Forslag: Firmaer skal betale for at få løftet pegefinger

Af | @IHoumark

Virksomheder med ulovligt arbejdsmiljø skal til at betale cirka 6.000 kroner for Arbejdstilsynets kontrol. Gebyret er nødvendig for at skaffe penge til kampen mod arbejdsmiljø-syndere, mener LO-fagbevægelsen. Arbejdsgiverne i DI afviser blankt brugerbetaling.

SYNDERNE BETALER Som det er i dag, er det gratis for et firma, når det bliver kigget efter i sømmene af folk fra Arbejdstilsynet. Sådan skal det dog ikke være fremover. Hvis Arbejdstilsynet opdager brud på loven - eksempelvis alt for høj støj - så skal virksomheden betale for tilsynet. Plus hvad der i grovere tilfælde måtte komme af bøder. 

Forslaget til brugerbetaling kommer fra LO-fagbevægelsen, som netop har fremlagt hele 31 forslag til bedre forebyggelse af ulykker, sygefravær og nedslidning. Ejner K. Holst, sekretær og politisk valgt leder i LO med ansvar for arbejdsmiljøområdet, siger:

»Jeg kan godt lide princippet om, at ’forureneren betaler’. Og når en virksomhed får et påbud, viser det jo, at de ikke har styr på arbejdsmiljøet.«

Arbejdstilsynet har skønnet, at der normalt bruges tre til fire timer på et tilsyn, hvor timeprisen nu er omkring 2.200 kroner. Dermed vil det koste virksomhederne cirka 6.600 kroner for et tilsyn, hvis de får et påbud. Dertil kommer eventuelle bøder. Det vil få en god effekt, vurderer Ejner K. Holst.

»Brugerbetalingen vil give virksomhederne et incitament til at oppe sig. For de kan jo slippe for betaling, hvis arbejdsmiljøet er i orden,« siger han.

I arbejdsgiver-organisationen DI er man lodret imod LO’s forslag om brugerbetaling. DI’s arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen siger:

»Virksomhederne har allerede via skatten betalt for at blive kontrolleret af myndighederne. Så skal de ikke betale en gang til. Det her vil jo svare til, at politiet gav sig til at opkræve gebyrer for at udføre fartkontroller.«

Hos SF er arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen lun på LO’s forslag:

»Det er en god idé, som jeg håber på, en ny regering vil arbejde videre med. Det er ikke andet end rimeligt, at arbejdsgivere med ulovligt arbejdsmiljø betaler for tilsyn. Og princippet om betaling er endnu mere påtrængende i en økonomisk klemt tid som nu«.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser LO’s forslag og skriver til Ugebrevet A4:

»Vi ved, at en god dialog først og fremmest på arbejdspladsen, men også mellem virksomhederne og Arbejdstilsynet er helt afgørende for, at virksomhederne selv kan forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer. Den dialog skal vi ikke kompromittere ved at gøre Arbejdstilsynets tilsyn til en pengemaskine for staten.«

»Jeg mener, at vi med det nuværende system har fundet en god balance mellem pisk og gulerod, og derfor kan jeg ikke bakke op om LO’s forslag.«

Bagside af medaljen

Virksomhederne vil tage Arbejdstilsynets påbud mere alvorligt, hvis de bliver hårdere ramt på økonomien. Men der kan være en bagside af medaljen. Det vurderer lektor Klaus T. Nielsen fra Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv ved Roskilde Universitet.

»Brugerbetaling ved påbud kan få den virkning, at lederne i virksomhederne bruger mere energi på at forholde sig til, om påbuddet er fair, og mindre energi på at få en god dialog med den tilsynsførende og løst problemerne,« siger Klaus T. Nielsen.

Problemer ved brugerbetaling kender man allerede til inden for fødevarekontrol. Det fortæller fødevare- og forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

»Når man skal betale et gebyr for Fødevarekontrollens arbejde, bliver nogle virksomheder meget ydmyge og stiller ikke kritiske spørgsmål. Både fordi det koster virksomheden 518 kroner per påbegyndt kvarter og i nogle tilfælde af angst for at irritere kontrolløren. Gebyret bremser nogle gange den åbne dialog,« siger Lone Rasmussen.

Når Fødevarekontrollen uddeler en sur smiley til for eksempel en slagter, bager eller et supermarked, så skal butikken betale et gebyr for både det første besøg og et opfølgningsbesøg. Alt i alt kan det hurtigt løbe op i 4.000 kroner eller mere.  

»Ud fra et princip om, at ’forureneren betaler’, er det i vores øjne rimeligt nok, at butikkerne skal betale, hvis kontrollørerne giver en sur smiley og er nødt til at foretage opfølgende besøg,« siger Lone Rasmussen og tilføjer:

»Urimeligt bliver det derimod, når kontrollørerne bruger uforholdsmæssig lang tid på det arbejde, som virksomhederne skal betale for; eller hvis virksomhederne oplever, at kontrollørerne tilrettelægger deres arbejde uhensigtsmæssigt og ikke virker tilstrækkelig kompetente.«

Arbejdstilsynet beskæres

Der kan komme i omegnen af 144 millioner kroner ekstra i Arbejdstilsynets kasse om året, hvis man indfører LO’s model for brugerbetaling i de tilfælde, hvor arbejdsmiljøet halter. Det fremgår af et svar, som Beskæftigelsesministeriet har givet til Folketinget. Muligheden for de ekstra penge til tilsyn er LO’s hovedargument for at få indført ordningen.

»Arbejdstilsynet har ikke ressourcer nok til i tilstrækkeligt omfang at komme ud på arbejdspladserne og reagere hurtigt nok,« siger Ejner K. Holst.

Som et eksempel på manglende ressourcer peger Ejner K. Holst på sagen med LM Windpower, som fremstiller vinger til vindmøller. Her er en række ansatte angiveligt blevet udsat for alt meget damp fra stoffet styren, som kan give kræft. 

»Hvis man ser på sagen med LM Windpower, er det helt tydeligt, at Arbejdstilsynet ikke havde ressourcer nok til at komme ofte og hurtigt nok ud på virksomheden,« mener Ejner K. Holst.

Arbejdstilsynet får færre og færre penge. Bevillingen til tilsynet falder fra 483 millioner kroner i 2010 til 431 millioner kroner i 2013, hvis man indregner regeringens bebudede besparelser. Det viser en opgørelse fra LO.

Ifølge Arbejdstilsynet selv er antallet af årsværk faldet fra 741 i 2010 til cirka 680 i år.  De færre mennesker i tilsynet kan ikke udrette det samme arbejde, mener lektor Klaus T. Nielsen fra RUC.

»Arbejdstilsynet har været professionelt ledet gennem mange år, og derfor tror jeg ikke, man kan udrette det samme arbejde med færre ansatte. Nedskæringer kommer til at gå ud over omfanget og kvaliteten af tilsynet,« siger Klaus T. Nielsen.

Direktøren for Arbejdstilsynet, Jens Jensen, ønsker ikke at udtale sig om bevillinger til tilsynet.

I DI kan arbejdsmiljøchef Anders Just Pedersen godt leve med dalende beløb til Arbejdstilsynet.

»Der er ikke brug for flere ressourcer til Arbejdstilsynet. Vi har i forvejen et af de største tilsyn i verden målt i forhold til antallet af beskæftigede,« siger han.

I LO mener man derimod, at der er behov for at få Arbejdstilsynet endnu mere på banen.

»Der er rigeligt at tage fat på for Arbejdstilsynet. Alt for mange bliver psykisk syge af deres job. Byggepladserne er det rene klondyke i nogle tilfælde; og der sker stadig dødsulykker,« siger Ejner K. Holst.

’En god investering’

Der er i foråret indgået et politisk forlig om den overordnede strategi for at forbedre arbejdsmiljøet frem mod år 2020. I den forbindelse har man set på, hvordan det er gået med at leve op til ambitionerne i den tidligere strategi frem mod år 2010. Ifølge den nyeste overvågningsrapport fra Arbejdstilsynet er det kun med hensyn til reduktion af støj, man har nået målene for 2010. På de øvrige områder er der enten ikke nogen ændringer, eller man er et godt stykke fra målet.

Eksempelvis var det et mål for 2010, at der fra 2005 til 2010 skulle ske et fald på 20 procent i antallet af anmeldte arbejdsulykker, som fører til længerevarende fravær på grund af sygdom. Men der er ’kun’ sket et fald på cirka 13 procent.

»Vi kommer til at mangle arbejdskraft, og en af de allernemmeste måder at skaffe den på er ved at undgå, at folk bliver syge af deres arbejde. Penge til kontrol og forebyggelse af skader er som regel en rigtig god forretning for både samfundet og de ansatte,« argumenterer Ejner K. Holst.

Lektor Klaus T. Nielsen vil ikke blande sig i debatten om penge til Arbejdstilsynet nu og her. Han siger:

»Det er et politisk spørgsmål, om Arbejdstilsynet har nok ressourcer. Men personligt vil jeg mene, at set over en længere årrække, vil det være givtigt for samfundet at bruge flere penge på tilsynet. Selv små forbedringer i arbejdsmiljøet kan spare samfundet for store udgifter til sygefravær og nedslidning.«

LO’s perspektivoplæg ’Flere hænder gennem forebyggelse’