URBANISERING

Forsker: Udkantsdanmark kan blive tvunget til at overveje fremtid som naturreservat

Af | @MichaelBraemer

Uanset hvor meget politikerne taler om ’et Danmark i balance’, er der stærke kræfter på spil, som vil affolke udkanten og gøre Danmark endnu skævere geografisk. Det mener kommunalforskeren Kurt Houlberg, der har svært ved at se, hvad der skulle stoppe udviklingen.

Der er færre erhvervsaktive mennesker til at betale skat, flere ældre og flere uden for - eller på kanten af - arbejdsmarkedet. Men Bornholm er smuk, ligesom mange andre yderkommuner. 

Der er færre erhvervsaktive mennesker til at betale skat, flere ældre og flere uden for - eller på kanten af - arbejdsmarkedet. Men Bornholm er smuk, ligesom mange andre yderkommuner.  Foto: Scanpix/Gert S Laursen

Der er meget retorik og symbolpolitik på spil, når politikerne både lokalt og fra de to fløje på Christiansborg skal forholde sig til affolkningen og den gradvis forarmelse af udkantsdanmark. I praksis er der stor afstand mellem løfterne om ’et Danmark i balance’ og den virkelighed, yderområderne oplever i forhold til vækst og fornyet fremgang.  

Det mener Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

For den udvikling, vi i øjeblikket er vidne til, er måske nok speedet op på grund af den krise, der satte ind i 2008. I nedgangstider er der nemlig en tendens til, at borgere og virksomheder koncentreres i centrale vækstområder. Blandt andet fordi man både inden for den private og offentlige sektor rationaliserer og samler sig i store enheder, påpeger han.

Bornholm er et godt eksempel på et område, som er kommet ind i en ond spiral, hvor de unge, som kan og vil, søger bort. Og dem, der bliver tilbage, har vanskeligere ved at finde job, og har måske ikke de kompetencer, der brug for i et moderne samfund

Men i det store billede er tilbagegangen i udkantsdanmark til fordel for vækstcentrene i Hovedstaden og det østjyske bælte fra Kolding til Aarhus bare forsættelsen af en udvikling, som har været i gang i århundreder, og som er helt i tråd med, hvad man ser overalt i verden, mener Kurt Houlberg.  

»Urbaniseringen er en del af en international bølge. De sidste otte år har accellereret udviklingen, og det er ikke sikkert, den vil fortsætte i samme fart, når og hvis vi får gang i væksten igen. Men der er både nogle økonomiske centraliseringstendenser og en stærk kulturel strømning blandt unge, der får dem til at søge hen, hvor der er andre unge og et attraktivt byliv. Det sidste er næsten det sværeste at ændre. Så jeg har svært ved at se, hvordan udviklingen vil kunne stoppes og vendes om,« siger han.

Sådan er det jo

Ugebrevet A4 har i en række artikler i den seneste tid beskrevet, hvordan udviklingen vrider Danmark mere og mere skævt. Det gælder, uanset om man måler på befolkningstal, beskæftigelse, lønninger, formuer, offentlige servicetilbud eller andel af borgere på overførselsindkomst.

Men det er ikke en påvisning af, at der er nogle kommuner, der har sovet i timen, når A4 for eksempel konstaterer, at ’Jobvækst går uden om 28 kommuner’, mener Kurt Houlberg.

»De 28 kommuner har sandsynligvis haft meget anderledes og vanskeligere vilkår end de andre,« konstaterer han.

Kurt Houlberg
Kurt Houlberg

Kurt Houlberg er programchef hos KORA med særlig ekspertise inden for analyser af kommunernes økonomiske grundvilkår, økonomistyring, service og resultater. Foto: KORA

Og selv om kommunalforskeren har fuld forståelse for frustrationen hos Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), der har berettet om to tredjedele af hver ungdomsårgang, der forlader øen for aldrig at vende tilbage, og hendes problemer med stadig mere skrabede budgetter og forringede velfærdsydelser, så er det et grundvilkår, hun har vanskeligt ved at ændre på, mener han.

KORA har beregnet, at i år 2024 vil hver tiende bornholmer være flyttet fra øen, og hver sjette af dem, der bliver tilbage vil være over 75.  Dermed vil der være langt færre i den erhvervsaktive alder til at betale den skat, som skal finansiere velfærden. Det er en udvikling, som Bornholm vil dele med en række andre yderområder som for eksempel Lolland, Lemvig, Frederikshavn og Tønder.

»Bornholm er et godt eksempel på et område, som er kommet ind i en ond spiral, hvor de unge, som kan og vil, søger bort. Og dem, der bliver tilbage, har vanskeligere ved at finde job, og har måske ikke de kompetencer, der brug for i et moderne samfund. Så samtidig med faldende befolkningstal og dermed skattegrundlag, kommer der en større andel af ældre og flere uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet, som er udgiftskrævende,« siger Kurt Houlberg.

Det vil i sidste ende give et samfund, som det er meget lidt attraktivt at flytte til og omvendt meget attraktivt at flytte fra, hvis man prioriterer nærhed til offentlig service.

Derfor er man løbende nødt til at finde besparelser på de kommunale budgetter og skære ned, så der bliver længere og længere til skoler, dagsinstitutioner, busser, biblioteker, plejehjem og så videre, påpeger han.

»Det vil i sidste ende give et samfund, som det er meget lidt attraktivt at flytte til og omvendt meget attraktivt at flytte fra, hvis man prioriterer nærhed til offentlig service,« forudsiger Kurt Houlberg.

Udligning tager ikke højde for affolkning

Med sin beliggenhed er det svært for Bornholm at byde sig til som bopæl for pendlere, der arbejder i et af vækstcentrene. Det er en rolle, som for eksempel Vestsjælland ser ud til at drage fordel af, efter at boligpriserne har været på himmelflugt i Hovedstaden. Ifølge de seneste tal er befolkningen i Vestsjælland nu voksende efter år med tilbagegang, påpeger kommunalforskeren.  

Det er nok heller ikke pendling, der skal rette op på udviklingen på afsides beliggende Lolland, hvor kommunens borgmester ud over de unges flugt har klaget over en invasion af personer på overførselsindkomst, der lokkes til af øens lave boligpriser.  

Hvis folk ikke ønsker at bo på Langeland og Læsø, hvor meget skal man så fra det offentliges side satse på at fastholde den offentlige service på et nogenlunde niveau? Der bor relativt få mennesker, så det er kostbart per borger.

Borgmesteren, Holger Schou Rasmussen (S) vil godt have øget økonomisk støtte til at klare den sociale opgave, han dermed påtager sig. Flere politikere taler da også om, at den kommunale udligningsordning, som fører penge fra rige til fattige kommuner, trænger til at blive set efter i sømmene.

Det kan der være grund til, mener Kurt Houlberg. Den nuværende ordning er nemlig skruet sammen på et tidspunkt, hvor det ikke var udkantsproblematikken, den skulle håndtere.

»Ordningen er indrettet sådan, at den udligner forskellen mellem, hvor rige borgerne er i kommunerne per indbygger på et givet tidspunkt. Den er ikke specielt indrettet på, at økonomien bliver vanskeligere at håndtere i nogle kommuner, fordi der bliver færre borgere,« siger han.

De rige har en grænse

Omvendt taler det imod en tilpasning af den kommunale udligningsordning til udkantsproblemerne, at der på længere sigt er grænser for, hvor meget det samfundsøkonomisk kan svare sig at fastholde servicen i yderområderne på et niveau, der svarer til resten af landet.

»Hvis folk ikke ønsker at bo på Langeland og Læsø, hvor meget skal man så fra det offentliges side satse på at fastholde den offentlige service på et nogenlunde niveau? Der bor relativt få mennesker, så det er kostbart per borger. Samfundsøkonomisk er der ofte mere afkast i at investere pengene der, hvor der bor mange mennesker, som kan få gavn af det. Sat meget på spidsen, er det mere rentabelt at bygge en metro i København end på Langeland,« siger Kurt Houlberg.     

Hvad angår Læsø, som i øjeblikket risikerer at blive sat under administration på grund af dårlig økonomi, er det ifølge kommunalforskeren et spørgsmål om, hvor stor politisk vilje, der er til at opretholde et almindeligt samfund på øen.  

»Vi er måske kommet til det tidspunkt i historien, hvor affolkningen er nået så langt, at det ikke længere er politisk og økonomisk attraktivt at opretholde fortidens liv og den offentlige velfærd på Læsø og andre mindre øer. Det vil måske i stigende grad være natur-herlighederne, der skal bære livet på øerne. Det er ikke nogen rar tanke og slet ikke, hvis man er øbo. Men det kommer oven på en udvikling, hvor andre og mindre øsamfund allerede er affolkede, og hvor det er blevet stadig vanskeligere at leve på landet,« siger Kurt Houlberg.

Politikerne må tage stilling

Under alle omstændigheder bliver forudsætningerne for at levere den lovpligtige service i yderområderne stille og roligt undermineret, og det er man fra politisk side nødt til at forholde sig til på en eller anden måde, mener han.  

Det er ikke sikkert løsningen er en ændring af udligningsordningen. For der er også en grænse for, hvor meget de velstående kommuner vil gå med til at yde, påpeger han.

»De velstående kommuner siger jo med god ret, at hvis man nærmer sig en udligning på 100 procent, så har de intet incitament til at gøre noget for at tiltrække arbejdspladser og borgere, fordi den ekstra gevinst bare vil skulle afleveres til udligningen,« siger Kurt Houlberg.   

Som et alternativ peger han på en genoplivning af egnsudviklingsstøtten, der var en hjørnesten i erhvervspolitikken i 60’erne og 70’erne.

»Man kunne godt forestille sig en eller anden form for egnsudvikling. Man skal bare tænke på, at den opgave i dag ligger i regionerne, og at der her hersker samme centraliseringsvinde som i samfundet som helhed. For der er nok en tendens til, at regionerne skaber vækst centralt i regionen med henblik på, at det får afsmittende effekt ud i regionen, og ikke nødvendigvis ser det største afkast i at bruge penge i udkanten af regionen,« påpeger kommunalforskeren.  

Fremtid som naturparker

Selv uden støtte er der dog områder uden for vækstcentrene, det går godt for i øjeblikket, påpeger Kurt Houlberg. For eksempel er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Herning-Holstebro-området, hvilket er et tegn på, at der er gang i hjulene og en fremtid at bygge på.

Kurt Houlbergs bekymring gælder derimod perifere yderområder som Bornholm, Lolland, Langeland, Tønder, Thisted og Mors, som ligger uden for pendlingsafstand fra et vækstcenter. Sat på spidsen mener han, at områderne på et eller andet tidspunkt kan blive tvunget til at overveje, om deres fremtid er som natur- og nationalparker med turisme som primært erhverv.

Hovedstadsområdet har behov for at stå stærkt i den overordnede, internationale konkurrence. Det er i hele landets interesse.

»Jeg har svært ved at se, hvad der for alvor kan vende udviklingen for de områder. Ikke for at være mørkemand, men det vil kræve en meget bevidst politik og dermed også økonomisk prioritering at sørge for, at udkantskommunerne får en service, der matcher noget, man kan få i de centraliserede områder. Det vil kræve en bevidst landspolitisk prioritering, hvor der gives en økonomisk saltvandsindsprøjtning til yderområderne eller udflyttes uddannelsesinstitutioner og statslige arbejdspladser i langt større stil end hidtil set,« siger han.

Områderne kan selvfølgelig sætte deres lid til den lokale iværksætterånd, men den er vanskelig at kalkulere med og planlægge, påpeger kommunalforskeren

»Det kræver ikke bare lokale politikere, der er aktive, men også ildsjæle blandt de lokale borgere.«

Hovedstaden er vigtigst

Det er vigtigt for Kurt Houlberg at understrege, at hvad man end gør, så må det ikke ske på bekostning af vækstcentrene i Danmark og især ikke på bekostning af Hovedstaden.

»Hovedstadsområdet har behov for at stå stærkt i den overordnede, internationale konkurrence. Det er i hele landets interesse,« betoner han.