Forskere: FOA er fagbevægelsens muskelbundt

Af Malene Eskildsen
| @GitteRedder

Fag og Arbejde (FOA) kan smykke sig med titlen ”Danmarks mest magtfulde fagforbund”. Konklusionen er klar hos det ekspertpanel, som har bedømt fagforbundenes synlighed, succes i overenskomstforhandlinger og politiske indflydelse. Politiforbundet og Dansk Sygeplejeråd indtager de øvrige pladser på medaljeskamlen.

MAGT De lavtlønnede sosu’er i hjemmeplejen og pædagogmedhjælpere i vuggestuerne kan godt ranke ryggen og være stolte af deres fagforbund. Fag og Arbejde (FOA) udråbes nemlig af et ekspertpanel til Danmarks absolut stærkeste og mest magtfulde fagforbund.

Politiforbundet kommer ind på en sikker andenplads, mens Dansk Sygeplejeråd lander på en tredjeplads. Også Dansk Metal og 3F klarer sig flot på henholdsvis en fjerde- og femteplads, mens store forbund som HK, DJØF og Ingeniørforeningen må nøjes med middelgode placeringer.

Ugebrevet A4 har nedsat et ekspertpanel bestående af otte forskere fra syv forskellige universiteter og forskningsinstitutioner. Forskerne, der alle har indgående kendskab til dansk arbejdsmarkedspolitik og fagbevægelse, har vurderet 20 fagforbund inden for tre forskellige kategorier:

  • Evne til at skabe synlighed og gennemslagskraft.
  • Evne til i overenskomstforhandlinger at varetage sine medlemmers interesser i forhold til løn- og arbejdsvilkår.
  • Evne til at skabe resultater i det politiske system generelt.

Inden for alle tre kategorier har forskerne givet point fra 1 til 10, hvor 1 er det laveste og 10 det højeste. Og ekspertpanelet er ikke i tvivl, når de kårer FOA som det mest magtfulde fagforbund herhjemme. Med sine godt 170.000 medlemmer er FOA kun Danmarks tredjestørste forbund, men målt på synlighed, gennemslagskraft og evne til at varetage medlemmernes interesser ryger de helt til tops. Og får en samlet gennemsnitskarakter på 7,5.

Dennis gør forskellen

Professor på Roskilde Universitet Bent Greve mener, det er fuldt fortjent, at FOA med forbundsformand Dennis Kristensen i spidsen bliver udråbt som sværvægteren i dansk fagbevægelse.

»Dennis Kristensen har gjort kvinder i den offentlige sektor synlige og fået forhandlet nogle pæne lønstigninger igennem til dem. Uanset om det gælder arbejdsmarkedspolitik, velfærd, ligestilling eller arbejdsmiljø kommenterer FOA på det, og dermed har forbundet en kolossal indflydelse på meningsdannelsen,« siger Bent Greve.

Også afdelingsleder Lisbeth Pedersen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vurderer, at FOA præsterer overordentligt flot inden for alle tre kategorier.

»Dennis Kristensen er en dygtig forhandler, og samtidig slår han stærkt igennem i debatten om ligeløn. Derudover har han placeret FOA centralt i debatten om velfærdssamfundet,« påpeger Lisbeth Pedersen.

I det hele taget understreger flere forskere, at det i høj grad er Dennis Kristensens fortjeneste, at FOA i dag har en førerposition i dansk fagbevægelse. Og det gør hovedpersonen stolt:

»Man skal da være et skarn, hvis man ikke bliver glad, når en række forskere giver os så flotte karakterer. Jeg er rigtig glad og godt tilfreds,« siger Dennis Kristensen og tilføjer meget karakteristisk for en forbundsformand, der kæmper for mandeløn til kvindefag:

»Bare det også kunne ses på vores medlemmers løn.«

Guldmedaljens bagside

Men flere forskere fremhæver, at bagsiden af guldmedaljen for Dennis Kristensen er, at andre fagforbund begynder at se skævt til ham.

»Risikoen ved at være en stor succes er, at andre forbund bliver sure,« siger professor Bent Greve.

Professor på Handelshøjskolen i København (CBS) Ove Kaj Pedersen betragter FOA som en klassisk kamp­organisation, der har sejret med sin strategi om at være udadvendt og aggressiv, når forbundet har fremsat sine krav om højere løn.

»Men der er heller ingen tvivl om, at FOA har skabt splid internt i fagbevægelsen, og at det blokerer for maksimal politisk indflydelse,« konstaterer Ove Kaj Pedersen.

FOA-formanden medgiver, at han i mange situationer godt kunne være mere populær i LO’s hovedbestyrelse og i KTO-forhandlingsfællesskabet. Men skal man varetage sine medlemmers interesser, vil der ifølge Dennis Kristensen være tilfælde, hvor der ikke er sammenfald med fællesskabets interesser.

»FOA-medlemmerne kommer altid først, og så er det LO bagefter. I de seneste år har vi været tydeligere omkring FOA’s interesser, og vi lader ingen i tvivl om, at det er medlemmerne, vi forhandler for. Dermed er vi med til at sætte en ny norm,« fastslår Dennis Kristensen.

Ordensmagt med politisk tæft

FOA vinder to ud af tre kategorier, men overgås af Politiforbundet i kategorien politisk indflydelse. Dertil kommer, at Politiforbundet med en samlet karakter på 7,1 får en sikker samlet andenplads i A4-undersøgelsen. Forskerne i A4’s ekspertpanel mener, at Politiforbundet de seneste år har haft meget stor indflydelse på Christiansborg på grund af rets- og værdipolitikkens høje prioritet.

»Politiforbundet arbejder diskret indadtil i det politiske system, og det har givet gevinst. Blandt andet mere politi og flere HK’ere til administrativt arbejde. Der er en stor troværdighed omkring Politiforbundet, fordi de arbejder dygtigt på de indre linjer,« siger professor Bent Greve.

Professor Ove Kaj Pedersen peger også på, at Politiforbundet meget klogt har udnyttet finanslovsforhandlingerne på Christiansborg de seneste mange år til at skabe opmærksomhed om manglende ressourcer i politikorpset.

»Politiforbundet har konsekvent tilkæmpet sig flere økonomiske ressourcer undervejs i finanslovsforhandlingerne ved at bruge deres politiske kontakter og pressen på samme tid. I nyere tid er de blevet vældig dygtige til at kommunikere, og det giver pote,« siger Ove Kaj Pedersen.

Peter Ibsen, formand for Danmarks godt 12.000 politibetjente, lægger ikke skjul på, at han er både overrasket, glad og stolt over, at Politiforbundet blandt eksperter går for at være nummer to blandt fagforbundene på magtens top.

»Det viser, at den retning, vi forsøger at drive forbundet efter, ikke er helt forkert. Først og fremmest glæder det mig, at vi betragtes som en troværdig og konstruktiv medspiller frem for en konfrontativ modpart i det politiske liv,« siger Peter Ibsen.

Hvide kitler med for skarp kant

Sygeplejerskernes fagforbund, Dansk Sygeplejeråd, kommer ind på en flot tredjeplads i ekspertpanelets samlede bedømmelse. Formand Connie Kruckow fremhæves for at være dygtig til at fremstille problemer og har afgjort gennemslagskraft. Til gengæld er hun ikke god nok til at omsætte sine kommunikative evner til politiske resultater, fordi hun får sagt tingene for skarpt, lyder bedømmelsen fra flere forskere. Medlemmerne af ekspertpanelet er stort set enige om, at sygeplejerskernes formand var for konfrontativ under sidste års overenskomstforhandlinger.

»Sygeplejerådet valgte en fejlagtig strategi under overenskomstforhandlingerne, og det gør dem den dag i dag ganske perplekse. De har fået tømt strejkekassen, medlemmerne er sure, og de har mistet betydelig status,« siger Ove Kaj Pedersen.

To store LO-forbund, nemlig Dansk Metal og 3F, ligger også i toppen af magtlisten som henholdsvis nummer fire og fem. Når Dansk Metal ligger en hårsbredde foran det langt større 3F, handler det ifølge forskerne om, at Metal med Thorkild E. Jensen i spidsen er stærk og magtfuld i overenskomstforhandlingerne og ditto er god til politisk benarbejde på Christiansborg.

»Dansk Metal har altid været kendt for gode forlig, der har haft afsmittende virkning på resten af arbejdsmarkedet. Historisk har de haft et tæt samarbejde med Dansk Industri (arbejdsgiverorganisation, red.), og det giver dem stor indflydelse,« fastslår professor Bent Greve.

Til gengæld får Dansk Metal knubs for den manglende evne til at trænge igennem i medierne.

»Metal er usynligt i offentligheden,« konstaterer lektor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

Selv om de ufaglærtes forbund Fagligt Fælles Forbund (3F) lander på en samlet femteplads på listen over de mest magtfulde forbund, imponerer 3F ikke forskerne i ekspertpanelet. I kraft af sin størrelse med 300.000 medlemmer i ryggen burde 3F ligge højere på listen, fremhæver forskerne. Flere mener, at 3F er blevet mere anonymt i offentligheden og tilsyneladende har en uklar strategi.

3F-formand Poul Erik Skov Christensen forstår ikke, at 3F ikke får højere karakterer. Han mener, at 3F har en væsentlig del af æren for, at det så sent som i efteråret 2008 lykkedes at få regeringen til at fjerne massive besparelser på dagpengene.

»Det lyder lidt, som om forskerne måler os på mavefornemmeler. Og derfor ved jeg ikke, hvad jeg kan tillægge det af værdi. Vores kampagne ”Fogh kom som en tyv om natten” fik forhindret forringelser af dagpengene. Det er også 3F, der har sat uligheden og sundheden på dagsordenen,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Han mener også, at 3F havde stor indflydelse på udformningen af velfærdsforliget for et par år siden. Endelig fremhæver han, at LO slet ikke ville kunne gennemføre sin nye partnerskabsstrategi i forhold til de kommunale jobcentre, hvis ikke 3F havde givet håndslag på at være med.

»Forskerne har jo heller ikke en kinamands chance for at vurdere, hvordan vi arbejder internt og i forhold til at udøve politisk indflydelse. Lobbyarbejde kræver jo diskretion, for ellers brænder du alle broer,« siger Poul Erik Skov Christensen.

3F udmærker sig dog med flotte karakterer, når det gælder evnen til at varetage medlemmernes interesser. Her indtager forbundet en tredjeplads på ranglisten.

»3F er dygtigt til via overenskomsterne at sikre deres medlemmers interesser, og det er jo dybest set en kerneopgave for en faglig organisation,« understreger Bent Greve.

HK deler vandene

Danmarks næststørste fagforbund HK/Danmark lander kun på en syvendeplads på den samlede rangliste, og forbundet deler forskerne midt over. Flere eksperter fremhæver, at HK har begrænset politisk indflydelse og heller ikke udmærker sig ved toppræstationer på overenskomstområdet. Men andre forskere roser HK for med Kim Simonsen i spidsen at vove mere og via sidste års store kampagne ”Vi er alle en del af løsningen” også få stor opmærksomhed i medierne.

Mens HK ligger midt i feltet, indtager børne- og ungdomspædagogernes forbund BUPL en placering tæt på nedrykningspladserne som nummer 15 af de 20 forbund i undersøgelsen. Lektor Flemming Ibsen er overbevist om, at pædagogerne er skuffede over deres forbund. Og det har de også grund til, for BUPL glimrer ved sit fravær i debatten om daginstitutionsområdet og omsorgssvigtede børn, mener Flemming Ibsen.

»Deres område har så stor bevågenhed, men paradoksalt nok har BUPL alligevel ikke evnet at formulere sig politisk, så forbundet har været fremme i medierne,« siger Flemming Ibsen.

BUPL spiller ifølge Flemming Ibsen heller ikke den store rolle i forhandlingsfællesskabet KTO og har været internt splittet gennem mange år.

»De kludrede gevaldigt under de seneste overenskomstforhandlinger. Ledelsen blev nedstemt, og der træffes håbløse beslutninger,« siger Flemming Ibsen.

Også professor Ove Kaj Pedersen vurderer, at BUPL har klaret sig skuffende dårligt de seneste år i betragtning af, at forbundet organiserer nogle af velfærdssamfundets kernetropper. Præcis som FOA, Politiforbundet og Dansk Sygeplejeråd, der topper ranglisten. BUPL har bare ikke evnet at omsætte den politiske opmærksomhed på børneområdet til egen fordel.

Men generelt behøver fagforbund, der på A4’s magtbarometer kun får middelgode karakterer, absolut ikke dukke nakken, fastslår Ove Kaj Pedersen.

»Generelt er de fleste fagforbund i Danmark veldrevne organisationer, og de fleste formænd er dygtige og egnede til deres opgaver. Der er sket en professionalisering af fagbevægelsen de seneste år, og det betyder, at langt de fleste forbund er på vej væk fra at være traditionelle kamporganisationer til at være moderne politiske organisationer,« siger Ove Kaj Pedersen og henviser til, at et forbund også får meget forærende afhængig af, hvad der rører sig i samfundsdebatten.

Han er således overbevist om, at Fødevareforbundet NNF ville få langt bedre karakterer, hvis undersøgelsen var foretaget for et par år siden, da NNF i forbindelse med fødevareskandaler på stribe havde en klar røst i debatten.