Forskere gennemhuller forestillingen om, at store dramatiske virksomhedslukninger lægger Yderdanmark øde hen

Af

De fleste, der mister job ved virksomhedslukninger, kommer hurtigt i arbejde igen, og de færreste flytter for at få nyt job. Mindre end en ud af ti vælger at flytte, hvis deres arbejdsplads forsvinder ved en virksomhedslukning, og i alle typer kommuner er det lettere at få nyt job, hvis man bliver boende. Det viser en ny undersøgelse fra Kraks Fond for Byforskning.

Da Vestas lukkede sin vingeproduktion i Nakskov, mistede 430 mennesker deres arbejde. Borgmesteren var i chok og fortvivlet over, hvor de mange ledige skulle finde arbejde. En ny undersøgelsen fra Kraks Fond for Byforskning gennemhuller forestillingen om, at de fyrede går ledige rundt. For det er under hver 10. af de fyrede, der er ledige to år efter en stor virksomhed lukker.

Da Vestas lukkede sin vingeproduktion i Nakskov, mistede 430 mennesker deres arbejde. Borgmesteren var i chok og fortvivlet over, hvor de mange ledige skulle finde arbejde. En ny undersøgelsen fra Kraks Fond for Byforskning gennemhuller forestillingen om, at de fyrede går ledige rundt. For det er under hver 10. af de fyrede, der er ledige to år efter en stor virksomhed lukker.

Foto: Claus Fisker, Scanpix

665 arbejdspladser forsvandt som dug for solen, da Vestas i oktober 2010 lukkede lukkede sin vingeproduktion i Nakskov på Lolland og tårnfabrikken i Rudbøbing på Langeland.

430 arbejdspladser forsvandt på Lolland og 235 på Langeland – to områder, der i 2010  havde det mere end hårdt.

Borgmestrene var i chok.

»Det kom som sådan en tyv om natten. Jeg har ikke hørt noget som helst. I morges blev jeg ringet op og fik at vide, at man lukker Vestas. Jamen, det er lige som hele jorden gik under,« sagde Lollands borgmester, Stig Vestergaard (S) dengang til Avisen.dk.

»Hvad er det, regeringen og folketinget gerne vil i deres festtaler, når de taler om Udkantsdanmark. Det er spændende at se, hvad de har i posen til os denne gang,« sagde Stig Vestergaard.

Mange andre borgmestre i yderkommunerne har stået i hans situation og erklæret, at fremtiden virkede håbløs eller uoverskuelig, når en stor arbejdsplads er blevet nedlagt.  

Gennemhuller forestillingen

Men en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Kraks Fond for Byforskning (KFB) gennemhuller forestillingen om det såkaldte Udkantsdanmark som en ørken af nedlagte slagterier og vindmøllefabrikker, hvor fyrede medarbejdere går modløst rundt i ruinerne uden en fremtid i sigte, mens borgmestrene river sig i håret.

Overordnet ser vi, at næsten ni ud af ti af de berørte er i beskæftigelse igen indenfor to år, og det har overrasket os, at så mange finder job igen også i yderområderne Cecilie Dohlmann Weatherall, forskerne, Kraks Fonds Byforskning

Undersøgelsen, der baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik, viser, at selv i yderkommuner er mindre end en ud af ti stadig ledige to år efter, at deres arbejdsplads har drejet nøglen om. Det på trods af, at forskerne har analyseret den turbulente periode 2007-2012, hvor finanskrisen og dens dønninger førte til lukning af virksomheder på stribe og tusindvis af forsvundne arbejdspladser.

Undersøgelsen har observeret de 119.908 personer, der fratrådte stillinger på private arbejdspladser, som lukkede i perioden. Der er gjort status på hver person to år efter, at vedkommende er fratrådt en lukket virksomhed. I by- og mellemkommuner er ledighedstallet for de pågældende personer henholdsvis 6,0 og 6,6 %, mens det i landkommuner ligger på 8,0 % og i yderkommunerne på 7,0 %. 

Forsker: Overraskende at så mange finder job

»Overordnet ser vi, at næsten ni ud af ti af de berørte er i beskæftigelse igen indenfor to år, og det har overrasket os, at så mange finder job igen også i yderområderne,« siger Cecilie Dohlmann Weatherall, der er en af forskerne bag undersøgelsen fra KFB, der bliver offentliggjort den 7. juni.

»Det billede, vi plejer at se i medierne af yderområderne, når virksomhederne lukker, er en nedadgående spiral af mangel på job og folk der flytter væk. Men nu ser vi altså, at det gennemsnitligt kun er otte procent, der flytter væk fra yderområderne og landkommunerne som følge af, at den virksomhed, de arbejdede på, er lukket, og at man i højere grad får nyt job ved at blive boende, end man gør ved at flytte,« siger hun. 

Både i yderkommuner og mellemkommuner er 87,3 procent i job igen to år efter virksomhedslukningen. I landkommuner er tallet 86,1 procent, mens bykommuner topper med 88,6 procent. I alt 2-4 procent er gået på pension, og lidt under 4 procent er startet på en uddannelse.

Der er ganske store udsving i beskæftigelsesprocenterne kommunerne imellem, særligt blandt yderkommunerne. Lolland ligger med 83,7 procent et pænt stykke fra bunden af listen, og under ni procent af de berørte efter virksomhedslukninger var i 2014 flyttet fra kommunen. På toppen ligger Samsø med 95 procent, primært fordi de har haft forsvindende få virksomhedslukninger i hele perioden, mens Lemvig er nederst på listen med 79,9 procent. Lemvig er desuden sammen med Svendborg den kommune, som flest flyttede fra i kølvandet på virksomhedslukninger (15 procent). 

Målingerne går frem til 2014, to år efter de sidste virksomhedslukninger i undersøgelsesperioden.

Netværk vigtigt overalt

De gennemsnitligt 8 procent, der er flyttet fra deres kommuner efter at deres arbejdssted er nedlagt, er med til at trække det samlede beskæftigelsesgennemsnit ned. Kortlægningen måler på dem, der er flyttet fra kommunen i forhold til dem, der ikke er flyttet, og i alle slags kommuner er der flere beskæftigede blandt dem, der er blevet, hvor de var. Procentdelen af dem, der har fået job ved at blive boende, er næsten ens i alle de fire typer kommuner, nemlig nær ved 90.

Det undrer mig ikke, at så mange får job, når de bliver boende i deres kommune. Når man ikke flytter, bevarer man sit netværk, og jeg vil vurdere, at op mod 95% i landdistrikterne får jobs via netværk. Man får job, fordi man kender nogen, der arbejder hos en mester og så videre. Jørgen Møller, forsker i landdistrikter ved Aalborg Universitet

Undersøgelsen viser ikke noget om, hvorvidt det har været et valg for folk at blive boende, hvor de var. At så få flytter efter en virksomhedslukning, kan ifølge Cecilie Dohlmann Weatherall ikke bare tilskrives boligmarkedet, men også den danske velfærdsmodel:

»I forhold til andre lande er danskere mindre tilbøjelige til at flytte i den situation, ikke mindst når vi sammenligner med USA. Det kan til dels skyldes vores velfærdsmodel, som bygger på at hjælpe borgere økonomisk, når de rammes af midlertidige problemer som ledighed, boligmangel, sygdom og så videre.«

Netværk er et nyt job værd

Noget af forklaringen på det effektive i at blive boende kan ligge i netværk, som mange måske traditionelt forbinder med job i by-typiske brancher, der networker målrettet via Linked-In og kaffemøder.

Undersøgelsen dokumenterer, at den gruppe, der er hårdest ramt af virksomhedslukninger, er industriansatte i yderområderne, og også her spiller netværk en stor rolle, mener forsker i landdistrikter ved Aalborg Universitet, Jørgen Møller:

»Det undrer mig ikke, at så mange får job, når de bliver boende i deres kommune. Når man ikke flytter, bevarer man sit netværk, og jeg vil vurdere, at op mod 95 procent i landdistrikterne får job via netværk. Man får job, fordi man kender nogen, der arbejder hos en mester og så videre. Indenfor alle de her brancher bliver mange job omsat, fordi man kender nogen fra fodboldklubben eller andre steder, som ved, hvem der står og mangler en mand. Samtidig er det et kvalitetsstempel, der virker, når arbejdsgiveren kender personen, der siger: ”Ham her, han kan godt tage fra, og han kan godt komme op om morgenen,« siger Jørgen Møller. 

I Norddjurs kommune, der ligger lunt i statistikken med 90,4 procent i arbejde igen to år efter virksomhedslukning, er anerkendelse og understøttelse af netværk en grundsten i jobcenterets arbejde. Det fortæller Erik Holck Hansen, der er chef for virksomheder, integration og beskæftigelse i Norddjurs Kommune:

Bag om undersøgelsen
  • Undersøgelsen fra Kraks Fond for Byforskning omfatter alle private virksomheder med over 10 ansatte, som er lukket i perioden 2007-2012.
  • I alt lukkede 4.544 private arbejdssteder, og 119.908 personer i alderen 18-64 år fratrådte fra arbejdsstederne. Af de fratrådte flyttede 9.472 personer fra deres kommune, mens 110.436 personer stadig boede i kommunen to år efter fratrædelsen.
  • Få personer fratrådte arbejdssteder flere gange i perioden, og ser man bort fra disse, omfatter analysen 115.264 unikke personer.
  • Rapporten  ”Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde?”er lavet af Kraks Fonds Byforskning og bliver udgivet den 7. juni. 
UDVID

»Vi ser i øjnene, at 80 procent af alle dem, der får job i Danmark, får det via netværk, og i stedet for at sætte os hen i hjørnet og være sure over, at det ikke er jobcenteret, der skaffer folk job, så arbejder vi på at understøtte folks netværk. Hvis de har mistet det professionelle netværk, som det sker, hvis de har været 20 år på en produktionsvirksomhed, der er lukket ned, så sørger vi for, at de kommer i virksomhedspraktik, hvor de kan etablere nye netværk,« siger Erik Holck Hansen.

Virksomhedens brand hjælper

Undersøgelsen fra KFB henviser til forskning, der viser, at arbejdsstedets type og renommé har betydning for fremtidige beskæftigelsesmuligheder efter ledighed i Danmark. Er det tidligere arbejdssted stort og har et godt ry, kan det øge ens beskæftigelseschancer. Erik Holck Hansen har samme oplevelse i Norddjurs:

»Folk, der mister job efter virksomhedslukninger, har lettere ved at få job end de fleste andre ledige i området. Dels har de en meget tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, som gør, at de står markant stærkere, og dels hjælper det, at folk forbinder dem med en virksomhed med et kendt navn.«   

Ifølge Erik Holck Hansen er det dog afgørende, at jobcentre og fagforeninger gør en fælles indsats:

»Vi satser bastant på at spore folk ind på brancher med gode beskæftigelsesmuligheder, dvs. produktion, service, byggeri og det grønne område. Vi sørger for at opkvalificere folk målrettet de brancher, og her har vi gavn af den statslige varslingspulje, som hjælper os til at give uddannelser til folk. For eksempel står en større virksomhed, Thorfisk, til at lukke snart,« fortæller han.

Arbejdsmarkedet her skriger efter industrioperatører, så vi er klar med en 22 ugers uddannelse til industrioperatør til de medarbejdere på Thorfisk, der ikke allerede har fundet nyt job. Det foregår i samarbejde med 3F, og det kom i gang, fordi de tog fat i os. 

I stedet for at sætte os hen i hjørnet og være sure over, at det ikke er jobcenteret der skaffer folk job, så arbejder vi på at understøtte folks netværk. Hvis de har mistet det professionelle netværk, som det sker, hvis de har været 20 år på en produktionsvirksomhed, der er lukket ned, så sørger vi for at de kommer i virksomhedspraktik, hvor de kan etablere nye netværk Erik Holck Hansen, chef for virksomheder, integration og beskæftigelse i Norddjurs Kommune

»Det betyder meget, at vi har et rigtig godt samarbejde med 3F, hvor vi går ind og ud hos hinanden og er i løbende kontakt. Vi har også et godt samarbejde med arbejdsgiverne. Her i kommunen vil arbejdsgiverne gerne samarbejde, og Thorfisk lukker dørene op for os og 3F, også i arbejdstiden, inden deres fabrik er lukket,« siger Erik Holck Hansen. 

Lolland overlevede med knofedt

På Lolland, hvor det så dystert ud i den målte periode, er der i dag god øgning af arbejdspladser. Her mener man også, at tilgangen til at understøtte netværk har medvirket til udviklingen.

En udvikling, hvor kommunen i den periode, KFB  har målt, formåede at komme op på 83,7 procent beskæftigede igen efter virksomhedslukninger, på trods af at den seneste måling er fra året før Vestas-fabrikken – i dag NMHI-Vestas - i Nakskov åbnede igen i 2015.

»Der er ingen tvivl om, at netværk betyder meget,« siger jobcenterchef i Lolland Kommune, Per Bech Grønning. 

»Vi har hjulpet ledige i virksomhedspraktik og løntilskudsjob i stort omfang, så de på den måde får mulighed for at skabe gode netværk. Vi har en meget høj samarbejdsgrad med virksomheder for at få det til at ske: I jobcenteret har vi konkrete aftaler med 50 procent af virksomhederne i kommunen om ansættelser af de ledige i virksomhedspraktik og løntilskud. Men også på særlige vilkår som fleksjob og skånejob, og virksomhederne her er de tredjebedste i landet i forhold til at være rummelige og sociale ved fx at ansætte folk på særlige vilkår,« siger han.

Samarbejdet med det lokale erhvervsliv har i det hele taget været afgørende og er det stadigvæk, siger Per Bech Grønning:

»Vi er hele tiden i dialog med arbejdsgiverorganisationerne om, hvor der vil mangle arbejdskraft i den kommende tid, så vi kan være et skridt foran med at opkvalificere folk. Vi har forsøgt, og forsøger løbende, at opkvalificere de ledige målrettet de brancher, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Det har vi prioriteret mange kommunale midler til, og selvfølgelig også gjort brug af varslingspuljen. Desuden har vi et tæt og godt samarbejde med de lokale faglige organisationer.« 

Det kommer ikke bag på Per Bech Grønning, at KFB-undersøgelsen viser, at det er lettere at få nyt job, hvis man bliver boende, og at det også gælder i yderkommuner som hans egen:

»Arbejdsstyrken på Lolland er en meget stabil arbejdsstyrke. Det er loyale medarbejdere, som ikke flytter, men bliver i jobbet, så virksomhederne ved, at de undgår dyre ansættelsesforløb. Når en person er fratrådt en lukket virksomhed efter mange års ansættelse, så ved den næste arbejdsgiver, at personen er stabil og dermed en attraktiv arbejdskraft.«