TILBAGESLAG

Forsker: Kontanthjælpsloftet kan forstærke social arv

Af | @MichaelBraemer

I forhold til så mange andre lande har vi i Danmark et socialt lige land, der har haft held til at bryde den sociale arv i betragteligt omfang. Det påpeger forsker i social ulighed Lars Benjaminsen. Men kontanthjælpsloftet kan frarøve fattige forældre muligheden for som nu at skærme deres børn mod følgerne af fattigdom, frygter han.

Vi skal passe på, hvis vores politiske initiativer fremmer den sociale eksklusion, som vi ved er højere i lande med svagere velfærdssystemer. Vores samfund skriger på unge med uddannelser, så derfor rammer initiativerne ikke kun den enkelte, men hele samfundet, siger forsker Lars Benjaminsen fra SFI.

Vi skal passe på, hvis vores politiske initiativer fremmer den sociale eksklusion, som vi ved er højere i lande med svagere velfærdssystemer. Vores samfund skriger på unge med uddannelser, så derfor rammer initiativerne ikke kun den enkelte, men hele samfundet, siger forsker Lars Benjaminsen fra SFI.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix

Børn i fattige familier lider afsavn i forhold til økonomisk bedre stillede jævnaldrende. Men ikke i så stort omfang som ventet og frygtet. Det var den ’positive’ nyhed, da SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i foråret præsenterede resultaterne af en kortlægning af sammenhængen mellem fattigdom og afsavn.

Men en af forskerne bag undersøgelsen, Lars Benjaminsen, er bekymret på børnenes vegne for konsekvenserne af det kontanthjælpsloft, der træder i kraft 1. oktober.

De kan gøre det sværere for fattige forældre at skærme deres børn mod følgerne af fattigdom, og kan forringe det forholdsvis store held, vi i Danmark har haft med at bryde den sociale arv, mener han.

Forældrene skærmer lige akkurat børnene mod materielle og sociale afsavn, men den model holder kun så længe, der er noget at prioritere med.

Loftet rammer især enlige forsørgere, som afhængig af deres husleje vil få begrænset deres månedlige rådighedsbeløb med op til 5.700 kroner, fordi de får beskåret de ydelser, de hidtil har modtaget ud over kontanthjælpen.

»Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved at løfte dem, der ikke kan klare sig selv. Det drejer sig blandt andet om at række en hjælpende hånd til børn i fattige familier, så de får de samme muligheder for at komme videre i samfundet som økonomisk bedre stillede jævnaldrende. Den mekanisme risikerer vi nu at skubbe til, og det er bekymrende,« siger Lars Benjaminsen.  

Kontanthjælpsmodtagere er særligt svage

Når han bekymrer sig om børn af de kontanthjælpsmodtagere, som nu får deres økonomi væsentligt forringet, er det fordi, det er i kontanthjælpsgruppen, at fattigdom slår hårdest igennem i form af afsavn ifølge hans undersøgelse. Også for børnene.

Ud over kontanthjælpsmodtagere består de økonomisk fattige danskere af en broget flok af selvstændige, deltids- og underbeskæftigede. 31.000 er voksne og 8.000 børn er det, som det såkaldte ekspertudvalg om fattigdom har defineret som fattige.

Men det er især i kontanthjælpsgruppen, hvor der ofte er andre problemer end ledighed, at det kniber med overskuddet til få det bedste ud af en presset økonomi, og hvor fattigdommen derfor forplanter sig i afsavn.

Det betyder blandt andet færre regelmæssige og varme måltider, slidt tøj, der ikke bliver udskiftet, at man afstår fra at deltage i fritids- og sociale aktiviteter, at man går i stedet for at tage bussen og at man må sige nej til fødselsdage – både éns egen og dem, man bliver inviteret til, fordi det kræver en gave. At man kort sagt lader mangel på penge begrænse sit liv.

Fattigdommen breder sig

Nu skubbes yderligere 12.000 ud i fattigdom, heraf 7.000 børn, på grund af kontanthjælpsloftet, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet. Udviklingen bekymrer Lars Benjaminsen.

»Når afsavnene i vores undersøgelse trods alt ikke så slemmere ud for de fattige børn, kan det være, fordi forældrene prioriterer børnenes behov før deres egne. Forældrene skærmer lige akkurat børnene mod materielle og sociale afsavn, men den model holder kun så længe, der er noget at prioritere med. Spørgsmålet er, om forældrene bliver klemt så meget, at de ikke længere kan skærme deres børn. Det er den mekanisme, der er på spil.«

»Den anden forklaring er, at velfærdssystemet og dets ydelser er skruet sammen, så de afbøder konsekvenserne af fattigdom for børnene. Men det er de ydelser, der nu pilles ved,« påpeger han.    

Det tidligere loft virkede ikke

Lars Benjaminsen understreger, at kun erfaringerne kan vise, præcis hvilken effekt kontanthjælpsloftet vil få.

»Men det er nærliggende at antage, at når man reducerer familiernes økonomi med flere tusinde kroner, så vil omfanget af afsavn stige. Hvor meget og hvordan kan kun virkeligheden vise.«

Ifølge en rapport fra SFI lavet i 2005 med over 1.000 kontanthjælpsmodtagere var det kun et fåtal, som kom i arbejde, efter at den daværende VK-regering indførte et kontanthjælpsloft i 00’erne. Et loft, som den senere SRSF-regering afskaffede som noget af de første efter magtovertagelsen i 2011.

SFI konkluderede i rapporten: ’Effekten er i alle tilfælde meget usikkert bestemt, og det kan ikke med sikkerhed fastslås, om en ydelsesreduktion øger eller mindsker sandsynligheden for at komme i arbejde eller starte på en uddannelse’.  

Derimod var der ikke tvivl om de sociale konsekvenser af kontanthjælpsloftet, påpeger Lars Benjaminsen med henvisning til en undersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte senere tog initiativ til.

»Den undersøgelse viste, at afsavnene var størst hos dem, der fik de laveste ydelser. Så der er empirisk belæg for at antage, at afsavnene vil stige som følge af de nye reduktioner i ydelserne,« siger han.

Store omkostninger for lille gevinst

Denne gang har regeringen stillet i udsigt, at 700 vil komme i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet. Det skal ses i forhold til, at 30.000 voksne bliver ramt af loftet i et eller andet omfang ifølge beregninger i Beskæftigelsesministeriet.

Lars Benjaminsen peger på, at der i et velfærdssamfund skal være et hensyn til den økonomiske balance, og at man skal stile mod, at så mange som muligt arbejder og forsørger sig selv. Omvendt er der en risiko for at skubbe dem ud over kanten, som netop ikke kan selv og dermed forstærke den sociale eksklusion, mener han.

Velfærdssamfundet er netop indrettet på at gå ind og modvirke eksklusionen, og den mekanisme piller man ved, hvis man går over til et mere skrabet ydelsessystem.

De, der kommer i arbejde, har en god chance for at komme ud af fattigdommen. Og hvis man ikke har væsentlige, andre sociale problemer end ledighed, kan det give god mening med en tilskyndelse til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis der ellers er job at få.

Men begrænsningerne af de sociale ydelser kan også have betydelige omkostninger, særligt for de socialt udsatte grupper, understreger Lars Benjaminsen.

»Velfærdssamfundet er netop indrettet på at gå ind og modvirke eksklusionen, og den mekanisme piller man ved, hvis man går over til et mere reduceret ydelsessystem med risiko for en meget svær økonomisk situation for de fattigste. Man risikerer på den måde at skubbe de sårbare ud over kanten i et forsøg på at få de lidt mindre sårbare ud på arbejdsmarkedet,« siger han.

Falder de, tager de børnene med sig, minder Lars Benjaminsen om. Mange undersøgelser har vist, at børns baggrund på forskellige måder er med at forme deres liv og henholdsvis øge og begrænse deres muligheder for at få succes i livet.

Hver tiende får akademisk uddannelse

SFI har fastslået, at børn af fattige har 60 procent større risiko for at være på førtidspension som 30-årige i forhold til børn af ikke-fattige forældre.

Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fundet frem til, at en tredjedel af de unge fra fattige familier står uden anden uddannelse end grundskolen som 25-26 årige. Kun en tiendedel af dem får en akademisk uddannelse, hvilket lykkes for hvert andet akademikerbarn.

Selvom risikoen for at klare sig dårligt, komme til at stå uden for arbejdsmarkedet og blive socialt marginaliseret er væsentlig højere, hvis man kommer fra en dårligt stillet familie, er der imidlertid ikke sådan, at er en automatik indbygget, understreger Lars Benjaminsen.

Vores samfund skriger på unge med uddannelser, så derfor rammer de forkerte initiativer ikke kun den enkelte, men hele samfundet.

»Heldigvis er det sådan, at ganske mange unge fra både fattige og udsatte grupper klarer sig ganske godt og kommer videre - måske på grund af den hjælpende hånd fra velfærdssamfundet. Vi har på mange måder et mere lige samfund i Danmark end i så mange andre lande.«

»Men der er stadig grupper, som bærer præg af social eksklusion, hvor det også går ud over børns uddannelseschancer. Derfor er jeg opmærksom på ændringer, der kan øge social eksklusion,« siger han.

Hårde konsekvenser

Lars Benjaminsen ved fra sine undersøgelser, at det pressede boligmarked er en stor belastning for de fattige. Derfor ser han det som særlig problematisk at justere på netop boligydelsen i forbindelse med kontanthjælpsloftet.

»Vi står med nogle boliger, der er så dyre, at det er nødvendigt med tillægsydelser for at kunne betale som kontanthjælpsmodtager, men går ud og skruer i modsat retning. Og når boligsituationen er vanskelig, er det netop, at eksklusionen stiger, hvilket er meget, meget alvorligt,« siger Lars Benjaminsen. 

»For hvis forældre ikke i samme grad, som det ser ud til at være tilfældet nu, er i stand til at beskytte deres børn mod basale materielle og sociale afsavn, så er det, at fattigdommen begynder at have hårde konsekvenser.«

Hele samfundet taber

Politikernes argumenter for kontanthjælpsloftet er økonomiske, men som samfund kan vi meget vel komme til at skyde os selv i foden ved at presse de fattigste for hårdt, mener Lars Benjaminsen. 

OECD og IMF, Den Internationale Valutafond, har dokumenteret, at når man øger den sociale ulighed, dæmper man også uddannelsesaktiviteten hos de fattigste. Det er den udvikling, vi risikerer, påpeger Lars Benjaminsen.

 »Vi skal passe på, hvis vores politiske initiativer fremmer den sociale eksklusion, som vi ved er højere i lande med svagere velfærdssystemer. Vores samfund skriger på unge med uddannelser, så derfor rammer initiativerne ikke kun den enkelte, men hele samfundet,« siger han.