Forskere: Samfundet skal blande sig i familier for at bryde den sociale arv

Af

Hvis vi vil bryde den sociale arv i udsatte familier, skal fundamentet lægges i barnets første leveår, siger forskere fra vidt forskellige fag. Derfor er man også nødt til at blande sig i familierne, tilføjer de, og beder om mindre berøringsangst og målrettede indsatser fra politikerne.

Tryghed og udviklingsmuligheder i den tidlige barndom kan være afgørende. Udsatte børn har ofte mindre tryg kontakt med voksne og bliver talt mindre med. Det er to eksempler på ting i babylivet, der kan påvirke barnets muligheder i livet negativ.

Tryghed og udviklingsmuligheder i den tidlige barndom kan være afgørende. Udsatte børn har ofte mindre tryg kontakt med voksne og bliver talt mindre med. Det er to eksempler på ting i babylivet, der kan påvirke barnets muligheder i livet negativ.

Foto: Scanpix/Nanna Bisp Büchert

»Fortæl mig din fødselsvægt, og jeg skal fortælle dig, hvordan det går dig her i livet,« siger Mads Meier Jæger.

Det lyder måske som et forsøg på at være morsom, men Mads Meier Jæger er professor i sociologi ved Københavns Universitet, og han har empirien til at bakke sin påstand op. Undersøgelser har vist, at jo tungere børn er, når de bliver født, des bedre går det dem senere hen i livet. Det har man dokumenteret ved at sammenligne fødselsvægt med f.eks. læsetests og lønchecks. Begge steder er der en stærk sammenhæng.

Forskningen tyder på, at familiemiljøet spiller en stor rolle, så det bedste vi kan gøre er at forbedre miljøet i de socialt udsatte familier. Det, der skal til, er, at vi skal ind og blande os i deres hverdag. Mads Meier Jæger, professor, Københavns Universitet

Årsagen er, at socialt udsatte mødre føder lettere børn, fordi de under graviditeten har haft en usund livsstil.

»Det er et glimrende eksempel på, at der er stærk sammenhæng mellem, hvordan man starter livet, og hvordan man klarer sig sidenhen,« siger Mads Meier Jæger.

Faktisk er sammenhængen så stærk, at hvis man vil bryde den sociale arv, så skal det gøres i det første leveår. Det mener Mads Meier Jæger og en række andre forskere i vidt forskellige fag såsom psykologi og økonomi, der tidligere på ugen deltog i konferencen 'Bedre liv for børn og unge' arrangeret af Københavns Universitet, Danmarks Statistik og Børns Vilkår.

På konferencen var en af de gennemgående konklusioner, at det er nødvendigt at blande sig i familiernes hverdag, hvis man skal skabe en forandring for de mest udsatte. Den pointe uddyber tre af forskerne over for Ugebrevet A4:

»Vi har en stor velfærdsstat, der kan gøre en forskel, og vi er blandt de mest socialt mobile, men det gælder kun 80 procent af befolkningen. Der er en bund, som velfærdsstaten ikke er så god til at løfte. Forskningen tyder på, at familiemiljøet spiller en stor rolle, så det bedste vi kan gøre er at forbedre miljøet i de socialt udsatte familier. Det, der skal til, er, at vi skal ind og blande os i deres hverdag,« siger Mads Meier Jæger.

Læs også: Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte

30 millioner ord til forskel

Når Mads Meier Jæger skal understrege, hvilken forskel det er, familiemiljøerne skaber, henviser han til en amerikansk undersøgelse ved navn '30 million word gap'. I den undersøgelse blev hjemmene hos 42 amerikanske familier forsynet med en båndoptager, for at forskerne kunne undersøge samtalerne mellem voksne og børn. Gennemgangen af båndene viste, at der i familier med en høj indkomst blev udvekslet 30 millioner flere ord med børnene i deres første 3 leveår end i familier, der var på velfærdsydelser.

Andre undersøgelser viser, at højtuddannede forældre bruger mere tid med deres børn, går mere op i børnenes følelsesliv og prioriterer deres læring. Det skaber en forskel til de socialt udsatte børn, der ikke kan udlignes i folkeskolen og følger med dem gennem hele livet. De socialt udsatte familier har brug for, at man rydder op i deres hverdag, siger Mads Meier Jæger:

»Der er nogle familier, hvor det er noget rod det hele, men hvis man kan få sat styr på deres hverdag, så er det gavnligt for børnene. Det kræver en anden tilgang end traditionel socialpolitik. Vi kan ikke bare give dem nogle flere penge, vi skal ind og blande os for at organisere deres hverdag,« forklarer professoren.

Han regner det for usandsynligt, at de udsatte familier selv kan finde ud af organisere sig på en måde, der er hensigtsmæssig for deres børns velfærd. Derfor kan det blive nødvendigt at motivere familierne til det, men hvilket omfang, man gør det i, er et politisk spørgsmål, understreger Mads Meier Jæger. Han efterlyser, at flere politikere tør stille spørgsmålet, og ikke er berøringsangste, når det kommer til at blande sig i familierne.

Selv ser han både pisken og guleroden som en mulighed, når der skal gribes ind i familierne.

Et eksempel på pisk er den såkaldte Helsingørmodel, hvor forældre blev trukket 750 kroner i deres ydelse for hver dag, deres barn udeblev fra skole uden grund. Ordningen blev dog udelukkende brugt over for romaer og er siden blevet dømt ulovlig.

Eksempler på gulerødder er tilbud om f.eks. lektielæsning, som man ser mange steder. 

Det er dog få eksempler, man har, når det kommer til de aller yngste. Én ting virker dog med sikkerhed, hvis man skal hjælpe dem:

»Der er hård evidens for, at det gør en forskel at efteruddanne velfærdsstatens frontlinjepersonale såsom pædagogerne,« siger Mads Meier Jæger.

Spædbørnene er usynlige for systemet, fordi de fleste først kommer i institution, når de er 10-12 måneder, så principielt kan forældrene være de eneste, der ser dem. Mette Skovgaard Væver, lektor i psykologi, Babylab på Københavns Universitet

Spædbørnene er usynlige for systemet

I Babylab på Københavns Universitet arbejder en gruppe spædbørnspsykologer med uddannelsen af en anden faggruppe fra velfærdsstatens frontlinje, sundhedsplejerskerne.

Mette Skovgaard Væver er lektor i psykologi og en del af laboratoriet. Hun mener, der er en helt særlig grund til, at sundhedsplejerskerne er vigtige.

»Spædbørnene er usynlige for systemet, fordi de fleste først kommer i institution, når de er 10-12 måneder, så principielt kan forældrene være de eneste, der ser dem. Samtidig er de alene på baggrund af deres alder mere udsatte, fordi de ikke kan klare sig uden tilstrækkelige omsorgsrelationer. Derfor skal vi være utroligt glade for sundhedsplejerskerne, fordi de som de eneste professionelle kommer i spædbørnenes hjem,« siger Mette Skovgaard Væver.

Når børn er 1 år gamle, har de udviklet en stabil følelsesmæssig tilknytning til deres omsorgspersoner. Hvor trygt barnet føler sig i den tilknytning har afgørende betydning for, hvordan barnet udvikler sig. Trygge børn er psykisk og socialt robuste, hvilket betyder, at de kan bruge deres energi på at udforske, lege og lære. En tredjedel af alle børn har dog en utryg eller desorganiseret tilknytning til deres forældre,  og særligt en desorganiseret tilknytning hæmmer deres evne til være sociale og lære. Derfor det vigtigt, at sundhedsplejerskerne lærer at genkende tidlige tegn på mistrivsel hos det lille barn.

»Spædbørnspsykolgien er en relativt ny videnskab, men vi er nu kommet så langt, at vi har udviklet nogle instrumenter, der kan implementeres i praksis, så sundhedsplejerskerne bedre og mere standardiseret kan vurdere spædbørns trivsel,« siger Mette Skovgaard Væver.

Et af disse redskaber hedder Alarm Distress Baby Scale (ADBB) og evalueres lige nu i et forskningssamarbejde mellem Babylab og Københavns Kommune, hvor sundhedsplejersker er blevet uddannet i at bruge det. ADBB giver dem mulighed for at dokumentere deres bekymringer for barnets trivsel, hvilket ellers er svært.

Barnets Reform

Et er at opdage mistrivsel hos spædbørnene, noget andet er at sætte ind over for det, så det ikke bidrager til en negativ social arv. I TryghedsCirklen-Forældreprogrammet, et andet samarbejde mellem Babylab og Københavns Kommune, bliver forældre øvet i at forstå deres spædbørns behov og adfærd.

Generelt mener Mette Skovgaard Væver, at det er vigtigt med forskellige tilbud til forskellige vanskeligheder. For nogle kan det være en hjælp, at sundhedsplejersken kommer nogle ekstra gange og hjælper familien med at regulere søvn og spisning, for andre skal der mere til, og for nogen meget til.

Hun mener, det er vigtigt, at man banker på hos de udsatte familier og forstår deres udfordringer, så man kan målrette indsatsen. En del politikere slår på tromme for universelle tilbud, der kan benyttes af alle forældre, men det advarer Mette Skovgaard Væver imod:

»Vi har meget lidt bevis for, at det virker. Vi har den udfordring, at de mest udsatte familier sjældent kommer til universelle indsatser, og hvis de kommer, så får de det nogle gange værre af det,« siger Mette Skovgaard Væver.

Når det kommer til spørgsmålet om at blande sig i familierne, henviser hun til Barnets Reform, der trådte i kraft i 2011. Her står der, at man skal tage udgangspunkt i barnets behov frem for forældrenes ret til deres barn, som man tidligere prioriterede højere:

»Det, vi prøver at sætte på dagsordenen, er vigtigheden af en tidlig indsats, som jo også i nogen grad er spørgsmålet om, hvor meget vi egentlig skal blande os i familiernes måde at varetage omsorgen af deres børn på. Her er Barnets Reform vigtig, for den kræver, at der lovmæssigt skal være fokus på barnets behov,« siger Mette Skovgaard Væver og understreger, at det samtidig kræver dygtige og systematiske fagprofessionelle for at opdage mistrivslen og sætte ind.

De bløde kompetencer

Det er særligt de såkaldte bløde kompetencer såsom vedholdenhed, selvtillid og evne til at fokusere, der er på spil, når børns udvikling grundlægges i de tidlige år.

Studier viser, at disse bløde egenskaber er afgørende for alt lige fra uddannelse og indkomst til kriminalitet og sundhed. Og ser man f.eks. på levetid, viser forskningen, at jo mere samvittighedsfuld, pligtopfyldende og ansvarsbevidst en person er som barn, des længere lever vedkommende.

Forskerne finder også en klar sammenhæng mellem forældrenes baggrund og disse egenskaber:

»Vi finder en stor forskel i, hvilke bløde kompetencer, børnene har baseret på deres forældres baggrund,« fortæller Miriam Gensowski, der er lektor i Økonomi ved Københavns Universitet.

Hun understreger, at børn i alle aldre kan lære de bløde kompetencer, men at det for eksempel ikke er en opgave, der bliver løftet tilstrækkeligt i den danske folkeskole.

Med de fleste kompetencer er det dog mest effektivt at starte i en tidlig alder, da de samtidig har betydning for børns generelle læring. Det kan man f.eks. gøre ved at træne forældrene i at se og stimulere kompetencerne. Men, siger Miriam Gensowski:

»I udsatte familier handler det om først at etablere et grundlag for, at man overhovedet kan gøre det. Du kan ikke forvente, at forældre, der kæmper med at komme igennem dagligdagen, kan etablere en ordentlig rutine for deres børn. Børnene reagerer på familiemiljøet, og det kan fremme eller hæmme de bløde kompetencer.«

Selvom hun som økonom er tilbageholdende, når det kommer til at blande sig i familier, mener hun at det kan være nødvendigt for at sikre det rette grundlag for børnene.

Politikere: Vi er ikke berøringsangste

Socialordfører hos Socialdemokraterne, Pernille Rosenkranz-Theil, debatterede i mandags den tidlige indsats med forskerne, ved konferencen. En ting har hun hæftet sig særligt ved siden da:

»Det, der står tilbage efter konferencen, og som alle skal skrive sig bag øret, fordi vi ikke tager det seriøst nok i dag er, hvor vigtigt det er, at vi kommer ind i familierne, inden børnene bliver 2 år gamle. Jeg kan næsten få en depression over, hvor svært det er at løfte børnene igennem folkeskolen, når vi som system har fejlet, indtil de er 2 år,« siger Pernille Rosenkranz-Theil.

Pernille Rosenkranz-Theil afviser Mads Meier Jægers påstand om, at politikerne er berøringsangste, når det kommer til at blande sig i familierne. Det gør politikerne allerede, mener hun, og giver sundhedsplejersken som eksempel.

»Vi har kæmpet for at man bruger flere penge på det. Sundhedsplejersken er en kærkommen og god håndsrækning til alle familier, men hvis der var flere ressourcer kunne de være der i flere timer og hjælpe bredere hos de udsatte familier«.

Børne- og socialminister Mai Mercado holdt også en tale på konferencen, hvor hun fremhævede, at børn altså ikke bliver født som 6-årige, og derfor er det vigtigt med en tidlig indsats.

I et mailsvar til Ugebrevet A4 fortæller ministeren, at hun bl.a. vil sætte tidligt og forebyggende ind i dagtilbuddene

»Dygtige pædagoger, dagplejer og medhjælpere kan rykke alle børn, når børnene støttes i både at lege og lære i trygge og stimulerende miljøer. På den måde kan børnene udvikle sig socialt, udvikle sproget, blive nysgerrige, vedholdende og alt det, vi ved er så vigtigt,« skriver Mai Mercado og fremhæver, at regeringen har afsat 580 mio. kr. til at videreudvikle og styrke kvaliteten på dagtilbudsområdet.

Når det kommer til at sætte ind over for familierne, er ministeren enig med forskerne i, at indsatsen skal målrettes:

»Vi kan ikke skære alle familier over en kam, og vi bliver nødt til at erkende, at familier har forskellige ressourcer, og derfor har de også brug for forskellige indsatser. For nogle vil det være nok med en dialog om, hvordan forældrene ved at tale med barnet under bleskift, læse højt og inddrage barnet i aktiviteter kan hjælpe barnets udvikling på vej. For andre vil der være behov for en mere omfattende og tværfaglig indsats, hvor familierne fx. kommer i praktik i dagtilbuddene i samarbejde med sundhedsplejen,« skriver ministeren, der ikke afviser brugen af tvang

»Mit udgangspunkt er, at det selvfølgelig er bedst, hvis forældrene samarbejder og deltager aktivt, men hvis det ikke kan lykkes, så kan tvang være nødvendigt af hensyn til det barn, det handler om. Vi skal altid tage udgangspunkt i barnet, og hvad der er bedst for barnets trivsel og udvikling. Derfor mener jeg også, at det er rimeligt, at kommuner i dag f.eks. kan standse børneydelsen hos forældre, som ikke vil samarbejde om at sikre barnet gode udviklingsmuligheder ved at nægte at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering,« skriver børne- og socialministeren.