Forskningsfond i krise allerede på tegnebrættet

Af | @JanBirkemose

Regeringens plan om at putte 16 milliarder kroner i en ny forskningsfond er kommet i problemer. Finansieringen halter, og nye tal viser, at udbyttet fra fonden vil blive minimalt. De politiske partier rundt om regeringen er skuffede og kalder projektet for et mediestunt.

Det lignede en politisk vindersag, da regeringen for to uger siden lancerede planen om en ny forskningsfond på hele 16 milliarder kroner.

Planen blev da også kvitteret med næsten stående ovationer fra forskningsmiljøet og erhvervslivet. Dansk forskning har i årevis ligget underdrejet på grund af begrænsede statslige bevillinger, og løftet om en stabil bevilling fra en milliardfond mange år frem er ikke hverdagskost for forskerne.

Alligevel risikerer planen i dag med at smuldre mellem hænderne på regeringens ministre.

Finansieringen af de 16 milliarder kroner er indtil videre faldet på gulvet, og nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AErådet, viser, at udbyttet fra den store investering i de første mange år alligevel ikke vil løfte Danmark ud af den internationale bundplacering i offentlig forskning.

Begrænset effekt

Ifølge beregninger fra AErådet vil bevillingerne fra fonden i de kommende tre år kun få den offentlige forskning til at stige med 0,2 procentpoint af bruttonationalproduktet, BNP.

Det betyder, at fondens bevillinger ikke engang er store nok til at vende den udvikling, hvor Danmark år for år bevæger sig længere og længere væk fra den målsætning, som regeringen tilsluttede sig i 2002 på EU-topmødet i Barcelona. Her blev det aftalt, at alle EU-lande i 2010 skal anvende tre procent af BNP til forskning, og heraf skal den ene procent komme fra det offentlige.

Uden den nye fond vil statens andel til forskning i 2007 være på 0,63 procent af BNP, mens fonden vil øge tallet til 0,65 procent. Til sammenligning er andelen i år på 0,67 procent.

Direktør i AErådet, Lars Andersen, er derfor skeptisk over for regeringens nye initiativ.

»Jeg ser mest forskningsfonden som et PR-nummer. 16 milliarder kroner er jo en stor og flot sum penge. Men som vores beregninger viser, vil effekten være meget begrænset,« siger Lars Andersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forskningsminister Helge Sander (V). Men fra hans forkontor oplyser man, at det er en mulighed, at fonden i nogle år kan udbetale flere penge end det afkast, der kommer fra renterne af grundkapitalen.

Ifølge AErådet vil en sådan udhuling af grundkapitalen dog kun løfte statens andel til 0,67 procent af BNP i 2007. Den samme andel som i dag.

Oliepenge skal gå til gæld

Partierne rundt om regeringen, der skal levere de nødvendige stemmer, vil gerne støtte forskningen, men er skuffede over regeringens fremgangsmetode.

Politikere fra både de radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne beskylder projektet for at være kommet til verden i et panikagtigt hastværk. Det sås allerede i timerne efter, at regeringen overraskende havde præsenteret planen om fonden ved det årlige regeringsseminar på Havreholm Slot. Tanken var, at fonden skulle hente sine penge fra de ekstraindtægter, staten i de kommende år vil få fra den nye aftale om Nordsøen.

Men ifølge aftalen med de forligspartier, der er med i Nordsøaftalen, skal oliepengene ubeskåret anvendes til at nedbringe statsgælden. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti blev derfor overrasket, da han fra udlandet aflyttede sin telefonsvarer og fik besked om, at pengene nu skulle puttes i en forskningsfond.

»Det er ikke en metode, jeg vil anbefale regeringen at bruge fremover,« siger han og forklarer, at det for Dansk Folkeparti er vigtigt, at ekstraordinære indtægter fra for eksempel Nordsøen eller frasalg af statslige selskaber bruges til at betale af på gælden.

Frygten, som Dansk Folkeparti deler med de radikale og socialdemokraterne, er, at udgifterne til renter i fremtiden vil true velfærdsudgifterne, hvis ikke man får nedbragt statsgælden i det planlagte tempo. Fra de radikales ordfører på sagen, Martin Lidegaard, lyder de samme toner:

»Vi er meget lunkne ved ideen, og vi undrer os gevaldigt over, at regeringen kan lave sådan et udspil uden at have spurgt forligspartierne først. Det er taktisk meget uklogt. Men jeg tror, at de er desperate efter at finde nogle gode sager. Når man bruger tre dage på Havreholm, så skal man jo finde på et eller andet,« siger han.

I strid med regeringsgrundlaget

Sammen med Dansk Folkeparti trak de radikale derfor tæppet væk under finansieringen af de 16 milliarder kroner. I torsdags blev de to partier sammen med Kristendemokraterne, der også er med i Nordsøaftalen, indkaldt til et forsoningsmøde i Økonomiministeriet. Men mødet blev aflyst med kort varsel.

Socialdemokraterne står uden for Nordsøaftalen og er derfor indtil videre ikke blevet hørt. Men partiet er lige så skeptisk over for regeringens nye alternative plan, hvor pengene skal hentes fra salg af statslige selskaber. Allerede nu har finansminister Thor Pedersen (V) sat det statslige olieselskab DONG frem på salgshylden, og det er ikke en strategi, der hyldes hos Socialdemokraterne.

»Det er dumt at sælge DONG for at få råd til en forskningsfond. Vi vil meget gerne støtte forskningen yderligere, men så kan vi lige så godt beholde DONG og bruge det årlige afkast fra DONG til at støtte forskning. At sælge DONG er som at sælge hønen, der lægger guldæg, for at få råd til at købe en anden høne, som vi ikke med sikkerhed ved, om kan lægge guldæg,« siger politisk ordfører Pia Gjellerup.

Udover, at det at bruge ekstraordinære indtægter på andet end afdrag af gælden møder politisk modstand, er strategien også i strid med regeringsgrundlaget. Her står:

»Regeringen vil hvert år vurdere og gennemgå statslige aktieposter med henblik på muligt salg.

Et salgsprovenu skal ubeskåret anvendes til at nedbringe statens gæld.«

Trods flere henvendelser til finansminister Thor Pedersen har det ikke været muligt at få en kommentar til det politiske kursskifte.

Tidligere overvismand og nuværende formand for regeringens velfærdskommission, økonomiprofessor Torben M. Andersen finder kun få argumenter for at placere pengene i en fond i stedet for at afdrage på statsgælden.

»Et positivt argument for fonden er, at den signalerer stabilitet og et forpligtende engagement, som gør, at forskningsmiljøet kan anlægge en tilstrækkelig lang tidshorisont, fordi de ved, de har kapital i ryggen både i dag og i morgen,« siger Torben M. Andersen og fortsætter:

»Men hvis der er enighed om at prioritere midler til forskning, er der sådan set ingen grund til at oprette en cigarkasse. I stedet kan man bruge pengene til at betale af på statsgælden. Den gevinst, man får ved at betale færre renter på gælden, er efter al sandsynlighed højere end afkastet fra pengene i forskningsfonden.«

På Christiansborg undrer partierne sig over, at regeringen ikke har fremlagt et gennemarbejdet projekt, når det trods alt drejer sig om 16 milliarder kroner. Pia Gjellerup henviser til, at der kun er udarbejdet et notat på tre sider om fonden – og det omtaler slet ikke økonomien. Hun mener, at det er en panikagtig beslutning, og på grund af det lave økonomiske udbytte betegner hun projektet som oversolgt.

Kristian Thulesen Dahl er enig i, at panikken står malet ud over planen.

»Regeringen er presset internt fra virksomheder, der har berettiget mener, at det vil være fint med flere penge til forskning. Samtidig bliver de kritiseret for, at de er løbet tør for ideer.

Timingen og hastigheden i denne sag bærer præg af, at man hurtigt vil give indtryk af, at man er fremtidsrettet,« siger Thulesen Dahl.