Forskere: Faglige svigter ligestilling

Af | @GitteRedder

Frem for at være en selvfølgelig drivkraft for at fremme ligestilling, er dansk fagbevægelse snarere en konserverende kraft. Flere forskere er skuffede over en handlingslammet fagbevægelse, der ikke tager ligestilling alvorligt og op til Kvindernes Internationale Kampdag anbefaler de kritiske forskere at gennemføre et ligestillingstjek på alle fagforbund.

22Inden for alle fag tjener kvinder mindre end mænd. Kvinder har mindre pension end mænd. Barselsorloven sætter kvinder tilbage løn- og karrieremæssigt. Der er markant færre kvindelige end mandlige ledere. Der er med andre ord stadig brug for ligestillingskamp, og især er der brug for, at dansk fagbevægelse bruger langt flere ressourcer på ligestilling end i dag.

Det mener flere forskere, der peger på, at fagbevægelsen i årevis har forsømt at gøre ligestillingsspørgsmål til en kampzone. Med det nedslående resultat, at der 27 år efter ligelønsloven stadig er et løngab mellem mænd og kvinder. Dertil kommer et voksende pensionsgab, barselsgab, omsorgsgab og så videre.  

Derfor efterlyser forskerne, at fagbevægelsen går langt mere i offensiven på ligestillingsområdet.
»Generelt gør dansk fagbevægelse det ikke godt nok på ligestillingsområdet. LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger er tit på banen og så opruster Kvindeligt Arbejderforbund på ligestillingen. Men i lyset af de mange ligestillingspolitiske udfordringer, der forstærkes af den borgerlige regerings tilbageslag på området, så er fagbevægelsens indsats langt fra imponerende,« fastslår kønsforsker ved Ålborg Universitet, Anette Borchorst.
Samme holdning deler afdelingsleder på beskæftigelses- og erhvervsområdet i Socialforskningsinstituttet, Lisbeth Pedersen:

»Ligestilling handler om indretning af arbejdslivet og med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, spiller fagbevægelsen en stor rolle for at skabe lige vilkår for både mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Her kunne jeg godt ønske mig, at fagbevægelsen satte mere skub i ligestillingsdebatten,« siger Lisbeth Pedersen.

Handlingslammet

Også arbejdsmarkedsforsker og seniorkonsulent i TDC, Agi Csonka, er kritisk overfor fagbevægelsens ligestillingsindsats:

»Fagbevægelsen er jo nærmest handlingslammet, fordi forbundene indbyrdes er uenige om centrale ligestillingsspørgsmål. Uenigheden betyder, at fagbevægelsen bliver en konserverende kraft, som ikke går forrest med hverken nytænkning eller nyskabende aktiviteter,« siger Agi Csonka.

Hun beklager, at fagbevægelsen ikke tager teten, når det gælder nye organisationsformer, der skal fremme ligestilling. I stedet bliver det personalestyrelsen i offentlige institutioner eller ildsjæle i virksomheder, der forsøger at omsætte nytænkning til konkrete forsøg.

»Man kan frygte, at det ikke bliver anderledes, så længe de midaldrende mænd dominerer i toppen af fagbevægelsen,« siger hun og understreger, at der er store forskelle på forbundene.
Ifølge Agi Csonka er HK, KAD og LO synlige og med på beatet i ligestillingssammenhænge, mens »en række store og små mandeforbund hverken har nogen ligestillingsbevidsthed eller interesse i at ændre på det«. 

Mandsdomineret top

Kønsfordelingen i toppen af dansk fagbevægelse er helt skæv. De 20 LO-forbund har knap halvanden million medlemmer og næsten 48 procent af dem er kvinder. Alligevel var kun 255 ud af de 798 delegerede på den ekstraordinære LO-kongres i februar kvinder.

Endnu mere grelt er det, hvis man ser på Specialarbejderforbundet (SiD), hvor 22 procent af medlemmerne er kvinder, mens kun syv af forbundets 164 delegerede på LO-kongressen var kvinder.

I LO’s nye daglige ledelse er 3 ud af 12 medlemmer kvinder. Og selv om KAD pressede på for at få kønskvotering, trak man forslaget i sidste øjeblik for ikke at blive stemt ned på kongressen. Til gengæld har LO-fagbevægelsen forpligtet sig til på sigt at arbejde for, at LO’s ledelse sammensættes, så den afspejler, at LO består af både kvinder og mænd.

Både Anette Borchorst og Agi Chonka fremhæver netop den skæve kønssammensætning i den faglige top som en af hovedårsagerne til, at fagbevægelsen ikke gør nok for ligestillingen. Ligestillingsindsatsen halter ifølge dem begge både i egne rækker og udadtil.

»Vi står over for en række nye ligestillingspolitiske udfordringer, hvor fagbevægelsen bør være i offensiven og har et særligt ansvar for at undgå, at vi i fremtiden vil opleve endnu større ligestillingsproblemer end i dag,« mener Anette Borchorst.

De nye udfordringer, som hun mener fagbevægelsen bør arbejde seriøst med, er:

  • Sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv. Vi er en nation af arbejdsnarkomaner og danske børnefamilier sætter rekord i antal arbejdstimer. Det skaber stress, sygefravær, dårlig livskvalitet og går ud over børnene.
  • Fremtidens pensionssystem. Rigtig mange kvinder kommer i klemme, sådan som arbejdsmarkedspensionerne er skruet sammen i dag.
  • Velfærdssamfundet er sat under pres, og det sætter også ligestillingen og varetagelsen af omsorgsopgaver i familien under pres.
  • Løndannelse. Med ny løn skal kvinder i højere grad kæmpe for lønforhøjelse, og det kræver vejledning og teknik.

»Jeg forventer, at fagbevægelsen er en af drivkræfterne i at realisere en vision om et godt og helt liv, hvor mænd og kvinder på lige fod deler forsørgelse og omsorg. Det kræver, at man sætter de nye ligestillingspolitiske udfordringer højt på fagbevægelsens dagsorden og meget mere systematisk og offensivt arbejder med det,« siger Anette Borchorst. 

Hun mener, at dansk fagbevægelse sammenlignet med den norske og svenske er berøringsangst over for at sætte fokus på ulighed mellem kønnene. Også ressourcerne på området er færre herhjemme. I svensk LO består ligestillingsafdelingen af fire konsulenter og norsk LO har en ligestillingsafdeling med fem ansatte. Dansk LO beskæftiger én ligestillingskonsulent.

De enkelte fagforbund prioriterer ligestilling meget forskelligt. Med mange kvindelige medlemmer gør KAD, HK og FOA langt mere ud af ligestilling end for eksempel SiD og Metal, der har en klar overvægt af mandlige medlemmer.

Ligestillingstjek

Hvis fagbevægelsen skal forvandle sig fra en konserverende til en udfarende kraft på ligestillingsområdet, skal der ifølge arbejdsmarkedsforsker Agi Csonka en mindre revolution til:
»Opgaven er simpelt hen at gennemføre et grundigt ligestillingstjek af alle LO-forbund. Kigge sig selv og sin organisationsform kritisk efter i sømmene og så se på, om mødeform, mødetidspunkter, indhold og prioritering appellerer til kvinder. Hvis resultatet er det modsatte, må man ændre på kulturen og organisationen, så den bliver mere rummelig,« anbefaler hun. 
Lisbeth Pedersen advarer om faren for, at ligestillingsdebatten går helt i stå.

»Med regeringens ideologi om, at ligestilling er den enkelte families eget frie valg, risikerer vi, at der ikke kommer en fremadrettet debat, der kæder familie- og arbejdsliv sammen. For at flytte holdninger må vi sætte nogle debatter i gang om både mænds og kvinders arbejdsforhold, for gennem debat er vi også med til at bevidstgøre og dermed flytte rundt på nogle skæve størrelser,« mener Lisbeth Pedersen.

Ifølge hende er fagbevægelsen indlysende igangsætter af en sådan moderne ligestillingsdebat. Men også arbejdsgiverne og industrien bør deltage i diskussionen i lyset af, at de i løbet af få år kommer til at mangle arbejdskraft i den private sektor.

»I dag har vi en offentlig sektor med et stort flertal af kvindelige ansatte og en privat sektor med mange mænd. Hvis den private sektor vil tiltrække flere kvinder i fremtiden, må den også forandre sig for at blive mere rummelig,« påpeger hun.

Alle tre forskere peger på, at dansk fagbevægelse ikke er alene om at svigte ligestillingen. Hverken i regering eller hos oppositionspartierne står ligestilling højt på dagsordenen, og når hverken Folketing eller arbejdsmarkedets parter gør det til kerneområde, går det meget langsomt på ligestillingsområdet.

Leder af LO-fagbevægelsens ligestillingssekretariat på Esbjerg Højskole, Susanne Fast Jensen, erkender, at fagbevægelsen godt kan virke traditionel og konservativ, hvis man som forsker ser den ude fra. Men internt i bevægelsen mener hun, at der er en proces i gang i den rigtige retning.

»Det er en kæmpe kolos at bevæge og derfor går det langsomt. Men vi forsøger hele tiden at gå nye veje og alene sidste år deltog 800  kvinder i kurser om ligestilling« siger Susanne Fast Jensen.