Forskere går i rette med vismænd

Af | @JanBirkemose

Arbejdsmarkedsforskere er uenige i den nye vismandsrapport, der konkluderer, at det er ligegyldigt, om den danske model eller en lovgivningsmodel styrer det danske arbejdsmarked. Både forskere og vismænd mener dog, at den danske models største udfordring hedder EU, selv om de ser udfordringen fra vidt forskellige vinkler.

Det er ikke ligegyldigt, om den danske arbejdsmarkedspolitik i fremtiden baserer sig på den danske model eller på en mere politikerstyret lovgivningsvej. I et notat udarbejdet for Ugebrevet A4 tager de to arbejdsmarkedsforskere Jørgen Steen Madsen og Jesper Due til genmæle mod de opsigtsvækkende konklusioner, som vismændene er kommet med i deres nye rapport, der blandt andet handler om den danske model.

citationstegnHoldningen blandt danske virksomhedsledere er markant mere positiv og tilsvarende mindre negativ end hos virksomhedsledere i EU-landene generelt, når det gælder love og regler specifikt vedrørende arbejdsmarkedet.
JØRGEN STEEN MADSEN og JESPER DUE i notat om den danske model

Vismændene vurderer, at det ydre pres fra globaliseringen og EU’s behov for homogene nationale arbejdsmarkeder i fremtiden vil styre udfaldet af dansk arbejdsmarkedspolitik i så høj grad, at resultatet vil blive det samme, uanset om politikken er baseret på et aftalesystem mellem parterne eller gennemføres af lovgivningens vej. Under alle omstændigheder mener vismændene, vil parterne alligevel ikke gennemføre noget, som afviger væsentligt fra, hvad politikerne vil acceptere. Og derfor kan det lige så godt indføres ad lovens vej.

Som et eksempel nævner vismændene bestemmelserne om mindsteløn og arbejdsmarkedspensioner, som ifølge vismændene kun blev aftalt af parterne, fordi politikerne ellers ville have gjort det ved lov.

Men der tager vismændene afgørende fejl, mener de to forskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS:

»Så er det snublende nært at tage det næste skridt og spørge, men hvorfor så opretholde en dansk model, hvor netop mindsteløn og arbejdsmarkedspension er aftalebaseret? Ja, når det gælder den reelle gennemførelse af de mere generelt dækkende arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark i 1989-91, så er svaret relativt enkelt. De kunne aldrig have været indført ved lov i den periode, men kun realiseres ad overenskomstvejen. Ved at anvende det kollektive aftalesystem sikrede man blandt lønmodtagerne den »almene accept«, der betød, at man kunne bytte løn (og dermed kortsigtet forbrug) for pension (og dermed langsigtet opsparing). Det betød en fastholdelse og underbygning af den indkomstpolitik, som blev formuleret af parterne og regeringen i fællesskab med fælleserklæringen fra 1987,« lyder det i FAOS-notatet.

Aftaler sikrer opbakning

Forskerne peger i notatet på, at den danske models styrke er, at politikken så at sige bliver aftalt i gulvhøjde mellem parterne på arbejdsmarkedet. Det sikrer en bedre gennemførelse, end hvis ændringerne skete igennem lovgivning. Parterne har en fælles interesse i at finde løsninger på politiske problemer, fordi det i det lange løb giver den største indflydelse for parterne. Samtidig er den konsensuspolitik meget resistent over for skiftende politiske flertal.

At den danske model samtidig har en positiv effekt, som en lovgivningsmodel næppe kan konkurrere med, leverer notatet flere eksempler på. For det første peger forskerne på flere undersøgelser, der fremhæver, at Danmark blandt virksomhedsledere opfattes som et af de mest fleksible markeder i Europa.

»Det er specielt tydeligt, at holdningen blandt danske virksomhedsledere er markant mere positiv og tilsvarende mindre negativ end hos virksomhedsledere i EU-landene generelt, når det gælder love og regler specifikt vedrørende arbejdsmarkedet. Mon ikke det i stor udstrækning har at gøre med, at danske virksomhedsledere har en fornemmelse af, at de via deres organisationer har en direkte indflydelse på det regelsæt, de opererer indenfor, hvad enten det er aftaler eller lovgivning?« lyder det i notatet.

EU er en overdrevet trussel

Arbejdsmarkedsforskerne er også uenige i vismændenes konklusioner om, at den danske model i øget omfang vil blive presset af EU. Vismændene forventer, at EU i fremtiden vil forlange, at EU-regler bliver implementeret ved lovgivning i Danmark, fordi den danske model groft sagt kun regulerer omkring 80 procent af arbejdsmarkedet – nemlig den del, der er organiseret.

Men forskerne ser mere afslappet på fremtiden. De mener, at den danske praksis, som endnu ikke er fuldt udviklet, med at lade overenskomstparterne gennemføre EU-reglerne via overenskomsterne og derefter lave en følgelovgivning for den del af arbejdsmarkedet, der ikke er organiseret, vil være fuldt dækkende for udfordringen.

»Hvis denne form for praksis kan fastholdes, er det derfor et åbent spørgsmål, om ikke bekymringen for den danske models fremtid snart kan afblæses. Det forekommer også som en overdrivelse, når vismændene fremhæver, at EU-systemet i stigende omfang vil regulere området. Faktisk er det mere sandsynligt, at der ikke i en overskuelig fremtid vil komme nye mere substantielt set omfattende direktivforslag om arbejdsmarkedet. Og hvis det er tilfældet, er der slet ingen problemer for den danske model.«

FAOS anser det for langt mere sandsynligt, at EU i stor stil vil benytte sig af den såkaldt åbne koordineringsmetode, der går ud på at opstille nogle fælles mål, som de enkelte lande så selv må bestemme, hvordan de vil gennemføre.

EU-konvent kan få betydning

Selv om FAOS således demonterer EU-frygten for den danske model, opfatter de dog alligevel EU, som den største udfordring for modellen. Det er blot på helt andre områder, skriver de i notatet:

»Aktuelt kan EU-konventets arbejde få betydning, hvis det for eksempel fører til, at det sociale charter indskrives i traktaten. Det kan føre til en brudflade mellem den kollektive konfliktløsning gennem det fagretlige system, og de enkelte individers ret til at afprøve sager ved de almindelig domstole med henvisning til de rettigheder, der så vil være en del af traktaten.«

citationstegnDet forekommer også som en overdrivelse, når vismændene fremhæver, at EU-systemet i stigende omfang vil regulere området.
JØRGEN STEEN MADSEN og JESPER DUE i notat om den danske model

Hvis EU beslutter at sætte ind med øget regulering for at skabe kontrol over de liberaliserede finansmarkeder og verdenshandlen, der i større og større omfang bliver præget af transnationale selskaber, lægger FAOS dog ikke skjul på, at det kan få betydning for den danske model:

»Der er ingen tvivl om, at et sådant scenario vil ændre forudsætningerne for den danske model, men om principperne dermed står for fald eller tværtimod vil komme til at præge de nye overnationale reguleringsformer, kan kun fremtiden vise,« slutter de to forskere.