INTERVIEW

Forsker: Vi skal arbejde 12 minutter mindre om dagen

Af | @GitteRedder

Det er nonsens at tale om, at vi skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Vi skal snarere arbejde 12 minutter mindre og fordele arbejdet mellem os, foreslår professor Bent Greve i en ny bog, hvor han også lovpriser den offentlige sektor som fundamentet for vækst og udvikling.

»Hvorfor spille hazard med økonomien ved at skære I den
offentlige sektor i troen på, at det vil sætte gang i hjulene?« spørger
professor Bent Greve. 

»Hvorfor spille hazard med økonomien ved at skære I den offentlige sektor i troen på, at det vil sætte gang i hjulene?« spørger professor Bent Greve. 

Foto: Frederik Jimenez

Vi fotograferer løs, men fremkalder ikke billederne hos fotohandleren. I stedet uploader vi dem på nettet og trykker på print. Og printeren har vi bestilt over nettet, så vi slipper for at købe den i en forretning. I fremtiden vil printeren være uberørt af menneskehånd, når den ankommer på vores matrikel, for lagerarbejderen vil være død og borte og erstattet af fjernbetjente digitale transportbånd. Ligesom vi vil scanne vores egne varer, når vi handler i supermarkederne og dermed vil kasseassistenten forsvinde.

Vi bør overveje at arbejde mindre i fremtiden. Det er ikke 12 minutter mere om dagen, men 12 minutter mindre om dagen.

Nye og smarte teknologier er ved at revolutionere både vores liv og arbejdsliv, konstaterer professor på Roskilde Universitet Bent Greve. Og det er vi nødt til at tage bestik af, fastslår han i en ny bog med titlen ’Den sociale og innovative velfærdsstat’.

»Mange jobfunktioner vil forsvinde på grund af nye teknologier, og der må vi finde nye måder at indrette os på i fremtiden. Vi bør overveje at arbejde mindre i fremtiden. Det er ikke 12 minutter mere om dagen men 12 minutter mindre om dagen. For der bliver ikke brug for så meget arbejdskraft, som alle taler om,« siger han.

Vi bliver ikke fattigere af at arbejde mindre

Den anerkendte velfærdsforsker kalder det forfejlet, at vi i de seneste år har bildt hinanden ind, at det er vigtigt at øge arbejdsudbuddet på grund af den demografiske udvikling.

»Den nye udvikling med Big Data betyder, at et hav af jobfunktioner vil forsvinde. Og automatisering og robotter vil øge produktiviteten i de kommende år, så vi kan sagtens få vækst, uden at der komme nye job. Og vi behøver ikke at blive et fattigere samfund, fordi vi skal arbejde mindre,« fastslår Bent Greve.

Bogen er en stor kærlighedserklæring til den offentlige sektor og den danske velfærdsstat. En af forfatterens centrale pointer er, at netop vores offentlige sektor og høje skattetryk har sikret os vækst, arbejdspladser og velfærd.

Dansk erhvervsliv burde en gang imellem stille krav om en større offentlig sektor i stedet for en mindre offentlig sektor.

Sådan som den offentlige debat er i dag, får han ellers ofte indtrykket af, at den offentlige sektor og skattetrykket er en klods om benet for Danmark og et gevaldigt handicap for at klare os i den internationale konkurrence.

Erhvervspinger må forsvare den offentlige sektor

Danmark ville være et fallitbo, hvis vi ikke havde en knaldhamrende god offentlig sektor og et højt skattetryk, noterer han.

»Dansk erhvervsliv burde en gang imellem stille krav om en større offentlig sektor i stedet for en mindre offentlig sektor. Mange af de store danske koncerner er jo vokset frem i kølvandet på offentlige investeringer og efterspørgsel. Danske flagskibe som blandt andet Coloplast, Novo og Novozymes med tusindvis af arbejdspladser og stor eksport er jo et resultat af, at vi har investeret i den offentlige sektor,« fremfører han.

»Den offentlige sektor skal strutte af innovation of energi. Lad os dog satse offensivt på den,« siger Bent Greve. Foto: Frederik Jimenez

Akkurat som han vil have de tunge drenge i dansk erhvervsliv til at lovprise den offentlige sektor, vil han også have finansminister Bjarne Corydon (S) til at droppe sin snak om konkurrencestaten og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen til at smide sin nulvækst-politik ud.

»I konkurrencestaten fører man bare nødvendighedens politik og lader markedet og konkurrencen klare alt. Og Løkkes snak om nulvækst og skattelettelser betyder færre penge til den offentlige sektor, hvilket vil være den rene gift for den danske velfærdsmodels udvikling, for så har den offentlige sektor ikke mulighed for at udvikle nye produkter, og vi får lavere service,« siger han.

I det lys savner Bent Greve, at nogle erhvervspinger åbent går ud og siger, at de er glade for børnehaver, hospitaler, skoler, ældrepleje og alt, hvad der ellers hører sig til i den offentlige sektor.

»Rigtig mange private virksomheder vil blive hårdt ramt af nedskæringer i den offentlige sektor. En mindre offentlig sektor vil mindske virksomhedernes mulighed for at være førende og hele tiden produktudvikle. Det vil være en negativ spiral,« advarer Bent Greve.

Tal det offentlige op og ikke ned

Professoren mener, at de tunge drenge i dansk erhvervsliv og politikere fra finansminister Bjarne Corydon (S) til Lars Løkke Rasmussen (V) skal stoppe med at tale den offentlige sektor ned. I stedet skal de elske og lovprise den offentlige sektor, for den skaber vækst, innovation, velfærdsteknologi, arbejdspladser, tryghed og velfærd.

Bent Greve beklager igen og igen, at erkendelse af den offentlige sektors betydning efterhånden fortaber sig i regnemodeller, der er blåstemplet i Finansministeriet, men ikke ude i virkeligheden.

»Regeringen har forsømt at værne om Velfærdsdanmark,« mener Bent Greve. Foto: Frederik Jimenez

»Man italesætter den offentlige sektor forkert og taler den ofte ned i stedet for at tale den op. Selvfølgelig skal den offentlige sektor ikke vokse ubegrænset, og den skal være effektiv, produktiv og vidensbaseret, men den skal være der. Og den skal strutte af innovation og energi. Lad os dog satse offensivt på den,« siger han og fortsætter:

»Hør her: Grundliggende har vi en sund økonomi i dag, og hvorfor spille hasard med økonomien ved at skære i den offentlige sektor i troen på, at det vil sætte gang i hjulene? Tværtimod vil nedskæringer underminere det, der har været forudsætningen for hele vores styrkeposition.«

For Bent Greve er det ufatteligt, at en moderne virksomhed, der er afhængig af veluddannede medarbejdere, god infrastruktur, daginstitutioner til pasning af medarbejdernes børn samt afsætning af deres produkter, kan samtykke til nulvækst.

»Kort og godt burde erhvervslivet være langt mere optaget af at fastholde vækst i de offentlige udgifter. Min påstand vil være, at nulvækst gør både borgerne og erhvervslivet utilfredse,« siger han.

Regeringen har ikke værnet om Velfærdsdanmark

I sin bog fremlægger Bent Greve adskillige statistikker og undersøgelser, som fortæller eventyret om det relativt lige Danmark, der gang på gang kåres som et af verdens rigeste, lykkeligste og tryggeste samfund. Men det kan nemt sættes over styr ved at spare på den offentlige sektor og gøre som i andre lande, hvor man ræser mod bunden for at være konkurrencedygtige.

Uligheden i vild vækstUdviklingen i Gini-koefficienten siden 2003 og Danmarks placering blandt de 28 EU-lande.
Kilde: Den sociale og innovative velfærdsstat, 2015. Note: I 2013 er Gini-koefficienten 27,5, men der er ikke tal for alle EU-lande, og derfor er sammenligning ikke mulig.

Derfor bekymrer den voksende ulighed Bent Greve. For ti år siden var vi nummer 2 i Europa, når man målte på lighed. I dag er uligheden, målt på den såkaldte gini-koefficient, vokset, så vi kun ligger nummer 11, anfører han.

»Vi har fået en større grad af ulighed de senere år, og også under en socialdemokratisk regering. På den måde har regeringen ikke værnet om Velfærdsdanmark, ligesom den har forsømt at skabe fortællingen om den offentlige sektors rolle. Ved at bruge den offentlige sektor aktivt kan vi jo netop understøtte et samfund med bedre fordeling og undgå en stadig større polarisering,« siger han.

De 11 velfærdsbud

I bogen kommer Bent Greve med 11 bud på, hvordan man gør Danmark til en social og innovativ velfærdsstat.

11 bud på et bedre Danmark
Kilde: ’Den sociale og innovative velfærdsstat’ af Bent Greve. Udkommet februar 2015 på Hans Reitzels Forlag.

Han efterlyser blandt andet et socialt samfundsindeks, der løbende måler, hvordan det står til med blandt andet indkomstfordeling og sundhed.

Han lægger også op til større beskatning af de højeste indkomster, ligesom der skal suppleres op på folkepensionen til de pensionister, som har mindst at rutte med.

Der er en risiko for, at de smarte teknologier betyder færre arbejdspladser. Men man skal selvfølgelig ikke holde sig tilbage fra at bruge nye teknologier, fordi man er bekymret for arbejdsmarkedet, for så bliver vi et tilbagestående samfund.

Dertil kommer flere investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur. Samt den kortere arbejdstid.

Alternativt flertal kan sikre konkurrencekraft

I sin bog introducerer Bent Greve begrebet ’Den entreprenante velfærdsstat’.

»Den entreprenante velfærdsstat tør satse på nye områder. Velfærdsteknologi, der kommer både borgerne og medarbejderne til gavn. Der er en risiko for, at de smarte teknologier betyder færre arbejdspladser. Men man skal selvfølgelig ikke holde sig tilbage fra at bruge nye teknologier, fordi man er bekymret for arbejdsmarkedet, for så bliver vi et tilbagestående samfund,« advarer han.

Han er udmærket klar over, at Finansministeriets regnedrenge vil hælde hans skitse til en social og innovativ velfærdsstat ned ad brættet.

Og han ser også for sig, at diverse kommentatorer vil betegne hans Ønskedanmark som et naivt luftkastel. Men selv tror han på, at det er realistisk og ser også muligheden for, at en ny koalition af partier i Folketinget kan se dagens lys.

»Jeg tror godt, at der kan komme andre koalitioner i dansk politik end dem, vi kender i dag. Jeg vil ikke afvise, at Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti går sammen som et alternativ, der kan se værdien af at bruge den offentlige sektor aktivt,« siger han og henviser til, at hvis man skal tage de fire partiers politik for pålydende i forhold til social- og uddannelsespolitikken, peger pilen i den retning.

Og det er netop sådan et alternativt flertal, der kan sikre Danmark konkurrencekraft og livskvalitet i fremtiden, fremhæver Bent Greve.