BEDRE VIDENDE

Forsker: Politikerne blæser på viden om erhvervsuddannelser

Af | @MichaelBraemer

Politikerne burde være bedre til at lytte til eksperterne og lovgive ud fra den viden, man har forsket sig frem til. Det mener Peter Koudahl, den første docent ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Hans målsætning er, at centrets forskning ikke skal være til at komme udenom, når der i fremtiden lovgives om erhvervsuddannelser.

Solid forskning er ikke altid politisk gangbar, konstaterer docent Peter Koudahl, som skal forske i erhvervsuddannelser ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik.

Solid forskning er ikke altid politisk gangbar, konstaterer docent Peter Koudahl, som skal forske i erhvervsuddannelser ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik.

Foto: Frederik Jimenez

Nu skal der styr på forskningen i erhvervsuddannelser. Hidtil har den været for sporadisk og spredt, og det har været for let for politikerne at overse den, når de har lovgivet på området.

Det mener Peter Koudahl, som i efteråret tiltrådte som den første docent ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ved professionshøjskolen Metropol i København. Docent er på professionshøjskolerne, hvad en professor er på et universitet.

»Der er blevet forsket i erhvervsuddannelser før, men det har været klattet rundt omkring og været lidt tilfældigt, hvad der blev og ikke blev til noget. Nu kan vi forhåbentlig samle og målrette det,« siger den nytiltrådte docent, der, siden han begyndte arbejdet med sin ph.d. afhandling om ’Den gode erhvervsuddannelse’ i 2001, har forsket i erhvervsuddannelser på forskellige universiteter.

Han har høje ambitioner for centrets forskning og et tilsvarende stort håb om, at den viden, der bliver samlet, også bliver brugt. Ikke mindst af lovgiverne. Men om det sker, tør han ikke stole på.

»Men fremover skal ingen i hvert fald komme og sige, at det vidste vi ikke«, lyder Peter Koudahls målsætning.

Politikere handler politisk

Det er erfaringerne fra den nyligt vedtagne erhvervsskolereform, som træder i kraft til august i år, der har lært ham, at politikere ikke nødvendigvis handler på baggrund af eksisterende viden, men netop politisk.

Før reformen blev vedtaget, havde Peter Koudahl som forsker ved Aalborg Universitet været med i et fireårigt forskningsprojekt til 25 millioner kroner om frafald og fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne sammen med kolleger fra flere andre universiteter og forskningsinstitutioner.

Der er ingen grund til at ro, at et to-tal får nogen som helst betydning hverken for kvaliteten af en erhvervsuddannelse eller omverdenens bedømmelse af den.

Resultaterne fra projektet blev fremlagt i foråret 2013, et halvt år før det første udkast til reformen kom. Politikerne havde altså haft alle chancer for at bruge den viden, der var blevet lagt frem. Men det var ikke det, der skete, konstaterer Peter Koudahl.

»Der var kun skuldertræk til overs for det arbejde, vi havde udført, selv om det ellers havde fået stor ros fra Forskningsrådet. Det var åbenbart ikke politisk gangbart,« siger han.

Blandt meget andet finder han det direkte dumt, at reformen indfører et karakterkrav på 2 i dansk og matematik som betingelse for, at man kan starte på en erhvervsuddannelse. Forskergruppen havde vist, at en tredjedel af dem, der færdiggør en erhvervsuddannelse i dag, ikke ville kunne honorere karakterkravene.

»Der står i den politiske aftale, at karakterkravene er udtryk for et kvalitetsløft og et signal om, at ikke hvem som helst kan tage en erhvervsuddannelse. Men der er ikke belæg for, at det virker. Og der er ingen grund til at tro, at et 2-tal får nogen som helst betydning hverken for kvaliteten af en erhvervsuddannelse eller omverdenens bedømmelse af den,« mener han.

Hul i hovedet

Tilsvarende mener han, at det er hul i hovedet, når der med reformen sættes en øvre grænse for, hvor mange gange man må starte på en erhvervsuddannelse. Nemlig tre.

»Man har lovgivet på grundlag af nogle fejlagtige tal om frafald, som i virkeligheden handler om omvalg eller afprøvning. Resultatet er, at unge nu dømmes til at blive studenter, hvis de er startet på en erhvervsuddannelse tre gange uden at fuldføre. Det, tror jeg, bliver stærkt problematisk,« mener han.

Meningen med reformen er jo, at flere skal søge erhvervsuddannelserne. Men hvordan skulle nogle blandt de 80 procent af en ungdomsårgang, som tager en gymnasial uddannelse, komme i tanker om en erhvervsskole, når de ikke ved, at den er der?

Hele reformens idé om, at alle unge kan og skal tage et afgørende erhvervsvalg, når de forlader folkeskolen som 15-16-årige, er fuldstændig forfejlet. Det vil kun få endnu flere til at søge gymnasiet for at vinde tid til at blive modne og afklarede, påpeger Peter Koudahl.

Han kritiserer også, at der med reformen spares 100 millioner kroner årligt på vejledning i folkeskolen, fordi Ungdommens Uddannelsesvejledning nu kun skal gives til de 20 procent af eleverne, der erklæres ikke-uddannelsesparate i 7. klasse.

»Her begynder man for alvor at undre sig. Meningen med reformen er jo, at flere skal søge erhvervsuddannelserne. Men hvordan skulle nogle blandt de 80 procent af en ungdomsårgang, som tager en gymnasial uddannelse, komme i tanker om en erhvervsskole, når de ikke ved, at den er der?« spørger han.

Smaddergod idé

Hvor harm han ellers er over erhvervsskolereformen som helhed, er de fire forskningsprojekter, som NCE har lagt ud med i år, nøje knyttet til reformen.

Et af dem handler om EUX, som efter en vis succes på få udvalgte uddannelser, nu skal bredes ud på alle 107 erhvervsuddannelser. Ordningen gør det muligt at blive student og få en erhvervsuddannelse i et kombineret uddannelsesforløb i løbet af fem år mod de normale fire år for en almindelig erhvervsuddannelse.

Det element i reformen er Peter Koudahl helt anderledes positiv overfor.

»Det er en smaddergod idé, men samtidig en kæmpe udfordring. Normalt tager en erhvervsuddannelse jo fire år og en studiekompetencegivende uddannelse tre. Altså sammenlagt syv år. Så når man gennemfører uddannelsen på fem år, får man så en lige så god håndværker bare med studiekompetence, en eux-kompetence som en nyskabelse eller hverken-eller? Det vil vi se på,« fortæller han.

Hvordan vil erhvervsskolerne arbejde med begrebet talent? spørger Peter Koudahl. Foto: Frederik Jimenez

Et andet forskningsprojekt handler om talent, fordi erhvervsskolerne ifølge reformen pålægges at tilbyde et såkaldt talentspor. Men nøjagtig hvad det skal indeholde, er i høj grad lagt i hænderne på erhvervsskolerne.

»Talent er ikke særlig godt defineret i reformen. For betyder det, at man skal blive dygtigere til det, man laver i forvejen? Skal man lave mere eller være mere selvstændig og innovativ? Eller – som en del arbejdsgivere vil synes – være enormt hurtig til at sætte vinduer i?  Jeg synes, det bliver meget interessant at høre, hvordan skolerne vil arbejde med det begreb,« siger Peter Koudahl.

Praktikpladsen skal med ind på skolerne

Et tredje forskningsprojekt handler om brug af it i erhvervsuddannelserne på en måde, så elevernes opgaver på praktikpladserne kan tages med ind på skolerne.

Endelig er der sat gang i et projekt, som har den lidt akademiske titel ’praksisnær lærerkompetence’, men som ikke desto mindre har det meget jordnære sigte at finde ud af, hvordan erhvervsskolelærerne kan opkvalificeres, mens de passer deres undervisning på skolerne i stedet for at skulle på skolebænken.

Erhvervsskolereformen taler nemlig om, at erhvervsskolelærerne skal have højnet deres kompetencer.

»Det er måske ikke altid hensigtsmæssigt at trække lærerne ud af deres praksis og herind. Derfor vil vi se på, hvordan man kan systematisere udviklingen af lærerkompetencer, mens de er i arbejde,« forklarer Peter Koudahl.

Praktikken er oplagt at kaste sig over

Senere vil det være oplagt at se med forskerøjne på praktikplads-situationen, mener Peter Koudahl.

Men selv om der ifølge jævnlige opgørelser mangler 12.000 praktikpladser, og manglen på rigtige praktikpladser angiveligt afholder mange unge fra at søge og gennemføre en ungdomsuddannelse, er de nuværende forhold ikke et problem for alle, påpeger han.

»Praktikplads-systemet er skrøbeligt og konjunkturafhængigt. Men erhvervslivet kan være ligeglad. De får jo den arbejdskraft, de har brug for til enhver tid. Jeg siger ikke, at det skal være sådan, men sådan kan man se på det. Ser man omvendt sådan på det, at alle skal have mulighed for en erhvervsuddannelse, kan man ikke samtidig have et system, der er afhængigt af konjunkturer. Så må man gøre nogle andre ting. Og det kunne vi godt finde på at kaste os over,« siger Peter Koudahl.

80 procent af en ungdomsårgang går de facto allerede i en enhedsskole – 10 år i folkeskole og tre år i gymnasiet. Så hvis man vil flytte elevstrømme, er man nødt til at tænke ungdomsuddannelserne sammen og ikke hver for sig.

Han er dog samtidig nervøs for at pille for meget ved det danske vekseluddannelsessystem med praktikpladser på det ’rigtige’ arbejdsmarked. Et system, som tidligere har modtaget en international kåring som verdens bedste.

»Elever bliver skide dygtige, fordi de er i en virksomhed. Og ikke alene tilegner de sig faglige kvalifikationer; de lærer også at gå på arbejde. De bliver oven i købet mobile, fordi man jo ikke uddanner til en virksomhed, men til et bredt arbejdsmarked, hvor faglærte har vist sig meget omstillingsparate i forhold til nye teknologier og produktionsmåder,« påpeger Peter Koudahl.

Sociale problemer løses ikke på markedsvilkår

Havde han selv skullet stå i spidsen for en reform af erhvervsuddannelsessystemet for at højne uddannelsernes image og tiltrækning – en målsætning, han er enig i – havde han ikke reformeret erhvervsuddannelserne isoleret og bagefter givet sig i kast med at give gymnasierne en overhaling, som politikerne nu gør. Så havde han taget begge dele i ét hug.

»80 procent af en ungdomsårgang går de facto allerede i en enhedsskole – 10 år i folkeskole og tre år i gymnasiet. Det er undtagelsen ikke at gøre det. Så hvis man vil flytte elevstrømme, er man nødt til at tænke ungdomsuddannelserne sammen og ikke hver for sig,« mener Peter Koudahl.

I samme ombæring kunne man så også tage stilling til den meget udfordrende gruppe af unge, som man helt misforstået har overladt til erhvervsskolerne for at nå målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, mener han.

»Man har bedt erhvervsskolesystemet om at løse en socialpolitisk opgave med markedsregulering som styringsinstrument. Men de to ting hører bare ikke sammen,« pointerer docenten.

I sin første tid på Nationalt Center for Erhvervspædagogik har han mobiliseret med flere forskere udefra og sigter nu yderligere på at styrke centrets forskning gennem et samarbejde med universiteterne.