget lidt tiltro til, at kommissionens forslag ville føre til, at kommuner og regioner både ville kigge i den høje og lave ende af lønskalaen, når der skulle uddeles bonusser,« siger Dennis Kristensen.

Større kage at dele

Ifølge Philipp Schröder fra Produktivitetskommissionen betyder højere løn til nogle medarbejdere ikke nødvendigvis, at andre medarbejdere er nødt til at gå ned i løn.

Hele ideen med kommissionens arbejde er nemlig at øge velstanden gennem højere produktivitet.

»Hvis man skaber mere værdi gennem højere produktivitet, er der også en større kage at dele. Det er altså ikke et nulsumsspil,« siger Philipp Schröder.