Forskning for folket

Af | @MichaelBraemer

Han er professor, men hader verdensfjerne, videnskabelige skrivebordsteorier og bekender sig i stedet til virkelighedens praktiske mænd og kvinder. Nu tager Henning Jørgensen til Bruxelles for at blive direktør for den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI.

Øget udsyn og indblik. Det er ifølge arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen – professor på Aalborg Universitet og direktør for det nationale center for arbejdsrelationer, CARMA – formlen på en faglig strategi i Europa. Et udsyn, der får danske lønmodtagere til at indse, at man ikke kan putte sig med en dansk model og være sig selv nok. Og et indblik, der får deres faglige ledere til at varetage deres interesser på et oplyst grundlag.

Hans eget udsyn får ham til at forlade Aalborg Universitet 1. november for at blive direktør for den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI, i Bruxelles. Han vil godt blande sig noget mere i den europæiske udvikling, hvor arbejdsmarkedet kommer til at spille en større og større rolle. Og fra sin nye post håber han at kunne levere den europæiske fagbevægelse det indblik, der kan sætte den i stand til at træffe de rigtige beslutninger. 

»Ikke sådan, at vi skal sige, hvad beslutningstagerne skal gøre. Men ved at give dem relevant viden, så de ikke handler på baggrund af uvidenhed eller forkerte oplysninger,« lover han.  

Den danske model skal fornys

ETUI kan holde 25 års jubilæum 3. december i år. Instituttet blev til på initiativ af Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), der varetager interesser for sammenlagt 60 millioner europæiske lønmodtagere.

Efter en spæd start, hvor instituttet havde problemer med at finde ud af, om det først og fremmest skulle hjælpe faglige repræsentanter i europæiske spørgsmål eller satse på at præge de videnskabelige diskussioner, er det i dag vokset til noget, man regner med i såvel akademiske kredse som på politisk plan i Europa. Både fordi kvaliteten af instituttets forskning er øget, og fordi det spiller så tæt sammen med den faglige sammenslutning. Direktøren fungerer nærmest som højre hånd for John Monks, den nye generalsekretær for EFS.

At en dansker er blevet placeret på denne europæiske toppost er en fjer i hatten for dansk fagbevægelse. Henning Jørgensen advarer imidlertid mod at tro, at han er udsendt som dansk missionær, og vil gerne aflive forventninger om, at han vil optræde som salgsagent for den højt besungne, danske model. Han er forpligtet af fælleseuropæiske interesser, og faktisk mener han, at modellen alt for længe har været et beskyttende skjold, der har afskærmet danske beslutningstagere fra det nødvendige udsyn og indblik i europæiske spørgsmål.

»Mange ting, der i andre lande reguleres via lovgivning, reguleres i Danmark via overenskomsterne. Fordelen ved modellen er, at den er hurtig, reaktionsdygtig, og at parterne normalt også overholder det aftalte. Men den fungerer kun i en lukket økonomi, hvor internationaliseringen ikke er så fremskreden, og de overnationale reguleringer ikke har så stor betydning. Og den situation er vi vokset ud af,« siger han.

Profitten kender ingen grænser

Henning Jørgensen peger på, at kapital og profit ikke kender nogen grænser, og at det nu gør det nødvendigt med en faglig strategi, der også overskrider landegrænser.

»Selv om den danske model har overlevet i 100 år, overlever den ikke de nye udfordringer, medmindre den fornys. Vi må acceptere europæiske rammeaftaler og overenskomster. Og vi må acceptere minimumstandarder til at beskytte lønmodtageres vilkår. Det er vel at mærke ikke det samme som standardisering. Der vil og skal fortsat være mulighed for højere nationale standarder,« understreger han.

Henning Jørgensen ser den snarlige LO-kongres som et vigtigt forsøg fra dansk fagbevægelses side på at tage »større og klarere briller på«. Her er der lagt op til at vedtage en vidtgående beslutning om at skabe blandt andet et europæisk aftalesystem som supplement til de nationale overenskomster og en traktat-baseret EF-arbejdsretsdomstol – en pendant til den danske arbejdsret med faglige dommere.

citationstegnMennesker uden forbindelse mellem hjerne og hjerte er ikke hele mennesker, og videnskab uden lidenskab kommer der ikke noget ud af.

Når Henning Jørgensen finder det så bydende nødvendigt, at lønmodtagerne mobiliserer sig internationalt, er det, fordi han ser deres udgangspunkt i interessekonflikten som så uendelig meget dårlige end modpartens. Arbejdsgiverne kan altid true med at rejse andre steder hen på kloden og vælte omkostninger over på forbrugerne. Lønmodtagerne, derimod, har kun retfærdighed og fælles interesse at støtte sig til.

Den erkendelse får ham imidlertid ikke til at proklamere partsforskning på sit fremtidige institut.

»Det er også vigtigt med analysen af arbejdsgiversiden. Det er væsentligt at holde dialogen kørende, for hvis arbejdsgivere og arbejdstagere kan finde sammen, så kan der virkelig ske noget. Parterne kan jo erstatte EU’s direktiver, hvis de kan blive enige om det – som det for eksempel skete med aftalen om telearbejde sidste år,« siger han.

Med hjertet et bestemt sted

Henning Jørgensen virker så politisk i sine udtalelser, at man kan have svært ved at forbinde ham med et professorat, der i manges bevidst-hed vil være hævet over partsinteresser.

Selv gør han en dyd ud af »at have hjertet et bestemt sted.« Mennesker uden forbindelse mellem hjerne og hjerte er ikke hele mennesker, og videnskab uden lidenskab kommer der ikke noget ud af, mener han. Som forsker er det altid virkeligheden, han har forholdt sig til – videnskabelig teori har for ham kun været en hjælp til at forstå og forklare den.

Omvendt mener han, at det forholder sig for de seks medlemmer af den nyligt nedsatte og meget omdiskuterede velfærdskommission. De seks økonomer i kommissionen får følgende skudsmål med på vejen:

»De er så uendeligt ens – samme teoretiske skole, samme stanghabit, samme tænkemåde og samme verdensfjerne måde at regne tingene ud på ved deres skriveborde. De går galt i byen, fordi de ikke lader sig korrigere af virkelighedens praktiske mænd og kvinder. Fordi de først og fremmest tror på deres teori og betragter virkeligheden som et uinteressant specialtilfælde af denne teori.«

citationstegnNyliberale økonomer vil tolke nogle data på en anden måde end jeg. Det betyder ikke, at de har lige så meget ret, for de betragter – fejlagtigt – mennesket som en kalkulerende købmand, der livet igennem kun motiveres til handling af økonomiske incitamenter.

Ingen kan beskylde Henning Jørgensen for at have barrikaderet sig ved sit skrivebord og for at have undgået »virkelighedens praktiske mænd og kvinder«. I sine unge år på Odense Universitet bedrev han den første konkrete arbejdsmarkedsforskning i Danmark – en medlemsundersøgelse i en SiD-afdeling – og siden har han været i løbende dialog ikke bare med  faglige folk men også med medier og arbejdsgiverer.

»Det har altid givet mig meget at komme ud blandt folk. Det at være i stue sammen er noget, som det ukropslige internet slet ikke kan matche. Det har også hjulpet mig til at kunne lægge en menneskelig vinkel ned over den forskning, jeg har bedrevet.«

Ingen kan abonnenere på sandheden

At det er den eneste rigtige sandhed, han har præsenteret i utallige udgivelser og endnu mere talløse udtalelser til pressen, påstår han ikke. Men det er så tæt på, som han har kunnet komme den. Problemet, som han ser det, er, at ingen kan abonnere på sandheden. Heller ikke forskere. For data taler ikke af sig selv. De bliver først til fakta, når man begynder at stille spørgsmål til dem. Kunsten ligger så i at stille de rigtige spørgsmål, og her er det, den enkeltes forskers virkelighedsopfattelse kommer ind.

»Nyliberale økonomer vil tolke nogle data på en anden måde end jeg. Det betyder ikke, at de har lige så meget ret, for de betragter – fejlagtigt – mennesket som en kalkulerende købmand, der livet igennem kun motiveres til handling af økonomiske incitamenter. På CARMA har vi løbende gennemført spørgeskema- og interviewundersøgelser på virksomheder, uddannelsesinstitutioner og blandt arbejdsgivere og har derfor været i stand til at give en mere virkelighedstro gengivelse af, hvordan folk tænker og handler i forskellige positioner.«

Vi er hinandens skæbne

Med 15 gamle og 10 nye medlemslande får Henning Jørgensen sin sag for, hvis han i ETUI vil gennemføre samme minutiøse kortlægning af, hvad der rører sig i dækningsområdet. Men der er ingen tvivl om, at han vil være drevet af samme bekymring for almindelige menneskers levevilkår.

Han får 35 fastansatte i Bruxelles til at hjælpe sig, og derudover et fagligt netværk af forskere spredt ud over de enkelte medlemslande, heri-blandt de nye østeuropæiske, så antallet af tilknyttede forskere kommer op på næsten 200.

Instituttets budget er på 30-40 millioner kroner årligt og efter Henning Jørgensens vurdering så beskedent, at han så småt er ved at indstille sig på at skulle ud og fundraise.

»Jeg forstiller mig for eksempel, at man kan få arbejdstagere og arbejdsgivere til at finde sammen om fælles interesser, blandt andet om samarbejdsmodeller.«

Ellers vil han nødig komme med programerklæringer for instituttets fremtidige arbejde, før han har fået stukket en finger i den europæiske jord – ud over at han håber at kunne styrke forskningen og samarbejdet med EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Og så skal instituttet blive bedre til at læse den europæiske dagsorden og påvirke den.

Han peger på en aktuel og skræmmende udviklingstendens i en række europæiske lande som et eksempel på en sag, som ETUI bør engagere sig i. Et voksende antal lønmodtagere – i Spanien op mod 20 procent – arbejder efterhånden under usikre og urimelige forhold på områder, som slet ikke er reguleret.

»Sagen er, at fænomenet ikke mindst er vedkommende i de lande, der endnu ikke kender til det. For vi udsættes jo for konkurrence på urimelige vilkår. I internationaliseringens hellige navn er vi gået hen og blevet hinandens skæbne,« siger Henning Jørgensen.