nanosikkerhed

Forskning i farlige partikler på danske arbejdspladser hænger i en tynd tråd

Af | @MichaelBraemer

Ingen kender omfanget af de såkaldte nanomaterialer på danske arbejdspladser. Sikkert er det, at de kan være skadelige. Derfor afsatte man 30 mio. kroner til forskning i nanosikkerhed på arbejdspladserne. Nu er bevillingen tilsyneladende væk.

Gravide mus og deres afkom fik dna-skader ved at indånde de nanopartikler, som findes i tryksværte, har forsøg blandt andet vist.

Gravide mus og deres afkom fik dna-skader ved at indånde de nanopartikler, som findes i tryksværte, har forsøg blandt andet vist.

Foto: Bjarke Bo Olsen, Scanpix

En politisk aftale om at bruge 30 millioner kroner fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til at forske i, hvordan man skal håndtere de stadig flere og farlige nanopartikler på danske arbejdspladser, ser ud til at være røget på gulvet.

Aftalen blev indgået i februar i år mellem SR-regeringen, Enhedslisten og SF og indeholdt en bevilling på 10 millioner kroner i hvert af årene 2016, 2017 og 2018 til videreførelsen af Dansk Center for Nanosikkerhed.

Vi risikerer at havne i de samme problemer, som vi gjorde med asbest. Lizette Risgaard, næstformand, LO

Men pengene mangler i det tekniske finanslovsforslag for 2016, som den nye V-regering offentliggjorde for lidt over en uge siden. Hvis ikke bevillingen bliver forlænget i den endelige finanslov, vil farligheden og omfanget af arbejde med nanomaterialer på danske arbejdspladser ikke blive undersøgt til bunds.

»Vi får hele tiden nye nanomaterialer på markedet, men vi ved ikke nok om, hvor farlige de er, og hvordan vi skal håndtere dem i arbejdsmiljøet. Forsøg med mus har peget på, at de udgør en alvorlig risiko, og derfor har vi brug for grænseværdier og måleredskaber. Vi risikerer at havne i de samme problemer, som vi gjorde med asbest,« siger LO’s næstformand, Lizette Risgaard.

Hun er stærkt bekymret, fordi hun netop har fået en indkaldelse til et bestyrelsesmøde i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 10. september, der indeholder en forhåndsorientering om, at aftalen fra februar ikke længere gælder.

Nanocenter risikerer lukning

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få Venstres arbejdsmiljøordfører, Hans Andersen, til at forklare, hvor de afsatte millioner er blevet af, og hvad partiets planer er med nanocentret, der må lukke, hvis bevillingen er væk.

Fra Venstres pressetjeneste er svaret, at man må vente med at se, hvordan partiet vil bruge pengene, indtil det politisk prioriterede finanslovsforslag kommer i slutningen af denne måned.

Jeg ved jo, at Finansministeriet skal ud og finde penge nok til at opfylde nogle af de løfter, som regeringen har givet. Og så bliver det jo afgørende, hvor støvsugeren bliver rettet hen. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det får nanoforskningen til at svæve i det uvisse, og situationen foruroliger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som nanocentret hører under.

»Jeg ved jo, at Finansministeriet skal ud og finde penge nok til at opfylde nogle af de løfter, som regeringen har givet. Og så bliver det afgørende, hvor støvsugeren bliver rettet hen. Samtidig er jeg klog af skade. Jeg blev formand for NFA i 2001, lige da VK-regeringen var tiltrådt, og dér skal jeg love for, at vi fik et hug,« siger han.

Nano over det hele

Der kommer hele tiden nye nanomaterialer på markedet. De bliver ikke registreret, så ingen har overblik over, hvor mange der er udsat for nanopartikler på arbejdet.

Men de anvendes i forskellige brancher og i en lang række produkter. Eksempelvis i maling, cement, plast, tryksværte, katalysatorer, sportsartikler, produkter til overfladebehandling, tekstiler, kosmetik, bildæk, elektronik og kemisk udstyr. Nanopartikler gør for eksempel maling mere modstandsdygtig mod ridser.

’Nano’ går på størrelsen af partikler. De er så små, at de måles i nanometer, som er milliontedele af en millimeter.

Nanomaterialer tilsættes ofte produkter som pulver, og det er i den form, de kan være farlige. Derfor er der meget større risiko ved at blive udsat for nanomaterialer i arbejdsmiljøet, end når man som forbruger anvender et færdigt produkt, der indeholder nanomateriale.

Det ved man om nanomaterialer (eksternt link)

Ulla Birgitte Vogel, professor og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed, understreger, at der er et problem med nanomaterialer på danske arbejdspladser. Det har centret allerede dokumenteret.

»Der er en udsættelse for nanopartikler på danske arbejdspladser, som ligger langt over de grænser, som vores amerikanske søsterorganisation, NIOSH, har foreslået. Og videnskaben er enige om, indånding af nanomaterialer er mere helbredsskadelige end indånding af større partikler med samme kemiske sammensætning,« siger hun.

Kræftfremkaldende

Mens centrets hidtidige arbejde er gået ud på at finde ud af, om vi har et problem med nanomaterialer, skulle det fortsatte arbejde fokusere på, hvilke nanomaterialer der er farlige, hvordan de kan måles i arbejdsmiljøet og hvordan man kan arbejde sikkert med dem.

Kulstofnanorør virker nogenlunde som asbest, så selv en forholdsvis beskeden eksponering i dine unge år kan give dig kræft senere. Så vores bedste estimat er, at vi har et problem i Danmark, der skal håndteres. Ulla Birgitte Vogel, professor og leder af Dansk Center for Nanosikkerhed

Det arbejde vil Ulla Birgitte Vogel advare mod at stoppe, for det kan ifølge hendes vurdering få alvorlige og langsigtede konsekvenser.

»Et af nanomaterialerne, de såkaldte kulstofnanorør, er stemplet som muligvis kræftfremkaldende af det internationale kræftagentur, og dyreforsøg har vist, at der skal meget, meget lave koncentrationer til, før man så de kræftfremkaldende effekter. Kulstofnanorør virker nogenlunde som asbest, så selv en forholdsvis beskeden eksponering i dine unge år kan give dig kræft senere. Så vores bedste estimat er, at vi har et problem i Danmark, der skal håndteres,« siger hun.

I et af centrets forsøg blev mus udsat for to slags nanopartikler, som findes i henholdsvis maling og tryksværte. Både gravide mus og deres afkom fik dna-skader ved at indånde de nanopartikler, som findes i tryksværte. Og begge typer partikler gav mindre adfærdsændringer hos voksne mus, der havde været udsat for nanopartikler som fostre.

»Musene fik også en betændelsesreaktion i lungerne af at indånde partiklerne, og betændelsesreaktionen kan kobles til risiko for hjertekarsygdomme,« fortæller Ulla Birgitte Vogel.

Arbejdsgiverne vil også vide mere

Arbejdsmarkedets parter har været enige om vigtigheden af at få mere viden om nanomaterialers potentielle farlighed. De indgik i maj i år en aftale, der indeholdt 23 anbefalinger til beskæftigelsesministeren.

Parterne pegede blandt andet på, at der mangler grænseværdier, som sikrer, at lønmodtagerne ikke udsættes for skadelige mængder af nanopartikler. De anbefalede også, at ansatte skal have en særlig uddannelse, hvis der er risiko for, at de udsættes for frie kulstofnanorør i deres arbejde.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser, at de viderefører nanocentret. Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening

Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), understreger da også, at DA gerne ser, at Dansk Center for Nanosikkerhed bevarer den aftalte bevilling og kan fortsætte.

»Desværre har vi ikke den store viden om den mulige sundhedsrisiko ved brugen af nanomaterialer, og vi er interesseret i at få kortlagt, hvori sundhedsrisikoen består. Vi afventer og ser, hvad der lægges op til, når regeringen fremlægger sit endelige finanslovforslag. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser, at de viderefører centret,« siger hun.

Dårlige erfaringer

Hos Enhedslisten, som var et af partierne bag aftalen i februar, er der også et håb om, at regeringen får tryllet pengene til nanocentret frem igen. Men partiet har dårlige erfaringer med nye, borgerlige regeringers håndtering af de aftaler, Enhedslisten har været med til at lave på arbejdsmarkedsområdet.

Det kan godt få håbet til at svinde hos arbejdsmiljøordfører Christian Juhl.

»Da VK-regeringen kom til i 2001 fejede de også alt det, vi havde aftalt med Nyrup-regeringen, ned ad bordet. Det er helt uacceptabelt, hvis de gør det igen og tager penge, som forskere har fået tilsagn om og planlagt efter,« siger han.

Aftalen mellem SR-regeringen, Enhedslisten og SF om nanocentret var kun en del af en større aftale om i alt 135 millioner kroner fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til 12 forskellige arbejdsmiljøprojekter. Heraf bliver de 41 millioner brugt i år.

Ingen af de aftalte poster, som blandt andet drejer sig om forebyggelsespakker og projektet ’Femern Bælt – et sundt byggeri’, er med i det foreløbige finanslovsforslag, som regeringen har fremlagt.