Forskerkritik af arbejdsmiljøreform

Af

Arbejdsmiljøforsker er kritisk over for den nye arbejdsmiljøreform. Han mener, den svækker de enkelte virksomheders incitament til at få et endnu bedre arbejdsmiljø. De vil blot koncentrere sig om at slippe gennem Arbejdstilsynets nåleøje. Han kalder dog den nye smiley-ordning for et positivt element.

Det var en overvældende tilfreds beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i onsdags præsenterede den nye aftale om en arbejdsmiljøreform, som regeringen har forhandlet på plads med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Men den samme tilfredshed finder man ikke hos arbejdsmiljøforsker Peter Hasle fra Danmarks Tekniske Universitet. Han mener, at reformens fokus på, at virksomhederne skal »bestå« et enkelt screenings-besøg, kan skade indsatsen for arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed:

»Incitamentet til at lave en stor selvstændig arbejdsmiljøindsats på de enkelte virksomheder svækkes. Virksomhederne får mere fokus på, at de blot overholder de retningslinjer, som myndighederne opstiller,« siger Peter Hasle.

Han frygter blandt andet, at det kan skade indsatsen i forhold til alvorlige problemer som dårligt psykisk arbejdsmiljø og ensidigt gentaget arbejde. Begge dele kræver en struktureret og årelang indsats, hvis de for alvor skal forbedres.

Glad for smileys

I dag er alle virksomheder inden for en række brancher forpligtet til at betale for rådgivning fra Bedriftsundhedstjenesten (BST), uanset om de benytter sig af rådgivningen eller ej. Men reformen fritager fremover alle »artige« virksomheder for rådgivning.

Konkret kommer det til at foregå på den måde, at samtlige danske virksomheder får et såkaldt screenings-besøg fra Arbejdstilsynet inden for de næste syv år. Efter dette besøg bliver virksomhederne delt i to: De gode og de dårlige. Og mens de gode fremover slipper for at betale for arbejdsmiljørådgivning, forpligtes de dårlige til at betale for og modtage rådgivning til at forbedre arbejdsmiljøet. Men den idé er dårlig, mener Peter Hasle:

»Rådgivning egner sig ikke til at blive brugt som straf. De dårlige virksomheder vil bare bestræbe sig på at komme fri af rådgivningspligten igen med færrest mulige omkostninger og mindst muligt besvær.«

Peter Hasle fremhæver dog, at den endelige aftale – i modsætning til regeringens oprindelige udspil – betyder, at selv de virksomheder, der i screeningsbesøget kommer i den gode ende, kan modtage uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet. Og de »gode« virksomheder vil stadig hvert tredje år få et nyt besøg for at kontrollere, at arbejdsmiljøet er i orden.

Hasle er også positiv over for, at forligspartierne med indførslen af smiley-ordningen synliggør virksomhedernes arbejdsmiljø. Og han håber, at dette element kan medvirke til at øge virksomhedernes motivation for at gøre en seriøs indsats for arbejdsmiljøet.

Smiley-ordningen er kommet ind i reformen efter krav fra de radikale, og den betyder, at virksomheden kan få tildelt en grøn, gul eller rød smiley alt efter, hvordan det ser ud med arbejdsmiljøet på virksomheden. Den grønne smiley er positiv, mens gul og rød er negative. Smileyerne vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Det er ophævelsen af BST-pligten, som hele tiden har skilt regeringen på den ene side og Socialdemokraterne og fagbevægelsen på den anden. Mens beskæftigelsesministeren har fremhævet det urimelige i, at også de »artige« virksomheder var forpligtet til at betale for rådgivning, som de slet ikke brugte eller havde brug for, har fagbevægelsen fremhævet den tvungne rådgivning som hjørnestenen i det forebyggende arbejde i forhold til arbejdsmiljøet.

Det er da også ophævelsen af BST-pligten, der har fået Socialdemokraterne til at vælge at stå uden for reformen, mens deres tidligere regeringspartner Det Radikale Venstre altså er med.