Forskere punkterer myten om velfærdens død

Af

Det stigende antal ældre vil inden for de næste 10 år tvinge politikerne til at slagte hellige køer såsom efterløn, gratis hjemmehjælp og lægebesøg til alle. Ellers vil det danske velfærdssamfund i store træk ligne sig selv. Det forudser ni af Danmarks førende samfundsforskere. Og skatten – nej, den bliver ikke sat ned.

10Det danske velfærdssamfund vil blive skyllet væk af globaliseringens tidevandsbølge! Det stigende antal ældre slår bunden ud af de offentlige kasser! Den offentlige sektor knækker sammen og erstattes af et forsikringssamfund! Sådan lyder blot nogle af de mange prognoser for fremtidens Danmark, som medierne dagligt viderebringer i en lind strøm.

Hvad er der hold i, og hvad er myte?

Til at manøvrere i fremtidens farvand har Ugebrevet A4 sammensat et panel på ni af landets førende samfundsforskere, der hver giver deres bud på velfærdsstaten anno 2013. Panelet har svaret på, hvordan fundamenterne i velfærdssamfundet vil udvikle sig. De er ikke enige om alt og beskriver ikke en udvikling, som de nødvendigvis anser for rigtig. Men alt i alt opstiller besvarelserne en række pejlemærker for fremtidens Danmark: 

  • Trods politikernes løfter vil skattetrykket ikke ændre sig væsentligt de næste 10 år, og de offentlige udgifter vil være stort set som i dag. Globaliseringen presser næppe det danske skattesystem til store ændringer.
  • Det voksende antal ældre bliver drivkraften i de næste ti års forandringer af Danmark. »Ældrebyrden« bliver rambuk for brugerbetaling for de velstillede og endnu et smertefuldt opgør om efterlønnen.
  • De næste 10 års store politiske satsning – at udvide arbejdsstyrken med ekstra 87.000 mennesker – vil ikke lykkes. Blandt andet fordi det bliver overordentligt svært at få indvandrerne ordentlig integreret på arbejdsmarkedet. 
  • Opdelingen i befolkningen vil vokse, og der kommer et pres for større ulighed. Forskellen mellem højtlønnede og lavtlønnede stiger i takt med specialiseringen på arbejdsmarkedet. Det vil igen føre til en stærkere opdeling af det danske boligmarked.
Skat, ikke de næste 10 år

Under valgkampen i 2001 lykkedes det Anders Fogh Rasmussen (V) at gøre skattestoppet til en folkelig vindersag. Siden har VK-regeringen flere gange forpligtet sig til, at det samlede skattetryk for den enkelte dansker skal sættes ned. En målsætning som den tidligere regering også havde. Men i ugebrevets panel er der ringe tiltro til et væsentligt lavere skattetryk.
Ifølge Ove Kaj Pedersen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er forklaringen meget lige til:

»Groft sagt er en tredjedel af befolkningen afhængige af offentlige ydelser, en anden tredjedel arbejder i det offentlige. Fogh Rasmussen blev jo også valgt på ikke at ville ændre synderligt på velfærdsdanmark. Det er politisk selvmord at lægge op til en dramatisk reduktion i de offentlige udgifter. Og lavere offentlige udgifter er forudsætningen for lavere skatter,« siger han.  

citationstegnDet er politisk selvmord at lægge op til en dramatisk reduktion i de offentlige udgifter. Og lavere offentlige udgifter er forudsætningen for lavere skatter. OVE KAJ PEDERSEN, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Andre i panelet peger på, at der altid vil være et pres på det offentlige for at bruge flere penge.
»Det er i sig selv en bedrift at holde skattetrykket i ro frem til 2013,« siger tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor på Landbohøjskolen, Niels Kærgaard.

Der er heller ikke store forventninger til, at skattesystemet vil ændre sig, så skattetrykket flyttes fra arbejde til fast ejendom. Denne model anser stort set alle økonomer i Danmark ellers for det mest retfærdige og effektive i en globaliseret økonomi. Men igen peger de fleste i panelet på de politiske omkostninger ved at lægge sig ud med en stemmetung vælgergruppe som boligejerne.

Globaliseringen overdrevet

En undtagelse i skattespørgsmålet er Nina Smith, økonomiprofessor ved Handelshøjskolen i Århus:

»Trykket fra globaliseringen vil blive øget, så der næppe er nogen vej udenom at sænke skattetrykket. Den internationale konkurrence på forskellige skattekilder er gennem de seneste årtier blevet markant hårdere, og det vil slå igennem til Danmark.«

Nina Smith peger på, at beskatningen af arbejdskraften har været meget forskellig fra land til land, fordi folk ikke har været særligt mobile. Men vanerne ændrer sig, og især de veluddannede unge søger hen, hvor de kan få job, der er gode og velbetalte, også efter skat. Og hvis ikke folk er mobile, vil arbejdspladserne blive stadig mere mobile, fordi de flytter hen, hvor de samlede omkostninger er lavest. Globaliseringen øger den internationale konkurrence, og det presser skattetrykket, påpeger hun.

Også de øvrige paneldeltagere forventer stigende mobilitet, men næppe i et omfang, så det ændrer det danske skattesystem. Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet minder om, at veluddannede unges lyst til at arbejde i andre lande ikke kun drejer sig om penge, men nok så meget om eventyrlyst og appetit på meget specielle job. Samtidig handler regnestykket ikke kun om skatten:

»Hvis unge får job i London, slipper de godt nok billigere i skat, men de skal til gengæld betale langt mere for bolig og børnepasning,« påpeger Goul Andersen.

Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet, mener ligefrem, at Danmark står relativt godt rustet i en eventuel kommende skattekonkurrence.

»Sammenlignet med vores nærmeste nabolande har Danmark ikke et voldsomt højt direkte skattetryk. Oveni har Danmark sunde offentlige finanser og et udbygget pensionssystem, som tager de største stød fra de kommende års stigende antal ældre. Det er ikke tilfældet i Tyskland, hvor man meget vel kan komme ud i at hæve skatterne i fremtiden,« siger Peter Birch Sørensen.

Ældre som reformmotor

Selv om Danmark er relativt velrustet til en fremtid, hvor færre på arbejdsmarkedet skal forsørge flere ældre, er panelet samlet set ikke i tvivl om, at netop det demografiske pres bliver omdrejningspunktet for fremtidens store reformer. Forskningschefen på Socialforskningsinstituttet, Niels Ploug, siger:

»I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne var velfærdsstatens store problem, at arbejdsløsheden var så høj. Det tvang politikerne til i 1990’erne at gennemføre smertefulde reformer af arbejdsmarkedet. I de kommende ti år bliver et voksende antal ældre det afgørende problem, og derfor bliver politikerne tvunget til at gøre noget – ellers eksploderer udgifterne.«

Han regner med, at der kommer et opgør med alle de ydelser, der udbetales til pensionister alene på grund af deres alder. Det skyldes ikke mindst, at indkomstforskellen mellem pensionisterne vokser markant, og dermed bliver det politisk muligt at lade velhavende ældre betale selv. Langt de fleste i panelet regner således med, at den gratis hjemmehjælp til alle vil være historie i 2013.

Panelet hælder også til, at fremtidens ældre kommer til at være længere tid på arbejdsmarkedet for at få økonomien til at passe. Kort sagt tror de, at efterlønnen bliver ændret, så den reelt ser helt anderledes ud i 2013.

Jørgen Grønnegaard Christensen, professor i statskundskab ved Århus Universitet, er en af de to i panelet, der ikke tror, at politikerne for alvor tør røre ved efterlønnen.

»Da Nyrup-regeringen, meget fornuftigt, gennemførte efterlønsreformen i 1998, udløste det så store politiske dønninger, at den reelt er fredet,« siger han.

Niels Ploug er derimod overbevist om, at efterlønsordningen i 2013 vil se markant anderledes ud end i dag, selv om han erkender, at ordningen af politiske grunde bliver svær at ændre. Men dels kan der stoppes for yderligere tilgang til efterlønnen, dels kan efterlønsalderen gradvist hæves for eksempel fra 60 til 61 år på den lave sats og endnu længere op for den høje sats.

Umulig målsætning

Hvis det skal lykkes at opretholde det nuværende velfærdsniveau, er der stor enighed om, at arbejdsstyrken skal udvides de næste 10 år.

Den nuværende og den tidligere regering har kastet stor prestige i, at ekstra 87.000 personer skal gå fra passiv forsørgelse til at være aktive skatteborgere frem til 2010. Det skal blandt andet ske ved, at langt flere indvandrere kommer i arbejde, og ved at flere fra de såkaldte svage grupper på overførselsindkomst bliver i stand til at tage et job. Men langt de fleste i panelet tvivler på, at det vil lykkes:

»Det er næsten umuligt at stramme mere på de økonomiske skruer for at få folk i arbejde,« siger Peter Birch Sørensen.

Han peger på, at de, der skal ind på arbejdsmarkedet, først og fremmest er mennesker, som er nedslidte eller mangler kvalifikationer. De kommer kun ind på arbejdsmarkedet gennem et kompliceret samspil mellem kommuner, virksomheder og staten, og det vil tage meget lang tid, medmindre der gennemføres en radikal arbejdsmarkedsreform. Og det sidste tror Peter Birch Sørensen ikke på.

Den udbredte skepsis i panelet skyldes ikke mindst, at flygtninge og indvandrere ikke for alvor bliver integreret på arbejdsmarkedet, så de bliver en økonomisk gevinst for det danske samfund. Nina Smith mener, at prognoserne er »for optimistiske« på dette område:

»Mange flygtninge og indvandrere mangler slet og ret de kvalifikationer, der er nødvendige på det danske arbejdsmarked. Samtidig sætter regeringen sin lid til, at andengenerations-indvandrerne klarer sig langt bedre, men her er jeg desværre skeptisk. For eksempel er det kun 25 procent af de tyrkiske efterkommere, der får en kompetencegivende uddannelse. Dermed er de dårligt rustet til et arbejdsmarked, hvor kravene til kvalifikationerne hele tiden stiger,« siger Nina Smith.

Grønnegaard Christensen peger dog på, at indvandrerne kan blive en økonomisk gevinst, hvis Danmark får færre og mere højtuddannede indvandrere, og debatten bliver mere fordomsfri. Ellers ser det ikke godt ud, siger han.

Opdeling og ulighed

Panelet forventer, at Danmark boligmæssigt bliver mere delt. Undersøgelser viser, at indvandrere og danskere med lave indkomster i stigende grad koncentreres i ghettoer, mens de velhavende samler sig i egne enklaver. Og denne opdeling vil blive forstærket, mener forskerne.

Direktør i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Nils Groes, peger på, at mennesker med bare nogenlunde indtægter i stigende grad flytter fra områder med ghetto-problemer:

»I de sidste 20 år har Danmark lykkeligvis kunnet fastholde en ret lige indkomstfordeling. Alligevel er der sket en kraftig opdeling af hovedstadsområdet på grund af udviklingen på boligmarkedet. I de næste ti år vil vi opleve stigende indkomstforskelle mellem højt- og lavtlønnede, ligesom det allerede sker i USA og England. Det vil forstærke opdelingen i samfundet og på boligmarkedet.«

Vurderingen deles af direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, der peger på, at skiftende regeringer ikke har forpligtet kommunerne på et blandet byggeri, som kan modvirke opsplitningstendenser. Dertil kommer den nuværende regerings nedskæringer i støtten til »belastede kvarterer« og planerne om at sælge almene boliger. Begge dele vil øge polariseringen.

Alt i alt vil velfærdsstaten år 2013 dog ligne en lidt mere skæv udgave af sig selv. For som en af paneldeltagerne siger:

»Ti år er mange år, men det er ikke lang tid.«